Der findes ca. 1 million katte i Danmark. Katten er et meget populært kæledyr og et fantastisk kæledyr til os mennesker. I min verden og i mon praksis ser jeg gerne, at relationen til vores kæledyr er baseret på forståelse og tillid. Kan dette lade sig gøre, når vi intet fælles verbalt sprog har?
Sprog mellem kat og mennesker?
Mennesker og dyr har ikke noget fælles verbalt sprog. Katten har ca. 200 vokallyde. Mennesker har i forhold til katten en begrænset hørelse, og vi mennesker kan derfor ikke være sikre på, at vi fanger mange af disse lyde. Tværtimod.
I min daglige praksis som katterådgiver tjekker jeg altid om katten kender sit navn og kender betydning af ord såsom “kom” og “sit”. I ca. 80% af tilfælde uanset race og alder reagerer kattene ved at aflæse kropsprog og håndbevægelser, men ikke ved ordene alene. Mange katte reagerer ikke ved deres kattenavn. Der anbefaler jeg tit, at katten får et nyt navn.
Katte bruger en masse energi på at aflæse menneskenes kropsprog og bevægelser, og katte agerer typisk i forhold til hvilket humør vi mennesker er i. Katten bruger sine sanser som redskab til at aflæse os mennesker, og når den kan aflæse byttedyrets måde at være på, kan den gøre det samme med os. Mennesker betyder meget for katten og sin overlevelse. Mennesker er desuden mindre problematiske for katte end andre katte er.
Jeg har erfaring med, at dyr og især katte er meget dygtige til at aflæse os mennesker, omvendt er mennesker ikke ret dygtige til at aflæse kattens kropsprog og lyde. Heldigvis kan der gøres noget ved det.
4 adfærdstyper
Man kan observere 4 typer katteadfærd, som kan kombineres. Kattespecialister, som Bruce Fogle og Claire Bessant gør opmærksomme på, at nogle katte har et mere udpræget jagtinstinkt og andre har en mere undersøgende adfærd. Det er de første to typer, man kan observere. Desuden kan man undersøge om killinger er mere sociale anlagt eller om de holder sig mere for sig selv, når det er flere killinger sammen. Det er de sidste to typer af de fire.
Disse ting er vigtige at observere i forhold til, hvor mange katte man ønsker sig. En killing, som holder sig mere for sig selv i en gruppe, vil med stor sandsynlighed have det bedre som enekat. Til gengæld vil en killing med en undersøgende adfærd, have det bedre med en killing, som har et udpræget jagtinstinkt. Deres adfærd betegnes som komplementær.
Desuden er de 4 typer også vigtige i forhold til, hvor stort et behov katte har for stimulering, især når det drejer sig om indekatte. Stimuleringen bidrager til, at ejeren og katten får en tættere kontakt og har en bedre forståelse for hinanden. Ejeren slipper ikke for at stimulere kattene selvom det er flere katte sammen. Stimulering gælder på den fysiske, følelsesmæssige og mentale plan.
Så langt så godt! Det næste afsnit kunne ligeså vel handle om racer og individer, da racer er et og individer noget helt andet, men det er adfærd, som er vigtig her og nu. Jeg vælger derfor at behandle temaet om racer ganske kort. Der kommer mere om racer længere ned. De fleste mennesker vil sikkert betegne en perser, som flegmatisk, men enkelte individer kan også være meget aktiv fysisk og meget kontaktsøgende! Ejeren kunne lige så godt have valgt en siameser i stedet for, da disse er normalt meget aktive og har behov for kontakt. Med hensyn til huskatte er de ligeså forskellige af sind, som de er af udseende. Blandinger er spændende at opleve og undersøge. Man kan iagttage, hvor meget udseende betyder i forhold til sindet og omvendt.
Desuden er der andre ting, der spiller ind mht. adfærd. Det er f.eks. vigtigt at vide, hvor meget killingen eller katten er socialiseret med andre katte, andre dyr og med mennesker. Den såkaldte ”sensitive periode”, dvs. tilknyttingsfasen, udspiller sig når killingen er mellem 2 til 7 uger eller 3 til 8 uger. I den periode er der vigtigt i forhold til killingens fremtid tilknytning, at killingen har oplevet en positiv kontakt med katte, dyr og mennesker.
Hvordan har kattemor haft det generelt og hvordan har hun har haft det under graviditet, og hvordan er faren i det hele taget, er allesammen vigtige faktorer. Faren har en væsentlig betydning for, hvordan killingernes væsen og temperament bliver. Det er påvist, at venlige og imødekommende fædre avler venlige og imødekommende killinger. Bruce Fogle har lavet undersøgelser omkring netop dette og har fundet ud af, at selvom de fleste killinger ikke har nogen tilknytting til faren, så får faren betydning for killingernes sind og temperament alligevel. Diskussionen om arv og miljø gælder ikke blot mennesket, det gælder også katten.

Stimulering af katten
De 3 kategorier er: Fysisk, følelsesmæssig og mental. Er katten udekat klarer den selv den fysiske del af stimulering. Til gengæld kan det være en god idé at knytte bånd med katten ved, at den kender sit navn og at den regelmæssigt bliver kælet for. Nogle udekatte kan også godt lide at lave tricks, så som at give pote og lave high five. Disse tricks hører under mental stimulering.
Med hensyn til indekatten er der vigtigt, at den bliver stimuleret ved, at den reagerer til sit navn, og at ejeren sørger for at katten har mulighed for fysiske aktiviteter som at springe, hope og balancere i højde. En agilitybane er absolut en god ide. Katten og ejeren skal også have øjeblikke, hvor der kæles og leges. Desuden finder jeg vigtigt som katterådgiver, at katten reagerer til sit navn. Det kan blive nødvendigt at kalde katten til sig og hvis katten ikke kender sit navn, vil den ikke reagere og dermed ikke komme tilbage. Mental stimulering er tricks og i den forbindelse kan man “shape” dvs. forme adfærden. Katten kan lære at give pote, sætte sig eller mange andre ting. De fleste katte har talenter for tricks, det gælder som ejer at få øjne på dem, og forstærke adfærden positivt ved at benytte forstærkere som mad, lege elller kæl.
Eftertanker
Mennesker har efterhånden fået katte ved deres side i ca. 4000 år måske endda flere år, da det er for 9000 år siden, at en mand på Kreta blev begravet med en kat. Katten og dyr generelt har lidet den skæbne, at de fleste menesker ikke ser dyr som tankende og bevidste væsner. Naturvidenskabet har dog fundet ud af, at dyr har følelser, at de har humoristisk sans og at de føler sympati. Hvem har f.eks. ikke den erfaring i, at ens kat kommer og trøster én når man er ked af det eller syg? Den erfaring har jeg i hvert fald.
Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at dyr er rigtige gode til mennesker, blodtryk sænker sig og man får gang i endorfiner, som friggør og dermed skaber det gode humør. Har man dyr, må man sørge for at de får mad og bliver passet på. Til sidst hjælper dyr mennesker til at skabe mellemmenneskabelige relationer, interessen for dyr gør det nemmere for mennesker at møde andre mennesker.
Katten er og bliver et rovdyr, et intelligent og social fleksibelt individ, som lever tæt ved mennesker af lyst og af praktiske grunde. Ved at forstå kommunikationens veje knyttes nemmere bånd til dyret.
Artikler

Den minimalistiske kat
Sociale medier er ikke altid noget skidt. De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer. For nylig skrev nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.
Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige følgende ting faktisk er:
- 12 uger: Killingen skal være 12 uger, før den rejser hjemmefra. Har du en race med stambog i FiFe, skal den være 14 uger. Er killingen ældre end 12 uger, er det faktisk kun godt - så er den klar til at flytte hjemmefra.
- Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
- Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte. Er du bange for overvaccinering, kan du få lavet en tittertest.
- ID-mærkning: Katte skal ID-mærkes med øretatovering og/eller chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Allervigtigst er ID-registrering i dansk katteregister, for ellers er ID’et ligegyldigt. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året. Jeg beder altid dyrlægen om at scanne deres chip, når vi kommer på besøg. En chip kan nemlig blive inaktiv.
- Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
- Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.
- Dyrelægebesøg: Det er en god ide at få sin kat tjekket hos dyrlægen med blodprøver og tandrensning samt blodtrykmåling en gang om året. Dette har mange fordele. Er katten syg, er det bedre at få det klaret, inden der bliver for sent. Der bliver billigere i længden. Katten er dygtig til at skjule smerter og sygdomme, og mange katte kommer alt for sent til dyrlægen. At tage katten til dyrlægen er en god træning, så undgår du, at den kun forbinder dyrlægen med ubehag. Har du flere katte, er det bedst, at de kommer sammen og samtidigt hos dyrlægen, så din regning bliver mindre og du undgår, at de bliver uvenner. Husk at hver kat er lige med en kattetransport.
- Racekat: En racekat har en stambog, uden den er katten en huskat. Stambogen er din sikkerhed for, at katten er en racekat. Det betyder også, at opdrætteren er registreret.

Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:
- "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt til den sunde og raske kat. Syge katte skal have diætfoder. Jeg giver mine katte råt kød og vådkost som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
- "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
- "Katten har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
- "Katten har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har den! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange kradsetræer på markedet er desværre for små eller ustabile.

