Alle artikler

Alt var, som det skulle være, og pludselig er katten begyndt at være meget aktiv om natten, så aktiv, at du ikke kan sove. Den miaver, hopper og springer alle vegne, smadrer ting, kradser på møblerne, og det starter tidligt. Klokken er næsten 2 om natten, og der starter det. Til sidst overgiver du dig, går til køkkenet, giver katten mad eller leger med den eller åbner døren til terrassen … listen er lang …

Nu er der gået en måned, og du er udmattet og søger hjælp! Det forstår jeg godt!

At finde årsagen til problemet er altid den bedste måde at finde frem til den løsning, der skal vælges. Har adfærden stået på i en måned eller mere, kan det være svært at huske, hvornår/hvordan det startede, og hvilke løsninger der er forsøgt. Her er nogle bud på årsager og løsninger. Til enhver tid vil jeg anbefale at føre dagbog. Det gør det nemmere at huske forløbet.

Katten er syg eller har smerter

Som udgangspunkt vil jeg altid anbefale dig at få katten tjekket hos dyrlægen, når adfærden forandres. En ændring i adfærden fortæller over 80 % af alle tilfælde, at katten har behov for at komme til dyrlægen for at blive tjekket. Det kan være årsagen til, at din kat er urolig om natten. Især når en kat altid har fulgt ejerens døgnrytme og pludselig ændrer adfærd. Det kan være tegn på, at helbredet skal tjekkes.

Har katten været urolig om natten længe, kan det være, at det ikke er nok at få løst det fysiske problem. Adfærden er blevet til en dårlig vane og er betinget af helbredet. Dyrlægen starter, og adfærdsterapeuten hjælper bagefter.

Katten vågner tidligt

Katten har fantastiske sanser. Den er programmeret til at følge sine byttedyrs døgnrytmer og vågner derfor tidligt. I Norden har vi de lange lyse nætter om sommeren, og fravær af gardiner mv. triger kattens hjerne. Det fortæller katten, at den skal op og gå på jagt.

Katten er for inaktiv i løbet af dagen og keder sig

Sover katten hele dagen, kan den begynde at være meget mere aktiv om natten. Kedsomheden giver desværre også stress. Det er stressende at have tid, tid, som ikke bliver brugt til noget som helst. Fertile katte tænker kun på parring, hvor kastraster ikke skal tænke på det og har derfor tid og energi til noget andet. Dette skal bruges.

Det er ganske nyt, at vi holder katte i vores hjem, som vi gør. Knap 100 år. Antallet af indekatte er stigende, bl.a. pga. det moderne liv og de mange farer plus lovgivning. Udelivet er desuden ikke nok til, at katten har et spændende liv. Derfor er det vigtigt at tilbyde katten aktiviteter og et miljø, som passer til den. Katten er intelligent og skal bruge sin hjerne. Desuden er den også social, nogle katte er faktisk hypersociale eller er deciderede terapikatte. De skal derfor bruge deres talenter.

Vi mennesker er ikke gode til at lege som katten. Det er bedre, at katten leger selv. Til gengæld kan man arbejde med klikkertræning eller agility. Disse to ting er bedre end at lege med pinde f.eks. De kræver, at katten skal tænke, og alene det at bruge hjernen er trættende. Det behøver ikke at tage lang tid, til gengæld kræver det både din og kattens motivation.

Katten er sulten

Jeg oplever tit en ændring i adfærden, når katten er sulten. Det kan være tilfældet, når katten er på slankekur eller får afmålte portioner, samt når katten ikke får en kost, som mætter den. Katten spiser mange små måltider, også om natten.

Katten er overtræt

Hvis katten ikke kan få fred i løbet af dagen og er overstimuleret eller overtræt, kan den have svært ved at falde til ro om aftenen. Kontrasten mellem dag og nat er forsvundet, og katten er forvirret.

Katten skal have mulighed for at trække sig tilbage for at kunne hvile. Er du meget hjemme, kn det anbefales at finde sig en hobby.

Katten er stresset

Stress er mange ting og ikke nødvendigvis farligt,når den er kortvarigt. Er katten stresset, er det til gengæld ikke positivt. Og der kan være mange årsager til, at katten er stresset. Det kan være betinget af arv eller miljø. Derfor er det vigtigt at fjerne eller mindske årsagen til stress.

Katten har behov for at vise sin kærlighed til sin ejer

Det er ikke ualmindeligt at blive vækket af katten midt om natten, fordi den gerne vil have kontakt.

Den upassende adfærd er blevet forstærket

Har ejeren i en længere periode givet katten opmærksomhed ved at reagere på dens upassende adfærd, vil katten blive ved med at vække sin ejer. Generelt ved man, at hvis man har katten i soveværelset, sover man dårligere. Det er ikke synd for katten ikke at komme i soveværelset, men man skal tage beslutningen tidligt, og døren til soveværelset skal så altid være lukket, også om dagen.

Der kan tage tid at afhjælpe denne upassende adfærd. Tit er professionel hjælp en rigtig god løsning.

Der var en gang hvor jeg havde en brevkasse. Brevkassen eksisterer ikke mere. Tina B. havde sendt et spørgsmål, som jeg fandt vigtigt at svare på. Jeg er sikker på at mit svar vil hjælpe mange andre katte-ejere, også nu.

Hej Michelle,

Jeg skriver fordi jeg har en kat på knap halvandet år, som er bange for mig, og på sammetid heller ikke er særlig vild med mig.

Jeg har haft hende siden hun var omkring 9-10 uger gammel, da ejeren havde haft intentioner om at slå hele kuldet ihjel, og derfor ikke ville beholde dem til de var 12 uger. Et par uger efter vi havde fået hende flyttede jeg sammen med en kammerat, hvor vi også havde 3 andre katte. Det sted vi flyttede til, trivedes ingen af kattene og hun var også en lille smugle sky. Jeg flyttede så i december månede sidste år, sammen med min kæreste. De andre katte flyttede med min kammerat, og nu har jeg så min ene hunkat. Efter vi flyttede for os selv, blev hun hurtigt mere snaksalig, og fylder rigtig meget herhjemme nu, da hun konstant er på jagt efter opmærksomhed, kærlighed og selvskab til at lege i - og det får hun masser af.

Mit problem er, at selvom vi snart har boet det samme sted et år, så er det som om hun stadig ikke forstår sig på ‘reglerne’ herhjemme. Jeg er klar over at en kat kræver tålmodighed, og at de ikke altid er så inteligente. Vi har ganske få regler for hende, og det er ting som fx. ikke at hoppe på bordet og hente ting, kradse i møblerne osv. Det skal også siges at trods hendes alder, har hun stadig enorm meget killingeadfærd. Når hun nu laver ‘ulykker’, løfter jeg hende stille (og gerne med en hånd under bagen), i nakken, hen til stedet hun har lavet ulykker, og siger meget bestemt ‘NEJ’! Min kæreste skælder hende ikke ud ligeså ofte som jeg, og jeg tror at det er det der er grunden til at hun ikke ‘kan lide’ mig ligeså godt som hende. Hun bliver tit bange for mig, hvis jeg rækker ud efter hende for at ae hende, eller løber sin vej hvis hun kan se jeg er på vej. Hun har som skrevet heller ikke den store interesse i at snakke med mig, medmindre jeg er den eneste mulighed der er. For det meste ligger hun hele dagen, hvor jeg går hjemme, og sover uforstyrret og lang fra mig, men idet min kæreste kommer ind af døren, skynder hun sig ned for at sige hej. Dette gentager sig ikke hvis JEG fx har været ude at handle, og kommer hjem.

Jeg er begyndt at tænkte på om jeg håndtere hende forkert, da jeg har fornemmelse af at hun er en følsom kat, og søger derfor noget hjælp til at takle hende, så hende og Jeg kan få et bedre forhold til hinanden.

Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig,

Mangle hilsner Tina B.

Her er mit svar:

Kære Tina,

Din kat er bange for dine hænder, fordi du bruger dem til at straffe hende. Derfor bliver hun usikker, når du vil æ hende. Hun ved ikke om du vil straffe hende eller æ hende. Derfor skal du for det første ikke bruge straf, og som du skriver det selv, virker det ikke at gøre det. Hun gentager alligevel den upassende adfærd, ligemeget hvor mange gange du straffer hende.

Du skal rose hende for at gøre de “rigtige” ting og sørge for, at hun ikke laver ulykker. Hvis du ikke vil at hun går på bordet, skal du sørge for at hendes motivation positivt trækker på gulvet. Kan du se hvad jeg prøve at vise dig? Hun ved ikke hvad du vil og tror faktisk at hun gør alting forkert, når du ikke roser hende. Glem alt om straf, ros den positive adfærd og sørg for at hun ikke laver ulykker. Det er meget nemmere at undgå problemer, end det er at få hende til at forstå noget, som hun ikke forstår. Desuden hver gang du reagerer på noget, om det er forkert eller rigtigt, forstærker du adfærd, fordi hun får en reaktion.

Når du starter med at ignorere hendes ulykker, vil du opleve at hun vil søge din opmærksomhed! Det er livsnødvendigt for et dyr eller et menneske at få respons. Små børn dør af at blive ignoreret.

Hvis hun laver noget virkeligt slem at du vil tage hende ud af rummet f.eks. , tager du en håndklæde, tager hende op uden at sige noget eller kigge på hende, bærer hende ud og lukker døren. Det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde vil hun ikke forbinde dine hænder med noget negativt.

Du skal få hende til associere dig med gode oplevelser. Det vil tage sin tid og nogle gange vil du opleve at hun trækker sig væk, da hukommelsen får adfærd til at foregå spontant. Tålmodighed, ro og tid hjælper,

Jeg håber, at denne mail vil hjælpe dig.

Tina B. skrev et par dage senere …

Hej Michelle

Mange tak for dit gode svar.Jeg har allerede på få dage uden ‘straf’ fået en gladere kat. Hun kommer for at snakke med mig, næsten hele tiden. Jeg straffer hende ikke længere, men fjerner hende stille og roligt fra de ting hun ikke må, uden at sige noget til hende eller se på hende. Jeg vil fortsat prøve dette på hende, og håber både at hun får det bedre, men også at hende og jeg får et bedre bånd.

Mange taknemmelige hilsner,

Tina B.

Den første tid med katten betyder meget for den relation vi senere vil få. Viden om katten som art er derfor alfa og omega. Den gode nyhed er at vi - mennesker - kan lære hele livet og det gør vores dyr også.

At løfte katten

Når du løfter katten op, skal du først sørge for, at katten sidder, dernæst fører du den ene hånd bag om forpoterne og lægger den på brystet. Den anden hånd fører du under kattens bagparti, således at katten støttes under bagdelen og bagpoterne. Derfra kan du løfte katten op og bærer den. Det er ikke alle katte, der bryder sig om at blive løftet op. Dette skal derfor trænes allerede, når de er små og resten af livet. En del katte foretrækker at sidde på skulderen.

Katten er sårbår

Kattens meste sårbart kropdel er maven og den vil derfor gøre alt for at beskytte den. Når du ser to katte, der er ved at slås, oplever du, at de bevæger sig konstant, for at maven ikke bliver frigjort. Derfor er det også sådant, at mange katte ikke vil røres ved maven. De bruger bagpoterne for at skubbe din hånd væk fra deres mave. Der er sund fornuft fra kattens side. At vise maven betyder blot, at katten har tillid til dig, den inviterer ikke til at blive kælet der.

Oplever du at din kat ændrer adfærd, er det altid en god ide at spørge sig selv om den eventuelt kunne være syg. 80% af alle adfærdændringer skyldes smerter eller sygdomme.

Katten bruger sine sanser

Kattens knurhår er yderst sensitive. De giver informationer og fortæller katten om det er plads nok for at den kan bevæge sig og om det er byttedyr i nærheden. Derfor skal du vælge en stor skål til dens mad, stor nok for at knurhår kan være i den. Kattens lugtesans er ganske fin og har stor indflydelse på kattens appetit.

Derfor skal kattebakken være lang væk fra maden og vandet. Den foretrækker kattegrus uden duft i. Kattens hørelse er bedre end vores og bedre end hundens. Derfor kan du ikke høre mange af de lyd, som katten laver. Til gengæld kan den høre meget bedre end du gør.

Katten og din krop

Har du leget med dine fingre eller fødder, da katten var killing, kan du ikke senere klandre den for at den ikke forstår, at du ikke vil gøre det mere. Alt, som bevæger sig, er for katten, som er et rovdyr, et potentielt byttedyr.

Katten og tiden

Katten regner tiden ud og ved hvornår du kommer hjem. Er du væk i mange timer, kan du tænde for radioen eller tv´et. På den måde får den lidt underholdning. Katten sover ikke så mange timer, som mange tror. Den sover mange gange i relativ kort tid til gengæld.

Rigtig god fornøjelse med katten

Helbred, næring og hvile er vigtige, for at katten har det godt og trives. Derfor handler denne blog ikke om hvordan det kan lade sig gøre, men om, hvorfor disse tre ting har stor betydning i forhold til adfærden.

Helbred

Når jeg får en henvendelse fra en klient, spørger jeg altid, om katten er blevet tjekket af dyrlægen. Hvorfor? Det gør jeg af to grunde:

• Det er ikke rimeligt at arbejde med adfærdsterapi, hvis årsagen er fysisk.
• Fysikken fylder meget i forhold til adfærd, ca. 80 %, derfor er der stor sandsynlighed for, at katten skal til dyrlægen, inden jeg kan hjælpe katten og ejerne.

Det er ikke ligegyldigt, om man har været til dyrlægen eller ej. Tværtimod er det faktisk ret vigtigt, at ejeren har fået konstateret, at katten er sund og rask.

Mange vil sige, jamen katten spiser, drikker og sover, som den plejer. Den må være sund og rask! Desværre nej, ikke nødvendigvis. Katten er meget dygtig til at skjule sine smerter. Hver dag får dyrlæger katte ind i deres konsultation, som er for syge til at blive reddet. En måde at hjælpe katten på er f.eks. at få lavet et helbredstjek hvert år.

I det hele taget er det bedre at besøge dyrlægen en gang for meget end en gang for lidt. For selv om katten er hårdfør, kan den blive meget alvorligt syg ganske hurtigt. Har man på fornemmelsen, at katten ikke har det helt tiptop, er det bedre at få den tjekket.

Fodring

De sidste år er der sket mange ting i forhold til fodring. Nye tendenser viser sig også, bl.a. råfodring (fodring med råt kød) og grain-free fodring (fodring med kornfrit foder) er kommet til. Det kan være meget svært for katteejerne at navigere mellem det, som dyrlægen siger, og det, der siges på de sociale medier osv. Hvem skal man tro? Hvad skal man vælge? Fodring er blevet et issue for mange.

Skal katten have tørkost, vådkost, råt kød? Hvor meget osv.? For mange kan det være nemmest at fodre katten med tørkost, som i øvrigt netop er skabt til at gøre det nemt for katteejerne.

Til gengæld kan det være en god øvelse at læse indholdet af den mad, som katten får. En sund og rask kat skal primært have animalsk protein og fedt plus taurin samt ca. 150 vitaminer og mineraler.

Men alt i alt er én ting sikker: Katten må ikke sulte, da den hurtigt kan danne fedtlever og dermed dø. En kat, som er sulten, er ikke glad, den kan ligefrem blive svær at have med at gøre. Derfor er det vigtigt, når en kat skal slanke sig,at være opmærksom på, at dette skal foregå meget langsomt, og uden at katten er sulten.

Hvile

Hvile er afgørende for katten, da det er under søvnen, at den sorterer sine oplevelser, drager konklusioner og vokser samt regenererer. Det er en af forklaringerne på, hvorfor katte, som har et hjem, bliver gamle, eller rettere meget ældre, end en kat i det fri bliver.

Den ældste kat siges at være 31 år, og det er meget gammelt. De fleste katte i det fri bliver ikke meget mere end 3-4 år.

Killinger skal hvile og sove mange timer, det skal de voksne også. Dette skal gøres uden forstyrrelser. Derfor er det vigtigt, at katten har mulighed for at trække sig tilbage, når den skal sove. De fleste katte sover mange gange om dagen, ligesom de også spiser mange gange om dagen.

Tænker man som katteejer på disse 3 ting – helbred, fodring og hvile – når man langt i forhold til adfærden.

Katte i Danmark har ikke deres egen lov, men er underlagt loven om mark- og vejfred. Dette betyder, at katte – på papiret – skal holdes på egen matrikel. Men det er jo langt væk fra virkeligheden. Katte har det med at smutte ud eller blive lukket ud alt for tidligt og derfor ikke at kunne finde hjem igen. En kat skal helst være minimum 9 måneder og have boet samme sted i minimum 2 måneder, for at man kan være ret sikker på, at katten finder hjem igen. Dog er det ingen garanti.

Det er ikke ualmindeligt at finde en kat, som i øvrigt er øretatoveret eller chippet, langt væk fra sit oprindelige hjem, en del år efter, at den var forsvundet. Disse fantastiske historier høres tit og ofte. Læg mærke til, at disse katte er øretatoveret eller chippet og ikke mindst registreret. For en øretatovering eller en chip har ingen værdi uden registrering, eller hvis oplysningerne ikke er korrekt indberettet. I øvrigt kan man også melde katten savnet via de samme registre.

For en del år siden lykkedes det for dyreværnsorganisationer mfl. at få gennemført et lovkrav. Det var en sejr at få det gjort! En killing skal blive hos sin mor, indtil den er 12 uger gammel. Til gengæld er det endnu ikke lykkedes de samme dyreværnsorganisationer at få ændret lovgivningen med hensyn til, at katten skal være mærket enten via en chip og/eller øretatovering. Dette er ellers påkrævet for hunde.

En rædsom oplevelse!

Jeg tjekker en gang om året oplysningerne på mine katte i de 2 forskellige katteregistre (det danske katteregister og dansk katteregister), som findes i Danmark.

Dette startede for nogle år siden, da jeg oplevede, at Lauritz´s chip ikke var registreret. Jeg blev ikke glad, selv om Lauritz også havde en meget fin og tydelig øretato! Men jeg var åbenbåret ikke den eneste, som havde oplevet det, og skrev derfor en artikel til Dyrefondets blad.

Siden da er det sket en del. For det første mistede jeg Lauritz i 2020 og Willy i 2022. Quasana´s Gotja kom til os i juli 2022 og hun skulle også registreres i registrene. For det andet fik Det danske katteregister en ny hjemmeside. I starten var det en del problemer, som efterhånden er blevet rettet. Så langt så godt.

Nye ændringer i loven per 1. juli 2021

Hver eneste dag bliver der fundet katte, som enten har et hjem (dog uden at der er papir på det) eller er decideret ejerløse. Derfor blev lovgivningen ændret den 1. juli 2021. Indtil den 1. juli 2021 skulle katten fremvises i 72 timer, før den kunne sættes til adoption, hvis den var kommet til et internat.

For at kunne hjælpe internater og kattene har man vedtaget en ændring i loven. Man har også lavet loven om, så den nu hedder Dyrevelfærdsloven

Nye og vigtige forandringer

Hvad betyder denne ændring? Den betyder grundlæggende 3 ting:

En kat, der ikke er ID-mærket, kan optages af enhver. Det indbefatter, at hvis katten ikke er øretatoveret, chipmærket eller bærer halsbånd, der ikke er ID-mærkede, skal ikke fremlyses (tidligere var der fremlysningspligt i 72 timer). Er katten ID-mærket, skal man kontakte ejeren. Katten skal hentes inden for 24 timer, ellers overgår katten til at være optagerens ejendom. I praksis er man dog meget mere large for at give en chance til ejerne til at reagere.

De 2 katteregistre i Danmark

Det er alt for mange, som ikke ved, at det er 2 registre i Danmark. Dette gør også tingene lidt besværligt. For at gøre det mere sikkert har jeg valgt, at mine katte skal være i begge. Til det danske katteregister skal det betales et lille engangsbeløb. Jeg vil hellere få mine katte tilbage, hvis de skulle smutte fra mig end at spare de penge væk og ikke få dem tilbage. Der er nemlig kommet nye regler i 2021

Dansk katteregister er gratis, og der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage.

Det danske katteregister indførte nye muligheder!

For et par år siden skrev jeg en stor artikel om dette tema, da Det Danske Katteregister havde fået en ny hjemmeside. Nye muligheder medførte at:

• Der kræver NemID/MitID for at logge på
• Man kan selv redigere oplysninger om ens kat(te)
• Man kan aktivere en efterlysning
• Man kan lægge et billede af katten

Dansk register indførte en ny mulighed!

• Du skal have en profil for at kunne logge på
• Ellers kan du kontakte dem

Har du en racekat, hvis opdrætter er hos FIFE?

Ydermere har katteforbund FIFE, som mange katteopdrættere i Danmark er medlem af, fået indført nye regler fra den 1. januar 2023. Disse er følgende og gælder for alle FIFEs medlemmer:

• Killinger skal blive hjemme til de er mindst 14 uger gamle
• De skal være fuldt vaccinerede
• De skal være chipmærkede, når de flytter
• Chipnummeret skal fremgå af kattens stamtavle

Få dog chippet killingen, hvis den ikke er det i forvejen

De fleste katte bliver øretatoveret i forbindelse med neutralisering, mens at chippe katten kræver ingen bedøvelse. Dette kan gøres, når killingen skal have sin første vaccin. Er katten ikke øretatoveret, kan man starte med det og få katten øretatoveret senere. Det er alt for mange katte som ender på kattehjemme, fordi man ikke kan finde ejeren.

Man kan også købe en killing eller en kat, hvor det er gjort i forvejen. Det gør internaterne, inden de formidler deres katte, og det gør de fleste opdrættere og andre gode folk, som formidler deres killinger eller katte med “hele pakken”. Endnu en god grund til at købe en killing eller en kat, hvor man har gjort sig umage til at få det gjort. Dog skal man også huske at få omregistreret katten og som sagt tjekke registreringen 1 gang om året. Og gør som mig, tjek oplysningerne regelmæssigt, også selvom du ikke flytter eller ændre telefonnummer.

Jeg har fundet en kat med en udenlandsk chip, hvad gør jeg?

Du kan søge på EUROPETNET. Der kan du søge i de udenlandske registre, hvis katten ikke er id-mærket i Danmark.

Mine abefalinger

Jeg kan stærk anbefale at:

• Få katten chippet og øretatoveret
• Få tjekket chippen hver gang du tager til dyrlægen
• Registrere katten i begge registre
• Tjekke registrene 1 gang om året

Jeg ser i diverse fora, at der ret ofte bliver spurgt: Er den adfærd dominans? Er det jalousi? Det vil sige, at nogle følelser og adfærdsmønstre tillægges katte, som mennesker kan føle. Det hedder antropomorfisme, når vi mennesker tillægger vores kæledyr nogle følelser, som i øvrigt ikke kan føles hos dyr. Af den simple grund, at hjernen hos dyrene ikke gør det muligt. Dermed ikke sagt, at katten ikke har følelser, for den har alle de basale følelser, som vi også har, såsom empati, antipati, omsorg, medfølelse, angst, sorg osv. Til gengæld kan den ikke føle romantisk kærlighed og jalousi, samt “dominans”. Det sidste er et udtryk, som er taget fra hundeverdenen og er forældet.

Er katten følelseskold?

Fremstillingen af katten som ikke social eller som følelseskold anerkender derfor ikke, at katte kan have følelser som sorg, kedsomhed og angst. Og katten kan bestemt kede sig, ligesom vi også kan. Dette var en oplevelse for en del af mine klienter, der har en kat, som viser anlæg for at ville lære noget. En kat, som keder sig og derfor begynder at opføre sig uhensigtsmæssigt i et forsøg på at bruge sine evner. Bliver disse evner ikke brugt, kan katte begynde at lave ting og sager, som ikke tjener dem. Det kan blive en pestilens for ejeren.

Angst

Den anden følelse, som også ses hos dyr, er angst. Separationsangst findes hos hunde lige så vel som hos katte og kan faktisk godt ligne stress. Jeg har efterhånden set det hos en del katte, også her efter Covid-19, hvor dyrene har vænnet sig til, at vi er meget hjemme.

Separationsangst

Separationsangst kan vise sig gradvist eller komme efter en ferie eller en længere tid alene. For en del år siden passede jeg en fantastisk kat, som blev stresset af at være alene, når hans ejer skulle på forretningsrejse blot 1 1/2 dag. Han kunne også godt lide at komme i kattepension, og der blev vekslet mellem, at jeg passede ham, og at han kom i kattepension.

Symptomer for separationsangst kan f.eks. ses ved, at:

• Katten miaver umotiveret (husk at få tjekket katten for ørebetændelse)
• Katten går i cirkler
• Katten kaster op
• Katten overspiser eller nægter at spise
• Katten er apatisk
• Katten har dårlig mave
• Katten nægter at bruge kattebakken

Det gælder derfor om både at støtte katten og at få den til at bruge egne ressourcer. Kedsomheden er tit nemmere at afhjælpe end separationsangst, som kan komme ud af det blå som en krise. Derfor kan den også forveksles med stress af den grund.

Kedsomhed?

Ved kedsomhed anbefaler jeg at finde aktiviteter, som ligger i forlængelse af kattens egne interesser. Fysisk aktive katte har godt af agility og targetting, hvor dem, som har behov for at løse opgaver, kan have godt af et aktivitetsbræt (hos mig er de bedste fra Nina Ottosson og er lavet til hunde). I det hele taget vil løsningen til den enkelte kat være forskellig, alt efter personlighed, behov, formål og mål med aktiviteterne.

Hvis der er en dyreart, som er meget individualiseret, så er det katten! Det er bl.a. forklaringen på, at man ikke bare kan sige: “Det der elsker min kat! Prøv det!”. Det tror jeg, at alle katteejere vil være enige i.

Hvad skal jeg gøre?

Den bedste praksis i forhold til ens dyrs velbefindende er i mine øjne at bruge tid på at kigge på dem, blive ved med at være nysgerrig og justere igen og igen.

Når jeg ser på mine katte, kan jeg se, at der er sket rigtig mange ting i løbet af årene, bl.a. af den grund, at de er blevet ældre. Jeg har lært mange ting i løbet af disse mange år, samt er farvet af mit arbejde som adfærdsterapeut for katte. Ting som bedre kattemad, bedre kattegrus, nye muligheder for at aktivere dem via foderbrætter osv. Alt sammen noget, som er til stor hjælp for alle katteejere og hermed bidrager til større velbefindende og velfærd for vores katte i det daglige.

Fravær af antropomorfismen fra vores side er også en effektiv metode til at hjælpe vores dyr ved at fokusere på helbredet og at bidrage til deres følelsesmæssige velbefindende.

