Covid 19 har gjort 2020 meget anderledes end antaget, også for mange katte-ejere. Hvordan kommer det til at være mht. julen? Måske bliver jul anderledes, måske bliver den ikke, det er meget individuelt. Hvordan bliver det for dig, der læser denne blog? Og har Covid 19 påvirket dit liv og kattens?

En del mennesker er blevet katte-ejere for 1. gang og der er noget særligt at blive katte-ejer for 1. gang. Jeg husker endnu, da jeg fik min første kat, selvom der er gået mange år. Så mange ting jeg skulle sætte mig i, glæden og spændingen, det nye ansvar. Til gengæld var der ikke så mange muligheder for at indhente viden, det må man sige har ændret sig meget siden.

Nogle har fået en ny kat, så sammenføringen af katte har været på dagsorden. Nogle har aldrig prøvet før, andre har prøvet det mange gange. I år har jeg oplevet som alle de tidligere år, katte-ejere som ønsker at gøre det bedste for deres dyr. Der søges rådgivning om sammenføring eller generelt trivsel. Covid 19 har sendt mange hjemme og på den måde har øget fokus på velværd i forbindelse med vores medmennesker og vores dyr.

Andre har fået hund og jeg oplever flere katte-ejere som ønsker rådgivning omkring hunden og katten. Der har indtil videre kun været 10% af Danmarks befolkning med hund og kat sammen, men der kommer til at være flere af dem. Stort tillykke med det! Jeg oplever tit og ofte at hunden og katten bliver rigtig gode venner. Der glæder mig.

Jeg har tidligere skrevet om julen og katten. I år bliver det ikke anderledes…

Skal du give en gave til din kat? Her er nogle forslag…

Her er 6 julegaver-ideer til din kat, som også gavner dit helbred.

1. At sidde på sofaen og blot beundre katten. Det kan være, at den kommer og hilser på eller lægger sig på dit skød. Glæde og berøring styrker dit immunforsvar og sætter gang i endorfiner, som giver energi og er smertelindrende.

2. Tjek, at din kat er registreret i de to eksisterende katteregistre. Hvis den kun er registreret i det ene, så få den registreret også i det andet. Du øger dine chancer med 50 % for, at den kan blive fundet igen, hvis den smutter fra dig. Din indsats sætter gang i endorfiner, som er smertelindrende og giver energi.

https://www.dansk-katteregister.dk/

https://www.katteregister.dk/forside

3. Er din kat øretatoveret, men er tatoveringen ikke tydelig, kan du med fordele få katten chippet. Der kræver ingen bedøvelse. Husk igen at sende og tjekke oplysningerne i begge registre. Du øger dine chancer med 100% for at få katten hjemme igen, hvis den smutter fra dig. Er katten hverken øretatoveret eller chippet, overvej om der ikke skulle gøres. 

4. Når du kommer hjem, og katten venter på dig, så brug nogle minutter til at hilse på katten. Inden du gør det, må du meget gerne vaske dine hænder, for der kan sætte sig vira og bakterier på kattens pels. Sko, frakke, taske mv. skal parkeres for der ligeledes kan være bakterier eller værst Covid 19 på overfladerne. Ingen har kunnet bevise med sikkerhed, at katte er blevet smittet med Covid 19. God hygiejne er vigtigt i disse tider. 

5. Skal katten bevæge sig lidt mere? Så kan du fordele dens tørkost forskellige steder, så den bliver aktiveret, mens du er i gang med at forberede julen. Du kan evt. bruge lidt godbidder. Katten bliver aktiveret, og det tager dig ikke meget tid. Gør du det evt. sammen med katten, styrker I jeres bånd.

6. Allerede nu kan du bestille de dråber, som jeg forhandler til katten og hunden i forbindelse med jul og nytår. Det er nemlig en rigtig god idé at starte i god tid.

Jeg har 3 forslag, som er blevet afprøvet efterhånden af rigtig mange og med stor succes.

Nr. 1 og 3 gives i god tid, dvs. mindst 3 uger før nytår, hvor nr. 2 gives på de dage, hvor der bliver fyret af, eller hvor du mærker, at katten eller hunden er angst og skal have hjælp hurtigt.

Du bestiller ved at skrive til michelle@michellegarnier.dk