Katte og sorg

Michelle Garnier
Din katterådgiver

Del denne artikel

Har du spørgsmål eller behov for hjælp?
En konsultation er altid en effektiv løsning i forbindelse med adfærdsproblemer :)
Book en konsultation

(Skrevet i 2018, genskrevet i forår 2023)

Bazile var død. Jeg havde hentet hende hos dyrlægen, hvor hun havde fået fjernet et øje. Linsen var faldet bag om og gav meget tryk på øjet. Alting var gået godt. Hun var kommet hjem og skulle hvile. I det øjeblik, hvor jeg fandt ud af, at hun var død, kom Ziba, min 8 måneder gamle, lille hunkat, som Bazile havde taget til sig. Ligesom visheden væltede over mig med rædsel, blev Ziba overvældet af den samme følelse og begyndte at hyle. Jeg har aldrig før eller senere oplevet at en kat, og slet ikke en killing, kunne hyle af sorg, men jeg var ikke tvivl. Zibas sorg var ligesom min egen. Den fik mig til at stejle. Den kat, som havde fulgt mig i næsten 16 år, var død.

Da det var sent, ringede jeg til vagtdyrlægen, som fik mig til at mærke efter, om der var tegn på liv og der var ikke tegn på liv. Lyset var slukket. Ziba og jeg sad i mørket, knust. Jeg tror, at kun en, der elsker sine dyr, forstår den følelse. Sorg er, sorg mindskes ikke. Man vænner sig til, at den elskede ikke er her mere, men afsavn forbliver. Og Bazile har været død i mange år nu.

Mange katte-ejere oplever sorg hos deres kat

Der skulle gå mange år, før jeg uddannede mig som adfærdsterapeut til katte og endnu flere år, før jeg begyndte at skrive på denne blog, som du nu læser. Efterhånden som jeg har mange klienter, kommer der også flere og flere henvendelser fra klienter, som beretter om deres kats sorg. De skriver for at få hjælp: “Jeg kan se, at min kat sørger, hvad kan jeg gøre for at hjælpe den? Vi er også kede af det, og også på kattens vegne”.

Ejeren sørger og der gør katten også. Der kan være mange tegn: Katten trækker sig tilbage, er “klistrende” eller miaver, er rastløs og kan ikke finde ro og hvile. Katten kan og vil hverken spise eller drikke, apati er til stede.

Andre spørger: Dyrlægen sagde, at vi skulle vise den døde til katten, det gjorde vi, men var det egentligt en god ide? Ud fra min egen erfaring med Ziba, vil jeg sige nej, det er det ikke. Og ud fra mit kendskab til dyr, synes jeg ikke, det er. De fleste katte er ikke bevidste om døden og det kan komme som et kæmpe chok for dem at opleve døden. Ziba mistede den lethed, som et ungt dyr har og inderst inde tror jeg, at hun aldrig kom sig over Baziles død.

Hvad gør døden ved katten?

Døden er en stor forandring i en flok og er det en hund, som er gået bort, er der en hel del rutiner, som falder bort, såsom alle gåturene. Så det daglige er ændret. Katte er fantastiske til at finde ud af,  hvad vi - mennesker - har af rutiner. Man skal ikke tage fejl, du og jeg har rutiner. Rutiner, vi egentligt ikke tænker over. Mine rutiner er typiske, når jeg står op, at sige ‘God morgen' til dem og starte med, at tømme deres kattebakker fra nattens brug. Det næste vil være at… Hvad er dine? Og katte kan sagtens skelne mellem arbejdsugen, weekenden og ferien…. Det siger ikke så lidt om deres evner til at observere og drage konklusioner til deres observationer.

Kan jeg gøre noget som ejer?

Katten “fornemmer” ud fra vores sinds tilstand, om vi skal skynde os, eller at noget skal gøres f.eks. kan mange berette, at når man skal til dyrlægen, så er katten væk. Katten modtager et væld af informationer fra vores side, og er vi angste for, at man skal tage katten til dyrlæge, vil det gøre katten angst eller vil få den til at smutte ud.

Det er meget svært at “skjule” noget for katten, som rovdyr er den programmeret til at handle hurtigt på de informationer, som kan have en betydning for dens overlevelse. Efterhånden som der er flere og flere kastrater, hvis mål i livet i modsætning til fertile, er at overleve, bliver disse evner ikke mindre udviklet, jeg vil sige tværimod.

For mange betyder rutiner, tryghed. Således kan det give en form for “lethed” at følge de rutiner, man har haft i mange år.

Tid hjælper. Tålmodighed er guld værd. Og er man meget ked af, at have mistet et kæledyr, kan man næsten regne ud, at katten vil afspejle ens egne følelser og sine egne følelser. Det er overvældende og gør ondt.

At være stille og nærværende hjælper. Sorgprocessen tager den tid, den tager, også for dyrene.

Katten har en god hukommelse

Mange spørger, om katten glemmer. Katten har en god hukommelse, bla. fordi den bruger sine sanser til at kunne huske mennesker, ting, steder osv. Da Ziba havde været død over et år (Hun døde af en hjernetumor), skulle jeg omrokere i det skab, hun elskede at ligge i. I det dufterne fra hende blev frigjort, kunne jeg se på Willys ansigt, at han huskede hende. Dufterne var velkendte og ligger evigt i hans duftecentre, ved frontlapperne.

Forskellige reaktioner

Ligeså vel som nogle dyr viser, at de er kede af det, viser nogle andre nye sider af sig selv, i en helt anden retning. Der kan være en overraskelse for mange ejere, at katten pludseligt er mere legesyg, vil gerne have mere kontakt og virker på en måde friere. Katte er dygtige til at tilpasse sig og i visse sammenhæng kommer det måske frem, at en kat bedre har det af at være alene, selvom de to så ud til, at have det godt sammen. Eller det modsatte, at katten viser sorg, når hunden dør. Følelserne hos dyr kan være ligeså komplekse, som de kan være hos mennesker, for dyr har følelser. Empati, antipati, omsorg, glæde osv… er dem velkendte. Tiden er ved at være forbi, hvor videnskaben var sikker på, at dyr var som maskiner. Det er de langt væk fra.

Artiklen er også publiceret i Dyrefondets blad

Dine kommentarer