Historien om Bazile: Kattens sociale behov

Kære katte-elsker og læser,

Her er et nyt indlæg. Ønsker du at skrive skal du blot klikke dig på titlen. Derpå kommer kommentarfelt oppe.

Rigtig god læselyst.

Michelle

I efteråret 2010 var jeg til et seminar med Runar Næss, som er ulvespecialist og arbejder for dyrevelfærd. Runar introducerede os deltagerende for begrebet “ubevidst intelligence”. Han fortalte, at mange hunde- og katteejere oplever at de opfører sig helt rigtigt med deres dyr uden at vide hvad de gør. Sådan én har jeg været. Erfaringerne har jeg kort fortalt i https://michellegarnier.dk/om/

Historien om Bazile fortæller hvor vigtigt det er at have knyttet bånd til sin kat og hvor vigtigt det er, at katten møder mange mennesker som killing og har et liv med variationer.

Det var ikke mening, at jeg skulle have en kat (i mine forældres øjne), men sådan blev det en sommerdag 1986. En lille killing blev lagt i mine hænder, en lusebefængt uldtot med grønne øjne. Et eventyr startede i en lille landsby i syd Frankrig for at ende 16 år senere i en mindre by på Sjælland, Danmark. Det var hellerikke mening, men det er en hel anden historie.

I mellemtiden nåede vi at flytte ca. 10 gange, og rejste med bus, fly, færge, tog og bil uden at det blev gjort til noget særligt. Nu havde jeg fået kat og vel at mærke én kat. Det var ikke almindeligt at have flere katte i 80´erne. Jeg blev også gjort klar over, at katten var mit ansvar. Det var min kat og mit ansvar!

Landsbyen i syd Frankrig er min mosters hjem og efter et par ugers ferie skulle killingen som havde fået navn Bazile og jeg rejse til Loire-dalen hvor jeg er født. Rejsen foregik med toget og den lille – nu lusfri – killing tog det pænt.

Mine forældres hjem har altid været meget populært og Bazile blev vist frem til de mange besøgende, mænd og kvinder, ældre som små børn. Ligesom jeg tog hende med, da jeg skulle til mine bedsteforældre. Jeg havde underholdt dem med mine trænede marsvin i en alder af 10 og de så ikke noget mærkeligt i at se mig med en kat.

Bazile gik i snor ligesom en hund, haven har mine forældre ikke. Efterhånden udviklede hun sig til en pragtfuld norsk skovkat med mange talenter. Hun kunne uden at tøve åbne døre, springe fra altan til altan, afbryde telefonsamtaler uden at blinke mv. Og nogle gange har det været heldigt som f.eks. den gang hvor én af mine veninder, som skulle passe Bazile ét par dage, havde glemt mine nøgler et umuligt sted. Jeg kom hjem til en kat, der havde fundet ud af at døren til køleskabet også kunne åbnes. Der lå en åben dåse med tun i vand, meget a propos for en kat.

Mange gange har jeg ønsket mig, at det var kamera i mit hjem for at finde ud hvordan hun kunne lære disse færdigheder. Nu ved jeg at katten lærer ved at se på mennesker og dyr. De efterligner og efterprøver, det de ser, mere kompliceret er det ikke.

Blev hun straffet for det? nej. Blev hun straffet for noget? nej. Hvorfor skulle hun det? Hun gjorde én masse sjove ting og fik mange til at grine med sine opfindelser.

Efter at have boet på kollegiet, i kollektivet osv. endte vi i at bo i en større lejlighed. Bazile var efterhånden snart 16 år. Hun ventede ved siden af mig, når gæster kom på besøg, kunne blid tage imod en godbid og havde generelt ingen problemer med fremmede mennesker. Bazile var begyndt at kede sig lidt og da jeg en dag kom hjem med en lille killing, tog hun bare det helt cool. Hunkatten, der aldrig havde fået killinger, passede på den lille som om hun aldrig gjort noget andet.

Eventyret endt ligeså brat som det var startet. Bazile fik et hjertestop og jeg stod med en hyllende killing, der sorgede højt og tydeligt. I løbet af ét kvart sekund havde jeg mistet én god ven og kunne intet gøre. Kort tid efter vil jeg begynde at opleve noget andet. Det er først mange år senere at jeg vil lære at der findes begreb “bevidst intelligence”. I mellemtiden er der gået 25 år.

Chaplin trænes med target

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *