Glædelig jul og godt Nytår: Drop dyregaver under træet …

Kære katte-elsker og læser,

Her er et nyt indlæg. Ønsker du at skrive skal du blot klikke dig på titlen. Derpå kommer kommentarfelt oppe.

Rigtig god læselyst.

Michelle

Denne artikel blev skrevet af Betina Sabinsky og jeg til www.ekstrabladet.dk, publiceret den 22. december 2011.

Lørdag formiddag kunne man som dyreelsker få krydderbollen galt i halsen ved at lytte til en kendt danskers udtalelser i et populært landsdækkende radioprogram. Majse Njor udtalte i “Mads og monopolet” at hun gerne gjorde sig til fortaler for, at alle dyr der hæmmede eller begrænsede ejerne i deres muligheder for at tage i byen,  på  lange ferier eller andet skulle aflives….

 

Med den bemærkning gjorde hun sig til ambassadør for en holdning, som desværre deles af mange mennesker, -oplysningstiden tid trods. Majse sidestiller derved dyr med sølvtøj, – som Jens Oluf Jersild, var så venlig at konstatere. Vi kan kun tilslutte os Jens Oluf’s kloge ord om, at man da ikke kan lave en sådan sammenligning. Vi har samtidig svært ved at se hvordan det syn på dyr kan forenes med en ellers stor social empati.

Det er endnu ikke lykkedes naturvidenskaben at bevise eksistensen af en sjæl hos dyr, men det samme gælder altså for mennesket. Vi er dog nogle som tror, at dyr såvel som mennesker har en sjæl til trods for de manglende beviser.

 

Et helt naturligt spørgsmål melder sig på banen i direkte forlængelse af Majses kontroversielle statement – Hvem har valgt hvem i det “tvangsægteskab”, som altid er starten i et dyr/ejer-forhold?

I langt de fleste tilfælde er det heldigvis et kærligt og ansvarligt individ eller familie, som har truffet valget på dyrets vegne, og som samtidig har truffet et aktivt tilvalg med tilhørende glæder og ansvar.

 

Netop dette valg er en vigtig forudsætning for, at det skal blive et lykkeligt “ægteskab” mellem dyr og ejer. Det er ikke foreneligt med at give et kæledyr væk i julegave til en kær ven, og heller ikke selv om det sker i den bedste mening. Det er ikke en grim lysestage, som man bare kan gemme væk bagest i et skab, hvis man ikke bryder sig om den, men et levende væsen med en sjæl. Hvis ikke den glade giver og modtageren ligefrem har valgt kæledyret sammen, er det ikke en brugbar start for nogen af parterne, og kan få alvorlige konsekvenser – typisk for dyret.

Det nytter ikke at giveren har forsøgt at lave det perfekte match for dyr og ny ejer, for det handler dybest set om meget personlige valg, – og tænk om dyret havnede hos…

Undgå derfor dyre-julegaver.

 

Når det så er sagt kan juleferien dog godt bruges til at anskaffe sig selv og/eller sin familie et ønsket kæledyr, men det skal være en beslutning som alle de ansvarlige parter er enige om.

Før et så vigtigt valg træffes har det fornuftige og ansvarlige menneske selvfølgelig lavet sin egen analyse af fordele (glæder) og ulemper (afsavn).  Det betyder ikke i alle tilfælde at analysen holder stik. Forudsætningerne for beslutningen kan pludselig ændres, og en beslutning må gøres om. Det bør dog aldrig betyde at ansvaret for dyret samtidig falder bort. Man har altid en naturlig forpligtelse til at forsøge at videreformidle et “tidligere familiemedlem” på bedst mulige måde (f. eks. på internat), før man vælger den “nemme” løsning med aflivning.

 

Dyr og mennesker har sjælen til fælles, men ansvaret er vores alene.

©betina sabinsky og michelle garnier 2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *