Katte og sorg

 

 


Katte og sorg

Bazile var død. Jeg havde hentet hende hos dyrlægen, hvor hun havde fået fjernet et øje. Linsen var faldet bag om og gav meget tryk på øjet. Alting var gået godt. Hun var kommet hjem og skulle hvile. I det øjeblik, hvor jeg fandt ud af, at hun var død, kom Ziba, min 8 måneder gamle, lille hunkat, som Bazile havde taget til sig. Ligesom visheden væltede over mig med rædsel, blev Ziba overvældet af den samme følelse og begyndte at hyle. Jeg har aldrig før eller senere oplevet at en kat, og slet ikke en killing, kunne hyle af sorg, men jeg var ikke tvivl. Zibas sorg var ligesom min egen. Den fik mig til at stejle. Den kat, som havde fulgt mig i næsten 16 år, var død. 

Da det var sent, ringede jeg til vagtdyrlægen, som fik mig til at mærke efter, om der var tegn på liv og der var ikke tegn på liv. Lyset var slukket. Ziba og jeg sad i mørke, knust. Jeg tror, at kun en, der elsker sine dyr, forstår den følelse. Sorg er, sorg mindskes ikke. Man vænner sig til, at den elskede ikke er her mere, men afsavn forbliver. Og Bazile har været død i mange år nu.

 

 

Der skulle gå mange år, før jeg uddannede mig som adfærdsterapeut til katte og endnu flere år, før jeg begyndte at skrive på denne blog, som du nu læser. Efterhånden som jeg har  mange klienter, kommer der også flere og flere henvendelser fra klienter, som beretter om deres kats sorg og som skriver for at få hjælp: “Jeg kan se, at min kat sørger, hvad kan jeg gøre for at hjælpe den?Vi er også kede af det, og også på kattens vegne”. 

Ejeren sørger og der gør katten også. Der kan være mange tegn: Katten trækker sig tilbage, er “klistrende” eller miaver, er rastløs og kan ikke finde ro og hvile. Katten kan og vil hverken spise eller drikke, apati er til stede. 

Andre spørger: Dyrlægen sagde, at vi skulle vise den døde til katten, det gjorde vi, men var det egentligt en god ide? Ud fra min egen erfaring med Ziba, vil jeg sige nej, det er det ikke. Og ud fra mit kendskab til dyr,  synes jeg ikke, det er. De fleste katte er ikke bevidste om døden og det kan komme som et kæmpe chok for dem at opleve døden. Ziba mistede den lethed som et ungt dyr har og inderst inde tror jeg, at hun aldrig kom sig over Baziles død. 

Kan der gøres noget?

Døden er en stor forandring i en flok og er det en hund, som er gået bort, er der en hel del rutiner, som falder bort, såsom alle gåturene. Så det daglige er ændret. Katte er fantastiske til at finde ud af,  hvad vi – mennesker – har af rutiner. Man skal ikke tage fejl, du og jeg har rutiner. Rutiner, vi egentligt ikke tænker over. Mine rutiner er typiske, når jeg står op, at hvis jeg  har 4 katte omkring mig, vil jeg sige ‘God morgen’ til dem og starte med, at tømme deres kattebakker fra nattens brug. Det næste vil være at…. Hvad er dine? Og katte kan sagtens skelne adskilt mellem arbejdsugen, weekenden og ferien…. Det siger ikke så lidt om deres evner, til at observere og drage konklusioner til deres observationer.

 

Katten “fornemmer” ud fra vores sinds tilstand, om vi skal skynde os, at ændre på visse rutiner for at kunne nå noget bestemt. F eks kan mange berette, at når man skal til dyrlægen, så er katten væk. Katten modtager et væld af informationer fra vores side, og er vi angste for, at man skal tage katten til dyrlæge, vil det gøre katten angst eller vil få den til at smutte ud.

Det er meget svært at “skjule” noget for katten, som rovdyr er den programmeret til at handle hurtigt på de informationer, som kan have en betydning for dens overlevelse. Efterhånden som der er flere og flere kastrater, hvis mål i livet i modsætning til fertile, er at overleve, bliver disse evner ikke mindre udviklet, jeg vil sige tværimod.

 

 

For mange betyder rutiner, tryghed. Således kan det give en form for “lethed” at følge de rutiner, man har haft i mange år. 

 

Tid hjælper. Tålmodighed er guld værd. Og er man meget ked af, at have mistet et kæledyr, kan man næsten regne ud, at katten vil afspejle ens egne følelser og sine egne følelser. Det er overvældende og gør ondt.

 

At være stille og nærværende hjælper. Sorgprocessen tager den tid, den tager, også for dyrene. 

Katten har en god hukommelse

Mange spørger, om katten glemmer. Katten har en god hukommelse, bla. fordi den bruger sine sanser til at kunne huske mennesker, ting, steder osv. Da Ziba havde været død over et år (Hun døde af en hjernetumor), skulle jeg omrokere i det skab, hun elskede at ligge i. I det dufterne fra hende blev frigjort, kunne jeg se på Willys ansigt, at han huskede hende. Dufterne var velkendte og ligger evigt i hans duftecentre, ved frontlapperne.

 

Forskellige reaktioner

Ligeså vel som nogle dyr viser, at de er kede af det, viser nogle andre nye sider af sig selv, i en helt anden retning. Der kan være en overraskelse for mange ejere, at katten pludseligt er mere legesyg, vil gerne have mere kontakt og virker på en måde friere. Katte er dygtige til at tilpasse sig og i visse sammenhæng kommer det måske frem, at en kat bedre har det af at være alene, selvom de to så ud til, at have det godt sammen. Eller det modsatte, at katten viser sorg, når hunden dør. Følelserne hos dyr kan være ligeså komplekse, som de kan være hos mennesker, for dyr har følelser. Empati, antisympati, omsorg, glæde osv… er dem velkendte. Tiden er ved at være forbi, hvor videnskaben var sikker på, at dyr var som maskiner. Det er de langt væk fra. 

17 kommentarer til Katte og sorg

  • Anne- Grethe Grosen skriver:

    jeg har også oplevet at energien ændres i flokken når en dør. ( har altid haft 4 katte ) det er som om de alle skal finde sin plads i flokken igen.

  • Bente Hansen skriver:

    Vi arvede 3 unge katte fra et hjem med allergi. Det viste sig at hunkatten ikke trivedes med de andre to. Pga af hendes nervøse/bange adfærd var vi ikke trygge ved en evt bortadoption. Hvem ville påtage sig opgaven med så nervøst/utrygt et temperament som hendes? Vi prøvede en enkelt gang hos et indforstået familiemedlem som for nylig havde mistet deres gamle kat. Det startede som jeg frygtede: Hun sad rædselsslagen under en seng indtil næste dag hvor jeg ikke kunne bære det længere og hentede hende hjem igen – hvilket hun tydeligvis – trods alt – var meget lettet over.
    Efter 16 år mistede vi med kort mellemrum de to andre.
    Et stort lyspunkt i sorgen er imidlertid at se hvordan hun er blomstret op. Endelig, endelig fik hun tryghed og ro og hun skal have lov at nyde sit otium som enekat i husstanden.

    • Michelle Garnier skriver:

      Kære Bente,

      Det er et godt eksempel på at sorg kan afløses af fred og blomstring. Det er ikke alle katte der trives i en gruppe, og dette kan også være svært at gennemskue.

      Mange gode hilsner

      Michelle

  • eva-maria skriver:

    Det er snart 4 måneder siden min ene kat, An, forsvandt og både hendes søster og jeg har sørget. Det har virkelig taget hårdt på mig og jeg er sikker på, at min store sorg og fortvivelse også har smittet af på søster Om. Hun har næsten ikke gidet mig og specielt en kort periode, var svær for mig, for Om lå i sin hule med nedsunket hoved og øre og pev, og kravlede helt ind, når jeg prøvede at nå hende. For 10 dage siden tog jeg en beslutning, om at få en killing (kommer på søndag) – og der faldt en ro i mig, som jeg tror Om har kunne mærke – siden da har hun sovet hos mig og er mere opsøgende end før. Vi håber stadig, at An kommer hjem.

  • T. skriver:

    Hej, når den ene kat dør. Vil du så råde til, at man skiller sig af med de ting den afdøde kat brugte?
    Jeg tænker på, hans hule, kradsetræet og tæpper.
    Min anden kat, duftede til min jakke efter jeg var kommet hjem fra dyrelægen hvor jeg måtte aflive min kat, jeg holdte om ham til det sidste.
    Da min anden kat duftede til ærmet, blev han slap i mine arme og lagde slapt hovedet på min arm.
    Han er tydeligt påvirket af, at hans ven er død. Han er rastløs og vil nærmest kun være ude. Ellers ligger han da også hos mig og også om natten.

    Jeg er i tvivl, det er kun” underforstået. 2 dage siden min kat måtte aflives. Og vi er alle i sorg, og går med et savn.

    • Michelle Garnier skriver:

      Det er svært at miste, også for dyr. Jeg synes at de ting, som har tilhørt den afdøde kat skal smides ud når det er gået et par uger for der kan hjælpe den kat, som er tilbage. De dufter som er forbundet med den afdøde er for altid i den databank, som ligger i frontlapperne. På den måde kan der give ro at fjerne dem.
      Tid er en afgørende faktor ved sorg, for nogle går der hurtigt for andre er det en svær proces og for andre går de “stå” og skal have hjælp. jeg kender flere som har været nødt til at anskaffe sig en ny kat, når den ene faldt bort. Det er måske det i skal?

      Mange gode hilsner og tanker i den svære tid. har du i øvrigt læst denne blog? https://michellegarnier.dk/katte-og-sorg/

      Michelle

  • jeanette wulff geerthsen skriver:

    Super dygtig katteekspert

  • birgitte linstow skriver:

    Min venindes kat går dagligt rundt i deres hus og hyler her 4 år efter at deres hund er død. Veninden siger at katten går rundt i alle rum og hyler.
    Kan man forestille sig at katten stadig sørger her fire år efter, samt at den går rundt og leder efter hunden ?
    Er det muligt at sørge så lang tid efter?

    • Michelle Garnier skriver:

      Kære Birgitte,

      Jeg synes at 4 år er lang tid og jeg ville nok få katten tjekket for smerter eller sygdomme, bare for en sikkerheds skyld. jeg har dog oplevet at mine egne Ziba aldrig blev sig selv igen efter Baziles død. Hun hylede ikke men var trist og ked af det. Hun døde i øvrigt af en hjernetumor i en alder af 5 år, så derfor er det også vigtigt at tænke den fysiske del ved sorg.

      Jeg håber at dette kan hjælpe…

      Mange gode hilsner Michelle

  • Birgitte skriver:

    Hej Michelle
    Jeg var for nyligt indlagt i 2 uger, hvornår min datter på 14 var hjemme hos vores kat. Hun brokkede sig over at han mjaver konstant, bed hende i fødderne osv. Jeg er ikke i tvivl om at han “bare” savnede mig. Nu hvor jeg er hjemme igen får han extra opmærksomhed fra mig. Er der andet jeg kan gøre for at fortælle ham at jeg bliver hos ham?

    • Michelle Garnier skriver:

      Kære Birgitte,

      jeg tænker at opmærksomhed er en god ting, når han ikke bider osv, ellers vil han forbinde “den upassende” adfærd med at han får ekstra opmærksomhed. Ro er nok en god ide, og at du giver ham den mad han kan lide osv. Der vil tage tid før at hn kan være sikker på at du er hjemme for hvor igen…

      mange gode hilsner Michelle

  • Kim Bork skriver:

    Jeg fik engang en flot sort hankat med lange ben, hos Inge Sørensen,
    Den lå i min seng om natten under min dyne og hvis jeg sad og spiste småkager i en stol så sad den nærmest og tog småkagen ud af min mund, den kunde også bide mig, men så slapper man bare hånden af, jeg havde den højst i 14 dage, da min far lukkede den ud en nat og jeg så den ikke siden
    Jeg gik og lette efter den men fat den aldrig. I dag er det mange år siden, men er aldrig kommet over det og det bliver værer med alderen. Den lå også forand min dør og væntede til jeg kom hjem.
    I dag ville jeg gerne havde at vide hvordan den har haft det og om den har lidt.

    • Michelle Garnier skriver:

      Kære Kim,

      Jeg kan så godt forstå at du stadig tænker på denne fantastiske kat. Der findes mennesker, som er dygtig til at gå i det insides hvis du har interesse for det. Jeg anbefaler Rikke Rasmussen, hvis der skulle have interesse for dig.

      Mange gode hilsner

      Michelle

  • Thore Michaelis skriver:

    Jeg mistede i morges min kat Mau, den havde været i vores liv i 5 år. Den havde været væk i en hel uge, hvilket var meget mærkeligt for den kommer altid hjem om aftenen. Her til morgen sad vi og spiste morgenmad. Vores hund gøede og knorrede, den ville ud efter noget. Jeg går med den ud på vores terrasse. Jeg når at gå et par meter før jeg kan lugte død og forrådnelse. I det sekund skriger og græder min søster på 12 og min mor meget højt. Jeg kommer ind igen og de fortæller mig at de kunne se vores kat Mau ligge død på græsplænen igennem vinduet. Jeg går derud og ser hvordan min kat mangler en del af ansigtet og maven er pustet op. Den var blevet spist af mider.

