Stimulering

Hjælp: Min kat vil ikke lade mig sove …

Hej Michelle!

Jeg har set din hjemmeside om hjælp og råd til katteejere, og skriver til dig angående min abyssiner hankat.
Vi har haft ham i 7 år siden han var helt lille. Vi har derudover også hans søster fra samme kuld.
Der har ikke været noget specielt med ham før, men siden vi er flyttet fra Danmark til Tyskland, hvor vi også
har afprøvet noget nyt tørfoder, er han blevet meget vild og aggressiv om natten overfor mig. Han kradser mig i
hårbunden og “reder” mit hår med sine klør og han bliver ved og ved, indtil jeg står op og giver ham mad…
gør jeg ikke det bliver han ved, indtil jeg lukker ham ude af rummet, hvor han så kradser desperat på døren og
miaver højt og inderligt!! Jeg sover derfor enormt dårligt om natten, kommer til at skælde ham ud og skubbe ham
væk, og bliver både ked af det og frustreret, da jeg jo godt ved, at det ikke er hans skyld!!!
Dyrlægen gav os det råd at give kattene mad to gange dagligt og så slut…men hvis der ikke står mad til dem hele
tiden, bliver hankatten så aggressiv om natten, som jeg beskriver!!! Han er om dagen meget rolig og dejlig og
ligger hos mig og putter og leger, det er kun om natten, når jeg ligger ned og sover, at han gør det.
Har du nogen råd eller forklaring??? Det ville hjælpe SÅ meget!!
Mange tak og mange hilsner fra Birgit Cecilie

✦ ✦ ✦ ✦ ✦

Mit svar:
Kære Birgit Cecilie,
Det er to ting i det du fortæller. For det første katte spiser mellem 10 og 16 gange om dagen, og halvedelen af det spiser de om natten. Så medmindre han er overvægtig og skal tabe sig, så skal han have mad mere end to gange om dagen.
Det andet er nok at han keder sig om natten og har behov for aktivitet- især nu hvor lyset titter tideligere frem, er katte mere aktive om natten. Han er rimelig uaktiv om dagen, da du sikkert er på arbejde.
Det med at skælde ud er ikke en god ide, du forstærker faktisk hans adfærd ved at gøre det- så har du kunne en mulighed og det er at ignorere.
Jeg vil købe aktivitetsbolde og fordel hans mad i mange små måltider, som du sætter forskellige steder, således at han bliver nødt til at søge sin mad – ABY katte er meget intelligente og har behov for at blive velstimuleret. Desuden har han sikkert behov for at få kontakt med dig, en kontakt hvor du er nærværende og det kan være at du kan overveje at bruge decideret tid med ham – kvalitetetstid. Desuden har i haft en del forandringer i deres liv med flytning osv og det er en udfordring for ham. Rescue dråber fra Bach, som du kan købe i helsebutikker vil kunne hjælpe ham i den periode. det er blot 4 dråber 4 gange om dagen i hans mad i 3 uger.
Ellers har jeg skrevet meget omkring stimulering og fodring – det finder du på https://michellegarnier.dk/viden/
Desuden kan du booke en skype session med mig, så vil du får decideret råd og vejledning omkring de problemer som du har. Det koster fra 250,-kr for 30 minutter og op efter.
Jeg håber, at denne mail vil hjælpe dig på vej.
Mange gode hilsner
Michelle

✦ ✦ ✦ ✦ ✦

Birgit Cecilies svar
Hej Michelle!
Mange tak for fik svar! Det giver meget mening, og bekræfter mig også i, at der ikke er noget galt med hverken ham eller mig! Det er mest mig der er hjemme til daglig så det er mig han henvender sig til og er knyttet til, så det er rart at få at vide, hvad jeg kan gøre ved det. Tusind tak!!
Ligenu er vores internet meget langsomt og uegnet til Skype, men har bestilt nyt og hurtigere netforbindelse, så vil helt klart overveje at booke en session på et tidspunkt!!
Mange hilsner fra Birgit Cecilie

Har du også brug for hjælp til din kat?

Skal katten trænes? Her er lidt hjælp … (også til julegaverne…)

 

Jeg hører det tit “Katten kan ikke trænes” og kan kun sige “Det passer ikke”!

Mange katteejere vil pure benægte at det er muligt at træne en kat og vil referere til deres egne katte derhjemme, som måske ikke én gang svarer eller reagerer når man kalder … undtaget hvis man står med kattens ynglings mad i hånden eller er lige ved at åbne køleskabet! De sidste to kan faktisk også bruges, hvis det er motivationen for katten og muligheden for dig at få noget i gang!

Ved at træne din kat, kan du på en sjov måde knytte bånd til den, samtidig at katten får afløb for en masse god energi. Det gør da hellerikke noget at katten brænder nogle kalorier – det er en hel del katte som er overvægtige og det er ikke for godt.

Så her har jeg samlet forskellige ting til dig, der gerne vil i gang.

Først kan du købe et sæt  med target og klikker af den helt rigtige slags for blot 100,-kr (hos mig)

Target og klikke

1. trin:

Du skal finde motivationen hos katten. Hvad kan den lide, som du kan bruge? lækker mad? et særligt legetøj? at blive kælet og få ros?

2. trin:

Kig på katten! Hvad laver han eller hun, som du synes er sjovt? eller kunne du tænke dig at katten kommer til dig når du kalder? Når den laver noget, du synes er sjovt, kan du benytte lejlighed til at sige “dygtig” og rose den, måske komme med noget lækkert, men så skal du være hurtig! ellers kan du bruge klikkeren, således at du klikker ligeså snart katten gør du synes om!

Katten skal nemlig forstå, at når den laver noget “godt”, vil den blive belønnet. Og gør den noget, du ikke vil have, ignorer du bare det.

3. trin:

Katten skal være vågen og du skal have lyst! Tag de ting du skal bruge, mad, legetøj eller noget andet.

Sig kattens navn og ligeså snart den kigger på dig, siger du “dygtig” eller klikker med klikkeren og give mad, lege (lidt) eller kæle (lidt).

Katte bliver hurtigt trætte eller umotiveret og det vigtigt at man motiverer dem til at forsætte og i det hele taget at starte på træningen. Ligeså snart katten virker umotiveret – slikke sig eller vende ryggen- kan man ligeså godt stoppe, vente et par minutter og prøve igen! eller prøve en anden dag, katten har en god hukommelse, var oplevelsen god eller dårlig skal de nok huske den! Derfor arbejder du altid med positiv forstærkning – den gode oplevelse.

4. trin:

Du skal gentage hvert trin mindst 5-10 gange! således at katten begynder at forstå at når den laver det du vil, får den det, den kan lide! Vi er i en win-win situation her.

5. trin:

Du kan begynde at bevæge dig lidt i rummet, ikke meget, blot 25 cm ad gang i forskellige retninger og kalder på katten. Ligeså snart den bevæger sig, sig “dygtig” og giv den det den kan lide. Du kan også bruge targetsticks. Ligeså snart din kat bevæge sig mod target siger du “dygtig” eller klikker og giver en godbid.

6. trin:

Bliv ved! Og bliv ved!

7. trin:

Få hjælp!

Synes du at det er sjovt og har brug for hjælp kan du bestille én enetimer med mig. En enetime koster 350,-kr og køber du to enetimer får du den 3. gratis.

Willy giver pote! en lille video.

8. trin:

Du kan købe bogen “Træn din kat” af Maiken Lysholm Sten hos mig (den er udsolgt hos forlag), bogen koster 250,-kr

Træn din kat!

 

Rigtig god fornøjelse med træningen, du vil sikkert bliver glædeligt overrasket hvor sjovt det er!

SAMSPIL MELLEM KAT OG EJER: Den harmoniske relation!

Sprog mellem kat og mennesker?

Mennesker og dyr har ikke noget fælles verbalt sprog. Katten har ca. 100 vokallyde. Mennesker har i forhold til katten en begrænset hørelse, og vi mennesker kan derfor ikke være sikre på, at vi fanger mange af disse lyde. Tværtimod.

I min daglige praksis som katterådgiver tjekker jeg altid om katten kender sit navn og kender betydning af ord såsom “kom” og “sit”. I ca. 80% af tilfælde uanset race og alder reagerer kattene ved at aflæse kropsprog og håndbevægelser, men ikke ved ordene alene og mange katte reagerer ikke ved deres kattenavn. Ikke overraskende, da katte bruger en masse energi på at aflæse menneskenes kropsprog og bevægelser, og katte agerer i forhold til hvilke humører vi mennesker er i. Katten bruger sine sanser som redskaber til at aflæse os mennesker, og når den kan aflæse byttedyrets måde at være på, kan den gøre det samme med os, bl.a. fordi mennesker efterhånden betyder meget for katte og fordi mennesker er mindre problematiske for katte end andre katte er.

Jeg har erfaring med at dyr og især katte er meget dygtige til at aflæse os mennesker, omvendt er mennesker ikke ret dygtige til at aflæse kattens kropsprog og lyde. Heldigvis kan der gøres noget ved det.

Kattens adfærd

Man kan observere 4 typer katteadfærd, som kan kombineres. Kattespecialister, som Bruce Fogle og Claire Bessant gør opmærksom på, at nogle katte har et mere udpræget jagtinstinkt og andre har en mere undersøgende adfærd. Det er de første to typer, man kan observere.
Desuden kan man undersøge om killinger er mere sociale anlagt eller om de holder sig mere for sig selv, når det er flere killinger sammen. Det er de sidste to typer af de fire.

Disse ting er vigtige at observere i forhold til, hvor mange katte man ønsker sig. En killing, som holder sig mere for sig selv i en gruppe, vil med stor sandsynlighed have det bedre som enekat. Til gengæld vil en killing med en undersøgende adfærd, have det bedre med en killing, som har et udpræget jagtinstinkt. Deres adfærd betegnes som komplementær.
Desuden er de 4 typer også vigtige i forhold til, hvor stort et behov katte har for stimulering, især når det drejer sig om indekatte. Stimuleringen bidrager til, at ejeren og katten får en tættere kontakt og en bedre forståelse for hinanden. Ejeren slipper ikke for at stimulere kattene selvom det er flere katte sammen. Stimulering gælder på den fysiske, følelsesmæssige og mentale plan.

Så langt så godt! Det næste afsnit kunne ligeså vel handle om racer og individer, da racer er et og individer noget helt andet, men det er adfærd, som er vigtig her og nu, og jeg vælger derfor at behandle temaet om racer ganske kort. Der kommer mere om racer længere ned.
De fleste mennesker vil sikkert  betegne en perser, som flegmatisk, men enkelte individer kan også være meget aktiv fysisk og meget kontaktsøgende! Ejeren kunne lige så godt have valgt en siameser i stedet for, da disse er normalt meget aktive og har behov for kontakt. Med hensyn til huskatte er de ligeså forskellige af sind, som de er af udseende. Blandinger er spændende at opleve og undersøge og man kan iagttage, hvor meget udseende betyder i forhold til sindet og omvendt.

Desuden er der andre ting, der spiller ind mht. adfærd. Det er f. eks. vigtigt at vide, hvor meget killingen eller katten er socialiseret med andre katte, andre dyr og med mennesker. Den såkaldte ”sensitive periode”, dvs. tilknyttingsfasen, udspiller sig når killingen er mellem 2 til 7 uger eller 3 til 8 uger. I den periode er der vigtigt i forhold til killingens fremtid tilknytning, at killingen har oplevet en positiv kontakt med katte, dyr og mennesker.

Hvordan har kattemor haft det generelt og hvordan har hun har haft det under graviditet, og hvordan er faren i det hele taget, er allesammen vigtige faktorer. Faren har en væsentlig betydning for, hvordan killingernes væsen og temperament bliver. Det er påvist, at venlige og imødekommende fædre avler venlige og imødekommende killinger. Bruce Fogle har lavet undersøgelser omkring netop dette og har fundet ud af, at selvom de fleste killinger ikke har nogen tilknytting til faren, så får faren betydning for killingernes sind og temperament alligevel.
Diskussionen om arv og miljø gælder ikke blot mennesket, det gælder også katten.

Stimulering af katten

De 3 kategorier er: Fysisk, følelsesmæssig og mental. Er katten udekat klarer den selv den fysiske del af stimulering. Til gengæld kan det være en god idé at knytte bånd med katten ved at den kender sit navn og at den regelmæssigt bliver kælet for. Nogle udekatte kan også godt lide at lave tricks, så som at give pote og lave high five. Disse tricks hører under mental stimulering.

Med hensyn til indekatten er der vigtigt, at den bliver stimuleret ved, at den reagerer til sit navn, og at ejeren sørger for at katten har mulighed for fysiske aktiviteter som at springe, hope og balancere i højde. En agilitybane er absolut en god ide. Katten og ejeren skal også have øjeblikke, hvor der kæles og leges.
Desuden finder jeg vigtigt som katterådgiver, at katten reagerer til sit navn. Det kan blive nødvendigt at kalde katten til sig og hvis katten ikke kender sit navn, vil den ikke reagere og dermed ikke komme tilbage.
Mental stimulering er tricks og i den forbindelse kan man “shape” dvs. forme adfærden. Katten kan lære at give pote, sætte sig eller mange andre ting. De fleste katte har talenter for tricks, det gælder som ejer at få øjne på dem, og forstærke adfærden positivt ved at benytte forstærkere som mad, lege elller kæl.

Eftertanker

Mennesker har efterhånden fået katte ved deres side i ca. 4000 år måske endda flere år, da det er for 9000 år siden, at en mand på Kreta blev begravet med en kat.
Katten og dyr generelt har lidet den skæbne, at de fleste menesker ikke ser dyr som tankende og bevidste væsner. Naturvidenskabet har dog fundet ud af, at dyr har følelser, at de har humoristisk sans og at de føler sympati. Hvem har f.eks. ikke den erfaring i at ens kat kommer og trøster én når man er ked af det eller syg? Den erfaring har jeg i hvert fald.

Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at dyr er rigtige gode til mennesker, blodtryk sænker sig og man får gang i endorfiner, som friggør og dermed skaber det gode humør. Har man dyr, må man sørge for at de får mad og bliver passet på. Til sidst hjælper dyr mennesker til at skabe mellemmenneskabelige relationer, interessen for dyr gør det nemmere for mennesker at møde andre mennesker.

Katten er og bliver et rovdyr, et intelligent og social fleksibelt individ, som lever tæt ved mennesker af lyst og af praktiske grunde. Ved at forstå kommunikationens veje knyttes nemmere  bånd til dyret.