Udtrykket de dæmpende signaler bliver ofte brugt for hunden. Katten har også dæmpende signaler, som benyttes til at kommunikere mellem artsfæller og ikke-artsfæller som f.eks. mennesker i situationer hvor katten har behov for at signalere “jeg er venlig, gør mig ikke noget”. Turid Rugås er den adfærdsterapeut, som har kortlagt de “dæmpende signaler”.

De dampende signaler hos katten

De dæmpende signaler hos katten er følgende:

• At slikke sig om munden
• At gabe
• At smaske
• At misse med øjene
• At vende ryggen til og begynde at soignere sig

Oversprængshandlinger hos katten

Nogle af de samme signaler bruges også som “pause”  – de såkaldte overspringshandlinger, når katten ikke ved hvad den skal gøre og har brug for at “reflektere” over situationen. Det er især hvad der sker, når du træner katten. Pludseligt sætter den sig ned umotiveret og begynder at slikke sig. Der er helt i orden.

Mange mennesker kender til den situation, hvor de sidder med katten på skødet og nuser den. “Pludseligt” bider katten og går sin vej, sætter sig på gulvet og begynder at slikke sig. Katten har faktisk advaret, men signalerne er ikke blevet opfattet. Konsekventerne er ganske hurtige og overraskende for personen. Den diskrete bevægelse fra halen er ikke nok, pupillerne, knurår, ørenes position indikerer, at katten ikke er helt tryg ved situationen.

Har du fanget de signaler, er det bedre i den forbindelse at være ubevægelig. Det giver katten mulighed for at gå sin vej, inden det er for sent, men tiden er knap. Du har måske et par sekunder for at finde ud at katten har et dilemma – dvs. at den ikke er så sikker på, at situationen er helt trygt mere. Forklaringen for den hurtige reaktion ligger i, at det er en meget kort afstand mellem kattens krop og hjerne. Derfor er disse reaktioner meget hurtige i forhold til vores mennesker.

Det sker en gang imellem, at jeg får spørgsmål om katte, hvis ejere skal skilles. Det kan være svært at afgøre, hvem ejer katten, hvis man går fra hinanden. Jeg har aldrig selv oplevet, at et kæledyr er blevet brugt som afpresningsmiddel, men jeg ved, at dette sker. Statistikkerne viser, at 40 % af alle danske husstande holder kæledyr, hvor 20 % har katte. Hver anden dansker bliver skilt, eller går fra hinanden. Derfor må man antage, at der er en ret høj risiko for, at et kæledyr på et eller andet tidspunkt af sit liv bliver skilsmisse-dyr.

Hvad siger loven?

Kæledyr betragtes enten som en ting eller som et familiemedlem. Derfor er det nok en god idé på forhånd at afgøre, hvem der ejer katten. De færreste par tænker i de baner, når de mødes, og alt går godt, men alligevel kan det være en god idé at tale om det. Ved konflikter vil man se på ejerskab, som er opført i katteregistrene. Igen kan jeg kun anbefale at sikre sig, at informationerne er rigtige i registrene, ligesom jeg altid anbefaler at få katten registreret i begge registre. Ved skilsmisse er det muligt at deles om “myndighed” vedr. sine kæledyr. Det er ikke alle kæledyr, som trives ved at blive flyttet hver uge. Som ved alle konflikter er det bedst altid at kunne tale om tingene og finde den bedste løsning, også for ens kæledyr.

Hvad så hvis ingen kan have katten af forskellige årsager?

Hvad kan man gøre? For nyligt ringede en tidligere klient og fortalte mig, at hun ikke kunne have sin kat mere efter en skilsmisse, og det kunne eksmanden hellere ikke. Hun havde behov for hjælp i den forbindelse. Da katten er en racekat, sagde jeg til hende, at hun som det første skulle kontakte opdrætteren, for det kunne sagtens være, at personen kunne hjælpe. Jeg ved af erfaring, at man glemmer, hvad der står i kontrakten, men i de fleste tilfælde står der, at man skal kontakte opdrætteren. Jeg har ikke hørt fra hende siden og håber, at opdrætteren kunne hjælpe med en videreformidling. Har man katten fra en forening, vil de fleste også hjælpe med en omplacering.

Den lille guide

Herunder finder du en lille liste, som kan bruges, hvis man skulle flytte fra hinanden på et tidspunkt:

• Tal sammen om, hvem der “ejer” katten, når I flytter sammen, hvis I nu skulle gå fra hinanden.
• Katten registreres i de 2 katteregistre.
• Registrene tjekkes 1 gang om året og løbende ved skift af adresse, telefonnummer og e-mail.
• Gem alle papirerne om katten samlet i en mappe.

For nylig talte jeg med en katteplejer fra en lille forening, som jeg hjælper mht. katteadfærd. I forbindelse med at hun har en ganske ung kat, som stadig ikke tør komme frem, kom vi til at tale om catnip.

Var det en ide eller ikke en ide at bruge catnip i forbindelse med angste og bange katte? Der var en rigtig fin samtale, hvor flere temaer blev vendt. Hvad angår catnip var vi helt enige om, at det ikke er en god ide at bruge det til bange katte. Og hvis man skulle overveje at bruge det, skulle man nok bruge en meget lille dosis og ikke blande sig i oplevelsen.

Den artikel, du læser nu, er direkte foranlediget af denne samtale. Der findes talrige videoer på YouTube mv. med katte, som er påvirket af catnip, videoer, som typisk får beskueren til at le, da den fremstillede kat typisk får en ret fjollet adfærd.

Hvordan er det med catnip? Det er jo ikke alle katte, der får reaktioner. Er det godt eller skidt? Hvornår kan det bruges og hvordan? Hvornår er det o.k., og hvornår er det no go? Og virker det?

Hvad er catnip

Catnip (Nepeta cataria L., Lamiaceae), som er i familie med mynte, er kendt for at give reaktioner hos katten (Felis Catus), altså den kat, vi har som kæledyr. Der gælder catnippen er presset eller knust – nu om dage fås den også som dråber eller spray.

Men forskning har vist, at det ikke er alle katte, som reagerer på catnip. Det er faktisk kun 70% af alle katte, som reagerer på catnip. I min flok f.eks., som nu er på 3 katte, har jeg kun 2, der har en reaktion. Den 3. kigger på de andre og ser ud til at undre sig over deres "udadreagerende" adfærd. De ruller rundt, savler og miaver ...

Hvilke reaktioner?

De katte, som reagerer, viser følgende adfærd: De lugter og flehmer (sniffer med åben mund), slikker og tygger i luften med bevægende hoved, de gnider deres hoved mod det sted, hvor catnippen ligger, og så kan de også bruge hele kroppen og endda bide. Og går det vildt til, ser man også, at katten savler, bevæger poterne og ruller rundt, ligesom når hunkatte er i løbetid, og miaver.

Man kan desuden opleve, at katten bliver så overstimuleret, at den kan vise aggressivitet over for andre dyr eller mennesker. Jeg oplevede en gang, da jeg havde catnip i min have, at Lauritz ligefrem strintede på den og lå på planten, så den blev helt flad. Det hele foregik i korte eller længere perioder og var ikke ens fra gang til gang.

Er det kun katte, som reagerer på catnip?

Meget af den forskning, der er foretaget vedr. katten, stammer fra 60´erne, bl.a. med Todd (1962) og Hayashi (1968), som fandt ud af, at andre dyr fra kattefamilien som serval, leopard, gepard, løve osv. kan reagere eller ikke reagere på catnip, hvorimod andre arter, som ikke tilhører kattefamilien, ikke reagerer. Dette skyldes åbenbart, at det stof, som catnip indeholder, nepetalactone, nemlig bliver frigjort, når planten bliver knust eller presset.

Når kattens lugtreceptorer i næsen så fanger det stof, sker der noget i kattens hjerne. Og det siges at være arveligt, ligesom alle katte i princippet har mulighed for at være følsomme over for catnip – nogle er enten aktive eller passive modtagere af stoffet.

Alderen betyder også noget for responsen, og om det er en han- eller hunkat, en fertil kat eller en kastrat. Man ved også, at killinger ikke reagerer på catnip, før de er cirka 6 måneder og er ved at blive kønsmodne. I sig selv ganske interessant.

Er catnip en form for stof, ligesom hash er det, hvad mennesker angår?

Det er ingen tvivl om, at der sker noget i kattens hjerne, som gør den mere åben og meget modtagelig for stimuli. Kattens hjerne er jo ikke ligesom vores, så man må sige, at virkningen nok heller ikke er den samme. Man ser til gengæld tydeligt, at katten er påvirket, og at påvirkningen er kortvarig (ca. 10 minutter). Desuden er påvirkningen ikke stabil, eftersom man kan opleve mange forskellige reaktioner fra den samme kat på catnip fra gang til gang.

Hvornår bruger man catnip?

Ud over videoer på YouTube, hvor man tydeligt kan høre ejernes latter og grin, bliver catnip typisk brugt for at få katten til at gøre noget specifikt, f.eks. at bruge kradsetræ i stedet for at bruge sofaen til at hvæsse sine kløer på. Jeg har indtil videre aldrig oplevet, at det gav resultat, men da catnip er harmløs, kan man selv bestemme, om man vil forsøge eller ej.

Catnip og angste katte?

Derimod kan det at bruge catnip til angste katte faktisk resultere i at få en endnu mere angst kat ud af det. For stimulering eller overstimulering gør, at katten reagerer instinktivt og dermed ikke drager læring af stimuleringen. Instinkterne vil altid tage over.

Ligesom det i den forbindelse nok ikke er en god ide at røre ved katten, især ikke én, som er bange for berøring og for menneskekontakt, for man risikerer at få den modsatte effekt af den, man ønsker. Ligeledes ville jeg heller ikke bruge catnip til katte, som er køresyge eller ikke kan lide at køre i bil.

Det er derfor ikke nogen god ide at bruge catnip, hvis man gerne vil få katten til at blive mindre bange for mennesker. I mit arbejde som adfærdsterapeut foretrækker jeg at bruge Bachs remedier eller homøopati, for de har ikke uønskede bivirkninger. De er til stor hjælp, når man vil give katten selvtillid uden overstimulering. Effekten er ikke symptombehandling, men er varig.

Catnip forhindrer katten i at blive stukket!

En positiv ting er til gengæld, at man har observeret, at katte, der kommer i kontakt med catnip, ikke bliver stukket af myg, da de olier, som er i catnip, virker mod insekter. Om dette gælder for lopper og flåter, er et godt spørgsmål. I alle de år, hvor kattene havde løbegård med en enkelt catnip-plante i, oplevede jeg hverken lopper eller flåter hos dem.

Og catnip er ikke giftigt for katten og ikke vanedannende. Hvis det giver katten lidt glæde, så hvorfor ikke. Bare man er opmærksom på, at katten kan blive overstimuleret. Og man kan nøjes med ganske lidt – en dråbe på legetøj er mere end rigeligt.

(september 2024)

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Dyrefondets blad. Jeg har nu valgt at genskrive den. Siden da har vi også mistet Lauritz (2020) og Willy (2022). Nye sorger og nye erfaringer er kommet til. Derudover er der kommet større fokus på sorg hos dyr og deres ejere, som jeg gerne vil dele med dig/jer.

Bazile var død.

Jeg havde hentet hende hos dyrlægen, hvor hun havde fået fjernet et øje. Linsen var faldet bagud og skabte et stort tryk på øjet. Alting var gået godt, og hun var kommet hjem for at hvile. I det øjeblik, jeg opdagede, at hun var død, kom Ziba, min otte måneders gamle hunkat, som Bazile havde taget til sig. Ligesom rædslen ramte mig med fuld styrke, blev Ziba også overvældet af samme følelse og begyndte at hyle. Jeg har aldrig før eller siden oplevet en kat – slet ikke en killing – hyle af sorg, men jeg var ikke i tvivl. Zibas sorg var ligesom min egen. Den fik mig til at fryse. Den kat, som havde fulgt mig i næsten 16 år, var død.

Da det var sent, ringede jeg til vagtdyrlægen, som bad mig undersøge, om der var tegn på liv, men der var ingen. Lyset var slukket. Ziba og jeg sad i mørket, knuste. Jeg tror, at kun en, der elsker sine dyr, kan forstå den følelse. Sorg er sorg. Den mindskes ikke. Man vænner sig til, at den elskede ikke længere er her, men savnet forsvinder aldrig. Bazile har nu været død i mange år.

Mange katte-ejere oplever sorg hos deres kat

Der gik år, før jeg uddannede mig som adfærdsterapeut for katte, og endnu flere år, før jeg begyndte at skrive denne artikel, som du nu læser. Efterhånden som jeg fik flere klienter, begyndte jeg også at få flere henvendelser om katte, der sørger. Klienterne skrev for at få hjælp: “Jeg kan se, at min kat sørger. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe den? Vi er også kede af det, både på egne og kattens vegne.”

Ejeren sørger, og det gør katten også. Der kan være mange tegn: Katten trækker sig tilbage, bliver "klistrende", miaver, er rastløs og kan ikke finde ro. Den vil måske hverken spise eller drikke, og apati kan være tydelig.

At vise den døde til katten – er det en god idé?

Andre spørger: "Dyrlægen sagde, at vi skulle vise den døde til katten. Det gjorde vi, men var det en god idé?" Baseret på min erfaring med Ziba, vil jeg sige nej, det er det ikke. Og ud fra mit kendskab til dyr, synes jeg heller ikke, det er en god idé. De fleste katte er ikke bevidste om døden, og det kan være et stort chok for dem at opleve det. Ziba mistede den lethed, som et ungt dyr har, og jeg tror inderst inde, at hun aldrig kom sig over Baziles død.

Den morgen, hvor jeg tog Lauritz til dyrlægen, var jeg næsten 100 % sikker på, at intet kunne hjælpe ham. Jeg så Pongo slikke ham på panden, som om hun ville sige: "Jeg elsker dig, Lauritz. Hav en god tur, indtil vi ses igen." Pickie derimod var så ked af, at han ikke kom hjem, at jeg godt var klar over, at hendes sorg var dyb og inderlig. Pickie mistede sin bedste ven. Det var hårdt og smertefuld at se.

Hvad gør døden ved katten?

Døden er en stor forandring i en flok. Hvis det er en hund, der er død, forsvinder mange af de daglige rutiner, såsom gåture. Det daglige liv ændrer sig. Katte er fantastiske til at opfange vores rutiner. Og vi har mange af dem, selvom vi måske ikke tænker over det. Mine rutiner inkluderer typisk at sige "godmorgen" til kattene, når jeg står op, og derefter tømme deres kattebakker osv. Hvad er dine? Katte kan skelne mellem hverdag, weekend og ferie, hvilket siger en del om deres evne til at observere og drage konklusioner ud fra deres observationer.

‍

Kan jeg gøre noget som ejer?

Katten fornemmer vores sindstilstand. Hvis vi er stressede, angstfulde eller i sorg, vil katten opfange det. Mange beretter om, at deres kat forsvinder, når de skal til dyrlægen. Katten modtager et væld af informationer fra os, og hvis vi er nervøse for at tage den til dyrlæge, vil det påvirke kattens adfærd.

Det er svært at skjule noget for en kat. Den er som rovdyr designet til hurtigt at reagere på informationer, der kan have betydning for dens overlevelse. For mange katte skaber rutiner tryghed. Så det kan være gavnligt at fastholde rutiner, selvom sorgen hænger tungt over én.

Tid hjælper. Tålmodighed er uvurderligt. Hvis man er meget ked af det over at have mistet et kæledyr, vil katten spejle ens følelser. Det er overvældende og smertefuldt.

At være stille og nærværende hjælper. Sorgprocessen tager tid – også for dyrene.

Det kan være meget svært at tale om den sorg, man oplever som katteejer. Mange mennesker vil blot sige: "Få dig en ny" eller "Det er jo bare en kat." Jeg har hjulpet en del klienter med deres sorg, og heldigvis er der nu oprettet en hotline for dyreejere. Den varetages af Center for Menneske-Dyr-Psykologi og kan varmt anbefales.

Katten har en god hukommelse

Mange spørger, om katten glemmer. Katte har en god hukommelse, især når de bruger deres sanser til at huske mennesker, steder og ting. Da Ziba havde været død i over et år (hun døde af en hjernetumor), omorganiserede jeg et skab, hun elskede at ligge i. Da duftene fra hende blev frigivet, kunne jeg se på Willys ansigt, at han huskede hende. Duftene var velkendte og lagret i hans duftecentre i hjernen.

Forskellige reaktioner

Ligesom nogle dyr viser tegn på sorg, viser andre måske en ny side af sig selv, som overrasker ejeren. Nogle katte bliver pludselig mere legesyge, søger mere kontakt og virker friere. Katte er gode til at tilpasse sig, og det kan vise sig, at en kat trives bedre alene, selvom det ikke var tydeligt før. På den anden side kan sorg også opstå, når en kat mister en ledsager – for eksempel hvis en hund dør. Dyr har følelser, og deres følelser kan være ligeså komplekse som vores. Empati, glæde, omsorg – alt dette er dem velkendt. Tiden, hvor videnskaben troede, at dyr var som maskiner, er for længst forbi.

For 20 år siden var det meget almindeligt at have én kat og kun én, medmindre man var opdrætter eller boede ude på landet. De seneste 10 år er det blevet mere og mere almindeligt at have to eller tre katte sammen. Bøger og dyrlæger anbefaler ligefrem at have to katte sammen, for eksempel to af samme kuld.

Men det er vigtigt at gøre dig visse overvejelser, før du anskaffer dig kat nummer to. Lad os sige, at du har en kat og kunne tænke dig nummer to. Hvordan er din kat derhjemme? Er den ung eller gammel? Mangler den selskab, eller har den det fint som alenekat? Er den udekat eller indekat?

Når du har vurderet, om din egen kat er klar og egnet til en bofælle, bør du overveje, hvad det skal være for en kat. Generelt er det nemmere at føre en killing sammen med en voksen eller ung kat. Men intet er givet, for det er levende væsener man taler om. At føre to katte sammen kan sammenlignes med et arrangeret ægteskab: Den bedste match skal findes og det skal lægges noget arbejde og velvilje for at få det til at blive til en succes.

Hvordan gør du det?

At føre to dyr sammen giver næsten altid en hel del spænding den første tid. De skal vænne sig til hinanden og se hinanden an. Kattene er meget sensitive dyr og har et meget fint sanseapparat. Fremmede katte lugter anderledes og dette kan skabe spændninger.

Motivation

Er din kat ikke motiveret for at få en nye “ven”, kan det faktisk gøre det værre end godt. Ligesom en kat som er syg, nok ikke vil tage imod en ny kat.

I de fleste tilfælde vil det tage noget tid, før alting falder på plads, og kattene er rolige ved hinanden. Du vil måske opleve, at der ikke sker fremskridt i en periode, men at tingene så pludselig falder i hak, og kattene accepterer hinanden.

Tålmodighed

Det kræver tilvænning af at få en anden kat i sit hjem. Nogle dage vil være gode og andre dage vil være problematiske. To skridt frem og et tilbage. Tålmodighed påkræves i denne sammenhæng.

Det er for mange mennesker nemmest kun at have én kat. Men der er mange fordele ved at have to, hvis man har tiden og tålmodigheden. Ved at have to katte oplever du dynamikken mellem de to artsfæller. Det kræver noget mere opmærksomhed og arbejde – men med stor sandsynlighed også stor glæde for alle parter.

Der findes ca. 1 million katte i Danmark. Katten er et meget populært kæledyr og et fantastisk kæledyr til os mennesker. I min verden og i mon praksis ser jeg gerne, at relationen til vores kæledyr er baseret på forståelse og tillid. Kan dette lade sig gøre, når vi intet fælles verbalt sprog har?

Sprog mellem kat og mennesker?

Mennesker og dyr har ikke noget fælles verbalt sprog. Katten har ca. 200 vokallyde. Mennesker har i forhold til katten en begrænset hørelse, og vi mennesker kan derfor ikke være sikre på, at vi fanger mange af disse lyde. Tværtimod.

I min daglige praksis som katterådgiver tjekker jeg altid om katten kender sit navn og kender betydning af ord såsom “kom” og “sit”. I ca. 80% af tilfælde uanset race og alder reagerer kattene ved at aflæse kropsprog og håndbevægelser, men ikke ved ordene alene. Mange katte reagerer ikke ved deres kattenavn. Der anbefaler jeg tit, at katten får et nyt navn.

Katte bruger en masse energi på at aflæse menneskenes kropsprog og bevægelser, og katte agerer typisk i forhold til hvilket humør vi mennesker er i. Katten bruger sine sanser som redskab til at aflæse os mennesker, og når den kan aflæse byttedyrets måde at være på, kan den gøre det samme med os. Mennesker betyder meget for katten og sin overlevelse. Mennesker er desuden mindre problematiske for katte end andre katte er.

Jeg har erfaring med, at dyr og især katte er meget dygtige til at aflæse os mennesker, omvendt er mennesker ikke ret dygtige til at aflæse kattens kropsprog og lyde. Heldigvis kan der gøres noget ved det.

4 adfærdstyper

Man kan observere 4 typer katteadfærd, som kan kombineres. Kattespecialister, som Bruce Fogle og Claire Bessant gør opmærksomme på, at nogle katte har et mere udpræget jagtinstinkt og andre har en mere undersøgende adfærd. Det er de første to typer, man kan observere. Desuden kan man undersøge om killinger er mere sociale anlagt eller om de holder sig mere for sig selv, når det er flere killinger sammen. Det er de sidste to typer af de fire.

Disse ting er vigtige at observere i forhold til, hvor mange katte man ønsker sig. En killing, som holder sig mere for sig selv i en gruppe, vil med stor sandsynlighed have det bedre som enekat. Til gengæld vil en killing med en undersøgende adfærd, have det bedre med en killing, som har et udpræget jagtinstinkt. Deres adfærd betegnes som komplementær.

Desuden er de 4 typer også vigtige i forhold til, hvor stort et behov katte har for stimulering, især når det drejer sig om indekatte. Stimuleringen bidrager til, at ejeren og katten får en tættere kontakt og har en bedre forståelse for hinanden. Ejeren slipper ikke for at stimulere kattene selvom det er flere katte sammen. Stimulering gælder på den fysiske, følelsesmæssige og mentale plan.

Så langt så godt! Det næste afsnit kunne ligeså vel handle om racer og individer, da racer er et og individer noget helt andet, men det er adfærd, som er vigtig her og nu. Jeg vælger derfor at behandle temaet om racer ganske kort. Der kommer mere om racer længere ned. De fleste mennesker vil sikkert betegne en perser, som flegmatisk, men enkelte individer kan også være meget aktiv fysisk og meget kontaktsøgende! Ejeren kunne lige så godt have valgt en siameser i stedet for, da disse er normalt meget aktive og har behov for kontakt. Med hensyn til huskatte er de ligeså forskellige af sind, som de er af udseende. Blandinger er spændende at opleve og undersøge. Man kan iagttage, hvor meget udseende betyder i forhold til sindet og omvendt.

Desuden er der andre ting, der spiller ind mht. adfærd. Det er f.eks. vigtigt at vide, hvor meget killingen eller katten er socialiseret med andre katte, andre dyr og med mennesker. Den såkaldte ”sensitive periode”, dvs. tilknyttingsfasen, udspiller sig når killingen er mellem 2 til 7 uger eller 3 til 8 uger. I den periode er der vigtigt i forhold til killingens fremtid tilknytning, at killingen har oplevet en positiv kontakt med katte, dyr og mennesker.

Hvordan har kattemor haft det generelt og hvordan har hun har haft det under graviditet, og hvordan er faren i det hele taget, er allesammen vigtige faktorer. Faren har en væsentlig betydning for, hvordan killingernes væsen og temperament bliver. Det er påvist, at venlige og imødekommende fædre avler venlige og imødekommende killinger. Bruce Fogle har lavet undersøgelser omkring netop dette og har fundet ud af, at selvom de fleste killinger ikke har nogen tilknytting til faren, så får faren betydning for killingernes sind og temperament alligevel. Diskussionen om arv og miljø gælder ikke blot mennesket, det gælder også katten.

Stimulering af katten

De 3 kategorier er: Fysisk, følelsesmæssig og mental. Er katten udekat klarer den selv den fysiske del af stimulering. Til gengæld kan det være en god idé at knytte bånd med katten ved, at den kender sit navn og at den regelmæssigt bliver kælet for. Nogle udekatte kan også godt lide at lave tricks, så som at give pote og lave high five. Disse tricks hører under mental stimulering.

Med hensyn til indekatten er der vigtigt, at den bliver stimuleret ved, at den reagerer til sit navn, og at ejeren sørger for at katten har mulighed for fysiske aktiviteter som at springe, hope og balancere i højde. En agilitybane er absolut en god ide. Katten og ejeren skal også have øjeblikke, hvor der kæles og leges. Desuden finder jeg vigtigt som katterådgiver, at katten reagerer til sit navn. Det kan blive nødvendigt at kalde katten til sig og hvis katten ikke kender sit navn, vil den ikke reagere og dermed ikke komme tilbage. Mental stimulering er tricks og i den forbindelse kan man “shape” dvs. forme adfærden. Katten kan lære at give pote, sætte sig eller mange andre ting. De fleste katte har talenter for tricks, det gælder som ejer at få øjne på dem, og forstærke adfærden positivt ved at benytte forstærkere som mad, lege elller kæl.

Eftertanker

Mennesker har efterhånden fået katte ved deres side i ca. 4000 år måske endda flere år, da det er for 9000 år siden, at en mand på Kreta blev begravet med en kat. Katten og dyr generelt har lidet den skæbne, at de fleste menesker ikke ser dyr som tankende og bevidste væsner. Naturvidenskabet har dog fundet ud af, at dyr har følelser, at de har humoristisk sans og at de føler sympati. Hvem har f.eks. ikke den erfaring i, at ens kat kommer og trøster én når man er ked af det eller syg? Den erfaring har jeg i hvert fald.

Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at dyr er rigtige gode til mennesker, blodtryk sænker sig og man får gang i endorfiner, som friggør og dermed skaber det gode humør. Har man dyr, må man sørge for at de får mad og bliver passet på. Til sidst hjælper dyr mennesker til at skabe mellemmenneskabelige relationer, interessen for dyr gør det nemmere for mennesker at møde andre mennesker.

Katten er og bliver et rovdyr, et intelligent og social fleksibelt individ, som lever tæt ved mennesker af lyst og af praktiske grunde. Ved at forstå kommunikationens veje knyttes nemmere  bånd til dyret.

Klikkertræning er sjovt både for katten og ejeren. En fin påstand, der skal prøves. Alle mine katte er klikkertrænet. Jeg har taget en uddannelse som klikker-træner, og de skulle trænes i alt 38 færdigheder. Det er rigtig mange færdigheder. Dem nåede vi ikke alle sammen, men undervejs er det blevet til ca. 20 stykker. Jeg hører ofte, at der må være svært at træne katte. Det er det ikke for mig, men kan være svært for andre. Derfor hjælper jeg tit katteejere med at kickstarte processen. Formlen er nemlig: Katten gør det, jeg vil – klik – katten får det, den vil.

Min bog "Klikkertræning for katte − Guide til en glad kat" (2024) er en omfattende vejledning i at bruge positiv forstærkning til at træne din katteven. Med trinvise instruktioner og tips om, hvordan du bruger en klikker til at kommunikere med din kat, gør denne bog det nemt at lære din kat nye tricks og forbedre dens adfærd.Uanset om du er katteejer for første gang eller en erfaren træner, har bogen alt, hvad du behøver for at hjælpe din kat med at blive et velopdragen og glad medlem af familien. Den er den nyeste bog om temaet. Køb den eller lån den på biblioteket. Har du brug for hjælp, hjælper jeg dig til at komme videre via en konsultation.

Katte elsker klikkertræning

For nyligt skulle jeg pakke en target og en klikker til en klient. Jeg kom per automatik til at trykke på klikkeren. Og woupsi, så havde jeg alle kattene ved mig! Alle katte var motiveret til en session. Det anser jeg som positivt.

Til klikkertræning skal du bruge en klikker – helst fra Karen Pryor – og en target. Du skal også bruge en forstærker/belønning, som katten elsker højt såsom: ros, mad, børstning, legetøj mv. Hvis belønningen er uinteressant, vil katten nok ikke træne.

Katte kan trænes

Jeg hører tit “Katten kan ikke trænes” og kan kun sige “Det passer ikke”!

Mange katteejere vil pure benægte, at det er muligt at træne en kat og vil referere til deres egne katte derhjemme, som måske ikke én gang svarer eller reagerer når man kalder. Undtaget hvis man står med kattens ynglings mad i hånden eller er lige ved at åbne køleskabet! De sidste to kan faktisk også bruges, hvis det er motivationen for katten og muligheden for dig at få noget i gang!

Ved at træne din kat, kan du på en sjov måde knytte bånd til den, samtidig at katten får afløb for en masse god energi. Det gør da hellerikke noget at katten brænder nogle kalorier – det er en hel del katte som er overvægtige og det er ikke for godt.

Så her har jeg samlet forskellige ting til dig, der gerne vil i gang.

Først kan du købe et klikkersæt hos mig (Link til shoppen)

1. trin

Du skal finde motivationen hos katten. Hvad kan den lide, som du kan bruge?Der kan være noget lækker mad, et særligt legetøj, at blive kælet og få ros mm.

1. trin

Kig på katten! Hvad laver han eller hun, som du synes er sjovt? eller kunne du tænke dig at katten kommer til dig når du kalder? Når den laver noget, du synes er sjovt, kan du benytte lejlighed til at sige “dygtig” og rose den, måske komme med noget lækkert, men så skal du være hurtig! ellers kan du bruge klikkeren, således at du klikker ligeså snart katten gør du synes om!

Katten skal nemlig forstå, at når den laver noget “godt”, vil den blive belønnet. Og gør den noget, du ikke vil have, ignorer du bare det.

3. trin

Katten skal være vågen og du skal have lyst! Tag de ting du skal bruge, mad, legetøj eller noget andet.

Sig kattens navn og ligeså snart den kigger på dig, siger du “dygtig” eller klikker med klikkeren og give mad, lege (lidt) eller kæle (lidt).

Katte bliver hurtigt trætte eller umotiveret og det vigtigt at man motiverer dem til at forsætte og i det hele taget at starte på træningen. Ligeså snart katten virker umotiveret – slikke sig eller vende ryggen- kan man ligeså godt stoppe, vente et par minutter og prøve igen! eller prøve en anden dag, katten har en god hukommelse, var oplevelsen god eller dårlig skal de nok huske den! Derfor arbejder du altid med positiv forstærkning – den gode oplevelse.

4. trin

Du skal gentage hvert trin mindst 5-10 gange! således at katten begynder at forstå at når den laver det du vil, får den det, den kan lide! Vi er i en win-win situation her.

5. trin

Du kan begynde at bevæge dig lidt i rummet, ikke meget, blot 25 cm ad gang i forskellige retninger og kalder på katten. Ligeså snart den bevæger sig, sig “dygtig” og giv den det den kan lide. Du kan også bruge targetsticks. Ligeså snart din kat bevæge sig mod target siger du “dygtig” eller klikker og giver en godbid.

6. trin

Bliv ved! Og bliv ved!

7. trin

Få hjælp hos mig eller hos en af mine kollegaer.

Artikler om klikkertræning

Stimulering via fodring: Gør din kat klog. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 13. april 2012

Stimulering og aktivering af katten: Gør din kat artig med få tricks.  http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 20. januar 2012

Stimulering og aktivering af katten: Kattens til dårlige vaner. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 9. januar 2012

Katten og træning: Kan katten trænes?, dyrefondets blad,december 2019

Katten og træningen: Kan katten tränas?, Maine Coon Katten  (Sverige), nr. 2-2012, s. 26-27

Katten og træningen: Kan katten trænes. kat katten trænes 2011, Kattemagasinet, 2011 nr. 2.

Andre artikler

Kattens sprog: Kend kattens dæmpende signaler. Dyrefondet 2-2015 – Kend kattens dæmpende signaler

Forhold til din kat: Bliv bedre venner med din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 18. maj 2012

Skrøner om katte: Kattens til myter. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 9. marts 2012

At knytte bånd med katten: Kom tæt på din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 27. januar 2012

Kattens sprog: Lær at forstå din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 16. december 2011

Kat og ejer: Samspel mellan katt & ägare, Maine Coon Katten (Sverige), nr. 1- 2012, s. 6-7

Rigtig god fornøjelse med træningen, du vil sikkert blive glædeligt overrasket over hvor sjovt det er.

Katten er umulig! den springer og løber rundt i lejligheden, den raserer planterne og vælter alting om kuld, bider i ledningerne og meget meget mere. Hvad gør man som katteejer? Man får hjælp af en specialist, som kan fortælle at katten skal have dækket sine behov mm.

Katten skal have dækket sine behov på de 3 planer: fysisk, socialt og mentalt.

Fodring som stimulering

På en måde bliver alle 3 planer brugt. Katten søger sin mad og ergo bevæger sig, den får nok hjælp af ejeren og få dækket sociale behov og til sidste for den brugt sine sanser – mentalt stimulering, som gør katten træt på den gode måde, og glad for den er tilfreds i sine sanser og har fået positiv respons fra ejeren. Og ejeren kan sove om natten og kan bibeholde katten.

Ud med madskålen!

Hvordan skal dette foregå? ud med madskålen! frem men søge øvelser, og andre kreative ideer.

• Sæt et par tørkostpiller i kradsetræt, i foderboldet, i marmeladeglas, i æsker og papkasser, under et stykke papir eller skjult deri.
• Kald katten til dig og få den til at spise det tørkost, som du har spredt på gulvet. Sæt dig på hug og følge med i processen, evt. støtte processen for at sikre dig at alle de forskellige piller bliver fundet og spist. Ros katten med ord og med kæl.
• Køb eller lav selv foderbræt, men husk at de skal flyttes rundt for en foderbræt har ingen værdi når den står samme sted hver dag. Den skal flyttes hver eneste dag.
• Tjek gerne om katten har fundet alle gemmesteder når du kommer hjem og vis den at den har været dygtig og måske ikke har fundet alle gemmesteder, det tager ikke lang tid men styrker jeres bånd.
• Vil du vide mere? skriv til michelle@michellegarnier.dk

En stilleøvelse

Stilleøvelse handler om at knytte bånd ved at være i hinandens nærvær og uden at lave noget. Det svarer til at ligge på sofaen og at få besøg af katten. En simpel og behagelig måde at være i kontakt med sit dyr. Den kræver hverken klikker eller target, blot lyst til at være sammen.

Øjenkontakt som øvelse

• Stå eller sid helt stille, vær blød og afslappet i din krop.
• I samme øjeblik som din kat kigger på din krop eller dit ansigt, sig “dygtig” og beløn med en rigtig god godbid eller noget sjovt legetøj eller nogle rosende ord. (v/ klikkertræning – klik og beløn).
• Efterhånden øger du langsomt kravene i kontakten til dig. At dyret mere og mere giver dig øjenkontakt og evt. i længere og længere tid.

Husk dog altid at bruge de dæmpende signaler undervejs for gensidig venlig kommunikation. De dæmpende signaler for katten er: At blinke roligt med øjne, at smaske, at gabe, at slikke sig om munden og vende kroppen til siden.

Når du træner din kat er det bedst, at du sidder på hug, mange katte sidder med skulderne trukket sammen og har derfor ikke lært at løfte hovedet.

Kontakten er vigtig for at videregive signaler til hinanden, og for at have en kommunikation sammen. Øjenkontakten danner grundlag for al fremtidig træning og samarbejde. Har du flere katte eller dyr sammen, skal du altid nævne kattens navn inden du giver godbidden.

Artikler

Kattens sprog: Kend kattens dæmpende signaler. Dyrefondet 2-2015 – Kend kattens dæmpende signaler

Forhold til din kat: Bliv bedre venner med din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 18. maj 2012

Skrøner om katte: Kattens til myter. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 9. marts 2012

At knytte bånd med katten: Kom tæt på din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 27. januar 2012

Kattens sprog: Lær at forstå din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 16. december 2011

Kat og ejer: Samspel mellan katt & ägare, Maine Coon Katten (Sverige), nr. 1- 2012, s. 6-7

‍

Nytår står for døren! 11 måneder er gået siden sidst, og de næste uger vil gå meget hurtigt! Og med den tanke kommer der også andre tanker. Katten er måske ikke så glad for fyrværkeri eller for lyde i det hele taget.

Der er nemlig mange katte, som er lyd- og bevægelses-sensitive. Disse katte skal have hjælp, men hvordan?

Her er en miniguide:

• Er du bange for fyrværkeri, eller er du bange for, at katten bliver bange for fyrværkeri, er der risiko for, at dine tanker og din adfærd påvirker katten. Lad os sige, at hvis du – den 31. december – pludselig ændrer på dine rutiner, lukker alting af osv. og er meget spændt, er der risiko for, at katten associerer det med, at nu skal der ske noget farligt. Hvis du til gengæld fra 1. december gradvist laver nye rutiner, vil katten associere det med måske en leg og noget nyt, som ikke er så skræmmende, fordi disse ting kommer lidt efter lidt. Og dette rum skal forstærkes positivt.

Derfor er det vigtigt at tænke på egen angst og frygt inden.

• Er katten bange, så er det derfor en god idé, at man ændrer på rutiner, hvis man har tænkt sig, at katten skal være i et bestemt rum. Således at dette rum bliver forstærket med gode oplevelser, sjove tiltag, godt lys, behagelig varme, god mad osv. – Dette rum skal være kattens rum, når der er behov for det. Jeg anbefaler altid et rum med vindue, da dyr såvel som mennesker bliver mere angste, hvis de kan høre, men ikke se, hvor "faren" kommer fra.

Desensibilisering

Metoden er en langsom tilvænning til de skræmmende lyde. Køb lyd-cd'er på nettet, i en dyrehandel eller hos dyrlægen.

Sådan gør du:

• Spil lyden fra nogle gode højtalere.
• Lyden skal være på den laveste volumen, hvor du kan se, at din kat er opmærksom på lyden, men ikke bange. Eller endnu bedre ligeglad.
• Observér din kat. Den bør være rolig, er den ikke rolig, må du skrue mere ned, indtil katten er opmærksom, men rolig.
• Afspil lyden ofte, hellere 10 minutter 5-8 gange om ugen end en hel time ad gangen.
• Gå ikke videre, før du kan se, at din kat ignorerer lyden helt.
• Øg volumen, og gentag ovenstående.

Kontrabetingning

Dette er en af de vigtigste teknikker til at ændre adfærd. Den kan gøre en forskel på, om din kat føler frygt eller glæde. En betingning er en læring og kontra betyder aflære. Det gælder om at aflære det, som katten har lært.

Dvs., at de "skræmmende lyde" fortæller, at lige om lidt kommer der noget spændende.

Sådan gør du:

• Find noget, din kat bare elsker, og som er helt uimodståeligt, det kan være de lækreste godbidder eller anden elsket mad, en bestemt aktivitet eller øvelse, favoritlegetøjet eller kæle/ros/børstning osv. (lav gerne en lang liste).
• Hver eneste gang din kat bliver eksponeret for triggeren dvs. lyden, giver du den mulighed for at få det, den elsker mest. "Det tordner, skal vi lege?"

Det ville svare til, at du får en præmie for at blive eksponeret for noget, du er bange for. Præmien skal være af sådan en kvalitet og mængde, at du gør det. Jo større præmien er, jo bedre er det.

Empowerment

At gøre katten stærk samt at forstærke dens talenter og evner er vigtigt, hvad enten der er tale om nytårsaften eller at tage til dyrlægen, eller at der kommer håndværkere. Hele livet skal katten trænes og øve sig i at blive stærk.

I forbindelse med lyde betyder det, at katten lærer, at lyde er ligegyldige. Dette kan lade sig gøre, ved at katten ikke er bange for egne lyde, og når der er lyde, så skal den kaldes tilbage og trænes til at se på lyde som noget spændende.

Katten laver lydtræning:

Man stiller ting, som laver afdæmpede lyde, eller ting, som katten kender i forvejen. Katten kigger på tingen eller skubber til den. Du siger "dygtig" og giver godbid eller roser.

Gentag mange gange

Brug noget, som larmer blot en smule mere, og gentag det første. Osv.

Derfor er det en god idé at kombinere de tre metoder.

Inden den 31. december anbefaler jeg, at:

• Du tager katten til dyrlægen, osteopaten eller adfærdsterapeuten, hvis katten har skavanker af en eller anden art. Er man fysisk og psykisk stærk, er det meget svært at blive væltet omkuld. Er man lidt småsyg eller har problemer, er man mere sårbar. Det gælder alt levende.
• Sørg for, at katten er glad og tilfreds (derfor adfærdsterapeuten). Er den velstimuleret, og har den succes og god kontakt med dig, så er det noget, der kommer den til gode til nytåret.
• Viser katten tendens til nervøsitet, så er det en god idé at arbejde med det allerede nu …

Hjælpemidler:

Der findes mange hjælpemidler, og det vil være meget individuelt, om de virker eller ej.

Nogle bruger Zylkène, Calm, Pet Remedy, Bachs blomster, Nervosyl mv. med stor succes, måske kan du prøve, men det er ikke nogen god idé at prøve dem allesammen på én gang.

Desuden er det også godt at bruge musik til angste katte, lys, osv.

Og du kan også bruge klikkertræning, min bog "Klikkertræning til katte" (2024) hjælper dig til det

Har du brug for hjælp. Du kontakte mig på michelle@michellegarnier.dk

Rigtig god jul, og kom godt ind i det nye år sammen med din kat ☺

‍Julen forbindes i almindelighed med glade dage, men i forbindelse med katte og killinger er den desværre ikke helt ufarlig. For nogle år siden skrev en ulykkelig katteejer på Facebook, at hendes killing ved et uheld var blevet kvalt i en ledning med julelys. Dette sker ikke hver dag, men der er gode grunde til at være påpasselig med sine dyr i julen. Det gælder alt fra gran til julestjerner.

Ved juletræet

Den naturlige duft af gran tiltrækker katten, og skal den klatres, er det en god idé med en stabil fod. Nålene kan ikke fordøjes af katte og skal derfor fjernes, efterhånden som de falder ned på gulvet.

Kunstige træer kan godt have små dimser i plastisk eller metal, som ikke kan fordøjes.

Katte elsker at drikke af forskellige typer vandbeholdere. Gødning og konserveringsmidler til blomster og planter bør undlades.

Fehår, sølvglimmer, vat og anden julepynt, gavebånd og plastikposer er spændende for katten, men næppe gode i dens mavesæk … så al den slags skal holdes væk fra katten. På samme måde er kugler i glas ikke så behagelige at få op i trædepuderne, så kugler i plastik er et must.

Har katten tendens til at færdes tæt på levende lys, så er det en god nyhed, at der findes flere og flere kunstige lys, som både ser godt ud og er ufarlige for katten.

Indkøbsposer i papir er fantastiske til katten, husk blot at klippe håndtagene over. Hvorimod plastikposer er ganske farlige for katten såvel som for små børn.

Hvad så med julemaden?

Katten holdes væk fra mad og drikke, der indeholder alkohol. Katte tåler ikke chokolade. Mørk chokolade indeholder theobromin, som er giftigt for katten. Mørk og usødet chokolade er værst, hvid chokolade er mindst skadelig. Symptomer på forgiftning er opkast, diarré og kramper.

Katte tåler ikke rosiner og mandler. Ben og skrog fra tilberedt kød kan sætte sig fast i halsen, og små splinter af ben kan sidde fast i mave og tarm. Og selvom katten har behov for rimelig meget fedt, er der ingen grund til at give den af julemaden, for den er alt for fed til katten. Lidt kogt kylling eller god dåsemad er lige så godt til katten.

Katten hjælper mod stress i julen

Når julen nærmer sig, kan katten blive glemt lidt, da der er så mange ting, der skal nås. Katten sætter, ligesom hunden, pris på, at dens mennesker er i nuet og ikke er alt for lang væk i tankerne. Den er også dygtig til at få os til at vende tilbage til kroppen. Den er en fantastisk healer og bidrager til menneskenes gode helbred både i krop og i sind. Og, endnu bedre, vi kan “bruge” katten til at uddelegere opgaver, mens vi leger med den eller tager en powernap med den på sofaen.

Rigtig god jul