Min første kat, Bazile, fik jeg takket være min far, som jeg altid har haft et tæt forhold til. Da jeg en sommer ringede til ham og sagde, at jeg gerne ville have en kat, svarede han: "Det må du gerne, men du skal være indstillet på, at hun er din kat – jeg kommer ikke til at passe hende!"

Min far havde ellers altid passet mine dyr, men denne gang blev der lavet om på det, og sådan har det været lige siden. Alle mine katte har været mit ansvar og mit alene.

Bazile var en langhåret kat, født i en stald, og hun var velsocialiseret med hensyn til både mennesker og andre katte. Hun bidrog enormt meget til min viden om katte. Hun havde en stærk personlighed og lærte mig at forstå "kattesproget". Mit forhold til hende var problemfrit, vi rejste meget sammen, og hun var lærenem. Jeg var, som Runar Næss beskriver det, "ubevidst intelligent" i mit forhold til hende. Bazile blev 16 år gammel, og jeg tænker ofte på hende.

Jeg har skrevet om, hvordan Bazile døde, og hvad hendes død betød for den lille hunkat Ziba, som jeg havde fået kort tid forinden. Efter Baziles død ændrede mit forhold til Ziba sig drastisk. Hun blev "urenlig", stresset og til dels "aggressiv". Jeg søgte svar i bøgerne og hos mig selv: Gjorde jeg noget forkert? Svaret var både ja og nej. Jeg blev bevidst om, at jeg stadig havde meget at lære. Jeg savner Ziba og bliver altid ked af det, når jeg tænker på, at hun blev så syg, at jeg ikke kunne gøre noget for at hjælpe hende. Kræft er ubarmhjertig.

Jeg er oprindelig uddannet kunsthistoriker og havde ingen planer om at blive katterådgiver. Men skæbnen ville det anderledes. Da Bazile døde, blev Ziba alene, og hun var meget ulykkelig. Jeg tror, at hun aldrig kom sig over tabet af Bazile.

Senere kom Willy til, og da Ziba døde, fik jeg Lauritz, som var fætter til Willy og to år yngre. Ziba var ikke synderlig begejstret for Willy, men jeg ønskede at gøre noget for, at forholdet mellem Willy og Lauritz blev godt.

En dag i juni landede et blad på mit bord. I det var der en artikel om Anette Røpke, en holistisk dyreadfærdsterapeut. Da hun var færdig med hjemmekonsultationen hjemme hos mig, havde hun plantet et lille frø i mit sind. Først tog jeg et kursus, dernæst en uddannelse, og efter et par år kunne jeg kalde mig holistisk katterådgiver! Året var 2010.

Siden da er der sket meget. Jeg har taget flere kurser og uddannelser, bl.a. som Bach-terapeut for dyr.

Lauritz døde i 2020, og Willy fulgte efter i 2022. Pichounette, også kaldet Pickie, den tredje i "trekløveret", døde den 2. december 2024. Pickie fik konstateret diabetes i november 2023, men komplikationer gjorde, at jeg valgte at få hende aflivet for at undgå, at hun skulle lide. Jeg har skrevet om Pickies diabetes i et nyhedsbrev og arbejder på en samlet tekst om mine oplevelser med overvægt hos katte og dens direkte konsekvens, som er diabetes.

Nu har jeg to katte, og sådan vil det forblive. Jeg har svært ved at håndtere tabet af mine katte.

Pongo Houdini Perle af Haven er en norsk skovkat uden stamtavle, født i 2013. Den nyeste i flokken er Quasana’s Gotja, en langhåret orientaler fra en hollandsk opdrætter, født i 2022. Hun er min nye kontorkat og har en "uvane" med at gå på mit tastatur. Det har inspireret til navnet på mit nyhedsbrev: "Gotja på mit tastatur".‍

At elske gør godt og ondt. Jeg kender ikke større smerte end at miste et elsket kat.

Quasana’s Gotja kommer fra Holland og er en langhåret orientaler. Hun er født i marts 2022 og er sort/hvid, også kaldet bicolour. Hun er en sjov lille størrelse, fuld af kærlighed og spilopper. 

Gotja elsker at ligge tæt på mig, som de fleste orientalere gør. Hendes navn, Gotja, er faktisk ikke hollandsk, men navnet på en hårdfør agurkesort, der er kendt for sin frodige, grønne vækst.

Pongo Houdini Perle af Haven er en norsk skovkat og en fantastisk sort smoke-hunkat med hvide aftegninger. Pongo er velsocialiseret og har derfor deltaget i katteudstillinger. Hun har opnået titlen Regional Winner Supreme Grand Master (RW SGM).

‍
I 10 år var hun familiens yngste, men siden Gotja er kommet til, har hun påtaget sig rollen som "mor" for den lille. Det glæder mig at se de to sammen, men jeg er opmærksom på, at Pongo ikke altid er lige begejstret for at ligge tæt med Gotja. Skovkatte ligger ikke i bunke, som orientalere gør, og Pongo er ingen undtagelse.

I modsætning til mange mennesker har jeg ikke haft mange katte. Det skyldes nok, at jeg var voksen, da jeg fik min første kat, og at mine katte heldigvis bliver gamle – hvilket jeg sætter stor pris på, for jeg hader at miste dem.

Min første kat var Bazile, en hunkat, der blev 16 år. Sammen med Bazile havde jeg Ziba, som desværre kun blev 5 år. Med Ziba kom Willy ind i mit liv, og senere fulgte Lauritz, Pickie og Pongo. Willy blev imponerende 18 år.
‍
Da Willy døde, kom Gotja til, og nu er det Pongo og Gotja, der deler deres liv med mig.

Mine katte – hver især unikke

Bazile

Bazile var en langhåret huskat, født i en stald hos min mosters venner i Sydfrankrig. Jeg fik hende som 18-årig, og hun fulgte mig trofast gennem flere flytninger, både til Odense og senere fra Aarhus til København. Bazile og jeg havde et særligt bånd, og jeg savner hende stadig meget.

Ziba

Ziba, en lille hunkat, blev kun 5 år, da hun desværre fik kræft. Jeg fik hende fra nogle venner, der ikke kunne have hende længere. Bazile, som dengang var 14 år, tog hende kærligt til sig. Ziba elskede Bazile højt, og da Bazile døde, brød Ziba næsten sammen. Hun blev aldrig den samme igen, og det gjorde ondt at se.

Lauritz

Lauritz var halvt maine coon og creme/hvid hankastrat. Han var fætter til Willy, og begge kom fra samme opdrætter. De var begge "upsere" – deres mødre var maine coon med stamtavle, men deres far var ukendt. Jeg kaldte ham Lauritz på grund af Røde fra Matador. Han blev min kontorkat og hjalp mig ofte i mit arbejde. Lauritz døde som 13-årig i 2020 på grund af dårlige nyrer. Han inspirerer mig stadig i mit arbejde som adfærdsterapeut, især når jeg klikkertræner dyr, noget, Lauritz elskede.

Willy

Willy, også halvt maine coon, var sort/hvid og den kat, der satte mit arbejde som katterådgiver i gang. I en session med Anette Røpke blev det tydeligt, at katten kunne drage nytte af min viden. Willy døde den 24. juni 2022 i en alder af 18 år. Han var min store "kærlighed" og er dybt savnet.

Pickie (Pichounette)

Pickie blev født i 2010. Hun blev fundet efterladt i en skov som killing sammen med sine to brødre. Hun blev opfostret af gode mennesker og blev en sød og kærlig kat. Hun tog Gotja til sig som en "tante" og viste omsorg. Da Lauritz døde, så jeg, hvor meget hun sørgede – hun elskede ham højt.

I november 2023 fik Pickie konstateret diabetes. På trods af behandling med Prozink og senere Senvelgo opstod der komplikationer som blærebetændelse og diarré. Den 2. december 2024 måtte jeg tage den svære beslutning at få hende aflivet. Pickie var en stjerne og var supergod til at få sat en sensor til at måle glukose. Hun er blevet filmet, og denne film bruges nu til undervisning af dyrlæger. Hun har vist, at katte kan komme til dyrlæge uden ubehag og ikke har brug for at få påsyet og sat plaster på, når sensoren er sat til. Pickie var en ener, og jeg savner hende, især hendes søde fregner ved næsen.

At lære af mine katte

Mine katte bidrager på hver deres måde til min udvikling som menneske. At udvikle sig kræver mod og styrke og kan være smertefuldt, men jeg har altid været villig til at lære. Det indebærer at prøve noget nyt, at ændre vaner og at reflektere over sig selv.

Som adfærdsterapeut taler jeg ofte om, hvordan vores adfærd, helbred og tanker samt følelser påvirker vores kæledyr. De spejler os, og ved at ændre vores egen væremåde kan vi skabe store forandringer i, hvordan vores dyr har det. At drage omsorg og tage ansvar for sig selv er også en måde at drage omsorg og tage ansvar for vores dyr på.‍