Der var dog også forslag, som jeg er enig i:
- Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud – www.ninaottosson.com.
- Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.
Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som fx at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat. Som frivillig vil man stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.

Katten fra A til AA
Jeg oplever her i 2025 et stigende behov for tydelighed i de ord, der bruges om katten både hos katteejere og hos mig selv.
Jeg bryder mig ikke om indforståethed, hvor sproget kun giver mening i en snæver kreds, det skaber nemlig risiko for misforståelser.
Jeg er meget som katten og trives bedst, når kommunikationen er klar og præcis. Desværre er der alt for meget misinformation i omløb, og det gør mere skade end gavn for katten. Det er både trist og problematisk.
Derfor har jeg skabt "Katten fra A til AA", et opslagsværk til alle jer, der ligesom jeg ønsker klarhed og præcision. Jeg opdaterer det løbende, så det altid er aktuelt.
Har du brug for at få forklaret bestemte ord eller belyst et særligt tema, er du velkommen til at skrive til mig på michelle@michellegarnier.dk.
- Adfærd: Ordet samler alt om, hvad mennesker og dyr gør. Tidligere brugte fagfolk ordet adfærdspsykologi, men i dag er ordet adfærd brugt. Denne artikel er meget spændende omkring, hvad “adfærd” er for en størrelse og de forskellige retninger omkring det.
- At lokke: Du lokker katten til at gøre noget, du gerne vil, men som din kat ikke vil gøre frivilligt eller ikke kan lide. Typisk fx at tage en pille eller at komme ind i transportkassen. Katten er ikke god til at lokkes, og lykkes det, vil du ret hurtigt opleve, at “metoden” har en begrænset effekt. Desuden vil du ikke kunne gentage den. At lokke medfører derimod, at katten på sigt mister tiltro til dig.
- Belønning: I forbindelse med træning er en belønning noget, der gives for at forstærke adfærden, dvs. at adfærden bliver gentaget. Det er også en måde at sige: ”Du gjorde det, jeg ville – tak – du får det, du vil”. Der er mange former for belønning såsom mad, leg, ros, kæl osv. Belønningen er en positiv forstærker, der bruges i mange sammenhænge, bl.a. inden for pædagogik.
- Forstærker: Karen Pryor (1932–2025) var en meget vigtig person inden for klikkertræning. Hun har beskrevet en forstærker som alt, der kan få en adfærd til at blive gentaget. En forstærker kan være positiv eller negativ, dvs. behagelig eller ubehagelig. Som adfærdsterapeut arbejder jeg med det “positive”, dvs. med en forstærker, som bidrager til tillid og glæde hos dyr. Disse er stærkt forbundet med produktionen af dopamin. Dopamin er et signalstof, også kaldet neurotransmitter, som primært findes i hjernen og i mave-tarm-kanalen. Dopamin har stor betydning for reguleringen af vores følelse af velbehag, glæde og lykke. (Kilden er https://lex.dk/dopamin).
- Klikker: En klikker er en “dims”, som bruges til klikkertræning. Lyden fra klikkeren er en signalmarkør, som fortæller: “Det var godt – du får det, du gerne vil (belønning)”.
- Klikkertræning: En metode, hvor der benyttes en klikker og forskellige forstærkere. Metoden kan bruges til alle dyr og til mennesker. Karen Pryor (1932–2025) var en vigtig person i den forbindelse. Der findes bl.a. en Karen Pryor-klikker. Hendes arbejde og viden formidles i et akademi. Jeg har skrevet en bog om klikkertæning. Den kan du låne på dit lokale bibliotek eller købe hos mig.

Er katten billig? Nej, den er det ikke!
Sociale medier er ikke altid noget skidt! De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer.
For nylig delte nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.
Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige disse ting faktisk er:
- Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
- Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte.
- ID-mærkning: Katte bør ID-mærkes med øretatovering eller/og chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Det er dog vigtigt, at ID'et registreres i de to katteregistre. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året og sørger for, at deres chip stadig fungerer, hver gang vi besøger dyrlægen. En chip kan nemlig blive inaktiv.
- Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
- Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.
Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:
- "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt. Jeg giver mine katte råt kød som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
- "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
- "Katte har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
- "Katte har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har de! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange træer på markedet er desværre for små eller ustabile.
Der var dog også forslag, som jeg var enig i:
- Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud.
- Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.
Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som f.eks. at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat.
Personligt overvejer jeg, når jeg bliver ældre, at gå denne vej. Ikke på grund af økonomi eller minimalisme (jeg er ikke minimalist, men jeg sætter pris på enkelhed). Det handler om, at det gør for ondt at miste de elskede dyr. Som frivillig ville jeg stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.




Dine kommentarer