    Vi er ikke sikre på hvordan den er død, men vi tænker at det kan være noget sygdom eller at den er blevet forgiftet. Den må have kæmpet sig hjem så den kan dø, hvor den føler sig sikker. Den må have ligget i vores hæk i et par dage, da vores naboer har kunne lugte den døde kat i et stykke tid. En ræv har måske fundet den, og har trukket den ud af hækken og ind i vores have.
    Mine naboer har en teori om at den er blevet påkørt og havde kæmpet sig tilbage til hækken for at komme sig, og så er død.

    Mau var ikke som andre katte, vi fik hende gennem en ven af familien. Som boede på en gård, og Mau var en kat som bare levede frit og kom og irriterede katten som levede på gården. Så hun gav min mor Mau med hjem. Jeg var 11 da vi fik hende, i dag er jeg 16. Som jeg skriver var Mau slet ikke som andre katte. Hun opførede sig anderledes og var en rigtig sjov kat. Hun åbnede døre af sig selv, hun gik med når man gik tur med hunden, ellers så kom hun pludselig fra et træ eller en hæk når man gik med hunden. Hun var bare en sjov og hyggelig kat.

    I dag har vi begravet hende i haven.

    Jeg er normalt ikke en særlig følsom dreng, og kan normalt ikke lide at fortælle andre og slet ikke folk på internettet om mine tanker og følelser. Men i dag havde jeg virkelig behov for det.

    Jeg er egentligt bare en hel normal dreng.

    Det var meget mere grusomt og forfærdeligt at finde ud af det på den her måde. Det var ikke lige den måde jeg ville finde ud af det på. Jeg ville ikke se min kat i den tilstand når den så sådan ud.

    Jeg kan heller ikke lade være med at tænke over hvad dødsårsagen er, det er noget af det værste for mig. Det ville give mig en form for fred og ro.

    Men jeg føler mig også heldig, fordi der er ikke mange der for lov til at begrave deres katte. Mange ligger bare i vejkanten og er døde eller ligger et sted ingen ved.

    Det er et par timer siden at vi fandt hende. Jeg prøver at fokusere på andre ting. Men jeg ved også, at det hele bliver bedre om at par dage.

    Jeg kunne måske bruge nogle tips til hvordan jeg bedst muligt kommer over situationen.

    Venlig hilsen Thore

    • Michelle Garnier skriver:

      Kære Thore,

      Jeg er ked af det på din familie og dine vegne at Mau er døde. Et kæledyr som Mau har været noget særligt for dig og det er hårdt at miste et væsen, som man har været knyttet til og elsket, om det er en person, en fugle eller en kat gør ikke så meget forskelle, de følelser er og består. Jeg synes at det er så fin at du skriver her og reflekter. Mau kom tilbage og kunne begraves i hven. Det er rigtigt at mange katteejer aldrig får vished om katten er døde eller ej. Det er i selv frygteligt at ikke vide det.
      Naboen har måske ret i at hun prøvede at komme hjem til jer, måske efter en påkørsel eller andet som gjorde at hun døde. Der kan også være at hun døde af et hjertestop i haven. Dette sker og er ikke ualmindeligt for katte i Maus alder.

      Når sorgprocessen går i gang vil du nok gennemgå nogle faser, at prøve at tænke på noget andet som nu, så kan man blive vred eller tænke at det er umuligt, at Mau kommer igen om lidt, alt var en dårlig drømme og så pludseligt hvor du vil anerkende at hun er væk, og der kan komme tårer, kedafdethed i en form du måske ikke har prøvet så meget før. Tiden hjælper at forlige sig med tankerne, ikke sagt at du vil glemme hende, for det tror jeg ikke på du vil. Du vil savne hende og du vil huske hende, som noget særligt og smuk. Jeg savner den kat jeg mistede for mange år siden, hun var også noget særligt og kom i mit liv på sådan en fin måde, at der aldrig vil kunne glemmes.

      Jeg er rigtig glad for at du skrev til mig her og håber at mit svar vil hjælpe dig lidt på vej. Mau vil altid være med dig, du bærer hende i dine tanker og i dit hjerte 🙂

      Mange gode hilsner

      Michelle

Skriv et svar til T. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *