Artiklen er opdateret den 11. februar 2025
Katte i Danmark har ikke deres egen lov, men er underlagt loven om mark- og vejfred. Dette betyder, at katten – på papiret – skal holdes på egen matrikel. Men det er jo langt væk fra virkeligheden. Katte har det med at smutte ud eller blive lukket ud og ikke at kunne finde hjem igen. Og en del internatter formidler stadig katte som udekatte, selvom katten faktisk skal holdes på egen matrikel.
Hvad med de “arbejdende” katte, katte som er gårdkatte for eksempel? De holdes ikke inde pga. af deres arbejde. Og er man landmand kan alle de udgifter man har, trækkes fra. Det gælder også neutralisering, som anbefales for at undgå at få alt for mange katte og at disse bliver syge pga. det. De skal desuden vaccineres.
Skal du have en udekat?
En kat skal helst være minimum 9 måneder og have boet samme sted i minimum 2 måneder for, at man kan være ret “sikker” på, at katten finder hjem igen. Dog er det ingen garanti. Derfor anbefaler jeg, at man venter så lang tid som muligt, hvis man gerne vil have en udekat. Dertil skal katten være id-mærket (chip + øretatovering) og registreret samt vaccineret.
Det er ikke ualmindeligt at finde en kat en del år efter, at den har været forsvundet. Disse fantastiske historier høres tit og ofte. Læg mærke til, at disse katte er øretatoveret eller chippet og ikke mindst registreret. For en øretatovering eller en chip har ingen værdi uden registrering, eller hvis oplysningerne ikke er korrekt indberettet. I øvrigt kan man også melde katten savnet i registret og dette anbefales.
For en del år siden lykkedes det for dyreværnsorganisationer at få gennemført at en killing skal blive hos sin mor, indtil den er 12 uger gammel. Til gengæld er det endnu ikke lykkedes de samme dyreværnsorganisationer at få ændret lovgivningen med hensyn til, at katten skal være mærket enten via en chip og/eller øretatovering. Dette er ellers påkrævet for hunde.
En rædsom oplevelse!
Jeg oplevede for år tilbage, at Lauritz´s chip ikke var registreret. Jeg blev ikke glad, selv om Lauritz også havde en meget fin og tydelig øretatovering! Men jeg var åbenbåret ikke den eneste, som havde oplevet det, og skrev derfor en artikel til Dyrefondets blad.
Siden den tid har jeg tjekket en gang om året oplysningerne på mine katte i de 2 forskellige katteregistre, som den gang fandtes i Danmark. Nu er disse registre siden 1. februar 2025 samlet i et register.
Siden den gang er det sket en del. For det første mistede jeg Lauritz i 2020 og Willy i 2022. Quasana´s Gotja kom til os i juli 2022 og hun skulle også registreres i registrene. For det andet fik Det danske katteregister en ny hjemmeside. Og nu findes det kun et register som hedder katteregister.dk. Jeg vil fortsætte at tjekke kattene i registret en gang om året. Hver gang jeg har kattene hos dyrlægen, får jeg også tjekket deres chip. Gotjas chip har det med at vandre rundt og dette er blevet noteret hos dyrlægen og i registret.
Nye ændringer i loven per 1. juli 2021
Hver eneste dag bliver der fundet katte, som enten har et hjem (dog uden at der er papir på det) eller er decideret ejerløse. Derfor blev lovgivningen ændret den 1. juli 2021. Indtil den 1. juli 2021 skulle katten fremvises i 72 timer, før den kunne sættes til adoption, hvis den var kommet til et internat.
For at kunne hjælpe internater og kattene har man vedtaget en ændring i loven. Man har også lavet loven om, så den nu hedder Dyrevelfærdsloven.
Hvad betyder denne ændring? Den betyder grundlæggende 3 ting. En kat, der ikke er ID-mærket, kan optages af enhver. Det indbefatter, at hvis katten ikke er øretatoveret, chipmærket eller bærer halsbånd, der ikke er ID-mærkede, skal ikke fremlyses. Er katten ID-mærket, skal man kontakte ejeren. Katten skal hentes inden for 24 timer, ellers overgår katten til at være optagerens ejendom. I praksis er man dog meget mere large for at give en chance til ejerne til at reagere.

De to registre bliver til Dansk Katteregister per 1. februar 2025
Dansk Katteregister og Det Danske Katteregister sammenlægges og kommer til at hedde Dansk Katteregister.
Hvad betyder det for dig som katteejer?
- I det nye Dansk Katteregister skal du som katteejer godkende din profil med MitID. Dette sikrer, at din folkeregisteradresse altid er opdateret.
- Prisen for ny-registrering af din kat i Dansk Katteregister er 145 kr. inkl. moms. Dette er gældende fra 1. februar 2025.
- Alle katte, der allerede er oprettet i de daværende katteregistre, bliver overført til det nye register uden betaling.
- Adresseændring og/eller ejerskifte vil blive gennemført uden beregning de første 2 år gældende fra 1. februar 2025. Dette gælder alle katte, der allerede er oprettet, men mangler at blive MitID - valideret.
Har du en racekat, hvis opdrætter er meddlem af FIFE?
Ydermere har katteforbund FIFE, som mange katteopdrættere i Danmark er medlem af, fået indført nye regler fra den 1. januar 2023. Disse er følgende og gælder for alle FIFEs medlemmer:
- Killinger skal blive hjemme til de er mindst 14 uger gamle
- De skal være fuldt vaccinerede
- De skal være chipmærkede, når de flytter
- Chipnummeret skal fremgå af kattens stamtavle
Få dog chippet killingen, hvis den ikke er det i forvejen
De fleste katte bliver øretatoveret i forbindelse med neutralisering, mens at chippe katten kræver ingen bedøvelse. Dette kan gøres, når killingen skal have sin første vaccin. Er katten ikke øretatoveret, kan man starte med det og få katten øretatoveret senere. Det er alt for mange katte som ender på kattehjemme, fordi man ikke kan finde ejeren.
Man kan også købe en killing eller en kat, hvor det er gjort i forvejen. Det gør internaterne, inden de formidler deres katte, og det gør de fleste opdrættere og andre gode folk, som formidler deres killinger eller katte med “hele pakken”. Endnu en god grund til at købe en killing eller en kat, hvor man har gjort sig umage til at få det gjort. Dog skal man også huske at få omregistreret katten og som sagt tjekke registreringen 1 gang om året. Og gør som mig, tjek oplysningerne regelmæssigt, også selvom du ikke flytter eller ændre telefonnummer.
Jeg har fundet en kat med en udenlandsk chip, hvad gør jeg?
Du kan søge på EUROPETNET. Der kan du søge i de udenlandske registre, hvis katten ikke er id-mærket i Danmark.
Mine anbefalinger
Jeg kan stærk anbefale at:
- Få katten chippet og øretatoveret
- Katten registreres af dyrlægen, tjek efter et par uger om dette er blevet gjort
- Få tjekket chippen hver gang du tager til dyrlægen
- Få tjekket registret en gang om året
Artikler

Den minimalistiske kat
Sociale medier er ikke altid noget skidt. De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer. For nylig skrev nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.
Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige følgende ting faktisk er:
- 12 uger: Killingen skal være 12 uger, før den rejser hjemmefra. Har du en race med stambog i FiFe, skal den være 14 uger. Er killingen ældre end 12 uger, er det faktisk kun godt - så er den klar til at flytte hjemmefra.
- Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
- Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte. Er du bange for overvaccinering, kan du få lavet en tittertest.
- ID-mærkning: Katte skal ID-mærkes med øretatovering og/eller chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Allervigtigst er ID-registrering i dansk katteregister, for ellers er ID’et ligegyldigt. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året. Jeg beder altid dyrlægen om at scanne deres chip, når vi kommer på besøg. En chip kan nemlig blive inaktiv.
- Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
- Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.
- Dyrelægebesøg: Det er en god ide at få sin kat tjekket hos dyrlægen med blodprøver og tandrensning samt blodtrykmåling en gang om året. Dette har mange fordele. Er katten syg, er det bedre at få det klaret, inden der bliver for sent. Der bliver billigere i længden. Katten er dygtig til at skjule smerter og sygdomme, og mange katte kommer alt for sent til dyrlægen. At tage katten til dyrlægen er en god træning, så undgår du, at den kun forbinder dyrlægen med ubehag. Har du flere katte, er det bedst, at de kommer sammen og samtidigt hos dyrlægen, så din regning bliver mindre og du undgår, at de bliver uvenner. Husk at hver kat er lige med en kattetransport.
- Racekat: En racekat har en stambog, uden den er katten en huskat. Stambogen er din sikkerhed for, at katten er en racekat. Det betyder også, at opdrætteren er registreret.

Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:
- "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt til den sunde og raske kat. Syge katte skal have diætfoder. Jeg giver mine katte råt kød og vådkost som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
- "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
- "Katten har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
- "Katten har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har den! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange kradsetræer på markedet er desværre for små eller ustabile.

Der var dog også forslag, som jeg er enig i:
- Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud – www.ninaottosson.com.
- Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.
Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som fx at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat. Som frivillig vil man stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.

Katten fra A til AA
Jeg oplever her i 2025 et stigende behov for tydelighed i de ord, der bruges om katten både hos katteejere og hos mig selv.
Jeg bryder mig ikke om indforståethed, hvor sproget kun giver mening i en snæver kreds, det skaber nemlig risiko for misforståelser.
Jeg er meget som katten og trives bedst, når kommunikationen er klar og præcis. Desværre er der alt for meget misinformation i omløb, og det gør mere skade end gavn for katten. Det er både trist og problematisk.
Derfor har jeg skabt "Katten fra A til AA", et opslagsværk til alle jer, der ligesom jeg ønsker klarhed og præcision. Jeg opdaterer det løbende, så det altid er aktuelt.
Har du brug for at få forklaret bestemte ord eller belyst et særligt tema, er du velkommen til at skrive til mig på michelle@michellegarnier.dk.
- Adfærd: Ordet samler alt om, hvad mennesker og dyr gør. Tidligere brugte fagfolk ordet adfærdspsykologi, men i dag er ordet adfærd brugt. Denne artikel er meget spændende omkring, hvad “adfærd” er for en størrelse og de forskellige retninger omkring det.
- At lokke: Du lokker katten til at gøre noget, du gerne vil, men som din kat ikke vil gøre frivilligt eller ikke kan lide. Typisk fx at tage en pille eller at komme ind i transportkassen. Katten er ikke god til at lokkes, og lykkes det, vil du ret hurtigt opleve, at “metoden” har en begrænset effekt. Desuden vil du ikke kunne gentage den. At lokke medfører derimod, at katten på sigt mister tiltro til dig.
- Belønning: I forbindelse med træning er en belønning noget, der gives for at forstærke adfærden, dvs. at adfærden bliver gentaget. Det er også en måde at sige: ”Du gjorde det, jeg ville – tak – du får det, du vil”. Der er mange former for belønning såsom mad, leg, ros, kæl osv. Belønningen er en positiv forstærker, der bruges i mange sammenhænge, bl.a. inden for pædagogik.
- Forstærker: Karen Pryor (1932–2025) var en meget vigtig person inden for klikkertræning. Hun har beskrevet en forstærker som alt, der kan få en adfærd til at blive gentaget. En forstærker kan være positiv eller negativ, dvs. behagelig eller ubehagelig. Som adfærdsterapeut arbejder jeg med det “positive”, dvs. med en forstærker, som bidrager til tillid og glæde hos dyr. Disse er stærkt forbundet med produktionen af dopamin. Dopamin er et signalstof, også kaldet neurotransmitter, som primært findes i hjernen og i mave-tarm-kanalen. Dopamin har stor betydning for reguleringen af vores følelse af velbehag, glæde og lykke. (Kilden er https://lex.dk/dopamin).
- Klikker: En klikker er en “dims”, som bruges til klikkertræning. Lyden fra klikkeren er en signalmarkør, som fortæller: “Det var godt – du får det, du gerne vil (belønning)”.
- Klikkertræning: En metode, hvor der benyttes en klikker og forskellige forstærkere. Metoden kan bruges til alle dyr og til mennesker. Karen Pryor (1932–2025) var en vigtig person i den forbindelse. Der findes bl.a. en Karen Pryor-klikker. Hendes arbejde og viden formidles i et akademi. Jeg har skrevet en bog om klikkertæning. Den kan du låne på dit lokale bibliotek eller købe hos mig.

Er katten billig? Nej, den er det ikke!
Sociale medier er ikke altid noget skidt! De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer.
For nylig delte nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.
Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige disse ting faktisk er:
- Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
- Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte.
- ID-mærkning: Katte bør ID-mærkes med øretatovering eller/og chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Det er dog vigtigt, at ID'et registreres i de to katteregistre. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året og sørger for, at deres chip stadig fungerer, hver gang vi besøger dyrlægen. En chip kan nemlig blive inaktiv.
- Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
- Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.
Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:
- "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt. Jeg giver mine katte råt kød som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
- "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
- "Katte har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
- "Katte har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har de! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange træer på markedet er desværre for små eller ustabile.
Der var dog også forslag, som jeg var enig i:
- Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud.
- Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.
Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som f.eks. at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat.
Personligt overvejer jeg, når jeg bliver ældre, at gå denne vej. Ikke på grund af økonomi eller minimalisme (jeg er ikke minimalist, men jeg sætter pris på enkelhed). Det handler om, at det gør for ondt at miste de elskede dyr. Som frivillig ville jeg stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.




Dine kommentarer