Den situation, vi oplever nu med Coronavirusset, er exceptionel, men som alle svære situationer ikke enestående i historien. Så hvordan kan vi som katteejere hjælpe vores katte? Nu og i fremtiden? En svær situation kan være individuel for katten ligesom for ejeren, i samfundet og i verden. COVID-19 kommer igen. Og der kommer andre ting i fremtiden, som vi som katteejere ikke har kontrol over. Derfor kan det være en ide at overveje strategier til at få mere kontrol! Artiklen her er tænkt som en lille guide. 

Som adfærdsterapeut tænker jeg altid på de instrukser, man får, når man kommer om bord på et fly, i relation til svære situationer. Stewarden siger altid: “Har du et barn, sætter du først masken på dig selv og så bagefter på barnet.” Der er nemlig noget grundlæggende i det. Barnet kan ikke overleve uden sine forældre, når flyet er landet. Det samme gælder for vores dyr, de kan ikke klare sig uden os. Og er man angst for, hvad der vil ske, hvis man pludselig skulle dø fra dem, kan der tegnes forsikringer, som sikrer, at katten bliver passet mv. Dyrefondet og Inges Kattehjem har disse muligheder.

katten-ejeren

At hjælpe sig selv er at hjælpe katten

I første omgang gælder det at få hjælp til selvhjælp, hvis man er angst og ved at gå i panik. Dyr ligesom børn sanser ekstremt. De påvirkes af vores stemninger og ikke mindst vores lugt for at få nonverbale oplysninger. At komme af med sin angst eller uro via kroppen har en dæmpende effekt. Med terapiformer, hvor man bruger kroppen ved at råbe, skrige eller hamre i en pude, eller hvor man blot siger “jeg er bange”, får man det ud af kroppen på den måde. 

At drikke et glas vand eller gå en tur eller få sig et stykke chokolade kan også hjælpe. På den måde sørger man for, at kroppen kan komme ud af de reaktioner, som er fælles for alle levende: at flygte, at stivne, at angribe.

Og der findes gode remedier, der kan hjælpe os ejere. Det allerbedste er Rescue fra Bach. Der er lavet en ny variant, som hedder Rescue Night, og som er effektiv og hjælper hurtigt, hvis man har det skidt. At være god ved sig selv er at hjælpe katten. Katten kigger på os og associerer. Er vores adfærd, som den plejer at være, er katten rolig. Er vores adfærd anderledes, vil katten associere det med fare og være på vagt.

Hvad så, hvis katten er nervøs? Og viser mere nervøsitet? 

Er ejeren nervøs, bevidst eller ubevidst, ser man det tit ved at kigge på katten. En nervøs kat bliver mere nervøs. Det hedder spejlneuroner. Ved at trigge spejlneuronerne tilbage til ejerne hjælpes katten. Det kan man gøre ved at arbejde aktivt for at mindske angst hos katten. Mange katte er lyd- eller bevægelses-sensitive og er født med det. At bruge træning, bl.a. klikkertræning og til dels hjælpemidler, er effektive metoder, men hjælpemidler alene virker sjældent efter hensigten, og man kan nemt købe sig fattig i diverse produkter.

Blomsterremedier og homøopati forbliver mine favoritter i den forbindelse, af flere grunde. De har ingen bivirkninger, og deres succesrate er høj, hvorimod mange almindelige produkter ikke virker, eller virkningen er ikke særlig god. Jeg forhandler selv Nervosyl, som er godt. Jeg har efterhånden mange klienter, som har brugt disse dråber bl.a. ved flytning, ved sammenføring med andre katte, ændringer i hverdagen, fyrværkeri m.m. Du kan læse om Nervosyl via https://michellegarnier.dk/nervosyl.

Har du styr på kattens data?

Det er vigtigt at have oplysningerne i orden, så man kan dokumentere, at man er den retmæssige ejer af katten. Er katten registreret? Er oplysningerne korrekte? Der er to registre i Danmark, og jeg anbefaler, at man registrerer sin kat i begge. https://michellegarnier.dk/har-du-styr-paa-din-kats-data/

Hvordan har katten det?

I en svær situation som nu, hvor mange steder er lukkede, kan det være svært at bringe katten til dyrlægen. Og katten er god til at skjule sine skavanker. Årstjek hos dyrlægen er en mulighed for at tage “pulsen” på situationen; især ældre katte kan have glæde af et tjek. Men et tjek kan kun bruges, hvis det er grundigt.

Og i mellemtiden er det vigtigt, at vi som katteejere tjekker tænder, ører, kløer og pels på vores katte. Desuden er det også vigtigt at være opmærksom på efterladenskaber i kattebakken. På den måde kan man hurtigt gribe ind. Det er meget på mode for en del katteejere, at udekatte ikke skal have kattebakker inde. Det synes jeg er en rigtig dårlig ide. For det første er det krævende for en kat at skulle gå udenfor for at gå på toilettet. At gå på toilet kræver, at katten føler sig i sikkerhed. Hvis katten er usikker, vil den holde sig, og det er ikke sundt. Som katteejer får man vigtige informationer via afføring og tis, bl.a. så man kan gribe tidligt ind mht. blærebetændelse og forstoppelse mv.

Den ældre kat

Ældre katte kræver mere i forhold til helbredet. De får brug for hjælp, bl.a. til at få klippet kløer og få passet deres pels. Gigt kan være en årsag til, at de ikke kan passe sig selv eller hypersoignerer sig. Gigt ses på røntgen. I øvrigt er der meget, som kun kan ses på røntgen, herunder tilstanden på tænderne. Gigt kan heldigvis afhjælpes, og i dag findes der talrige muligheder. Alt fra varmepuder og laserbehandling til akupunktur, kosttilskud og dråber og ikke mindst at arbejde med det fysiske miljø, så katten ikke skal bruge for mange kræfter for at komme op og ned.

Vacciner?

Hvad med vaccinationer? Der tales meget om overvaccinering. Der findes andre muligheder. Der kan laves en titertest, så man kan vurdere, om de vacciner, som er givet, stadig er aktive. En praksis, som er ret almindelig for hunde, men som ikke er særligt kendt for katteejere. Det er ellers en god ting.

Skal katten være udekat eller indekat?

Lovgivningen siger det klart, at katten skal være inde på egen matrikel. Praksis siger noget andet. I et land, hvor 25 % af befolkningen decideret siger, at de “hader” katte, ville jeg være tilbøjelig til at sige, at risikoen er stor mht. udekatte. I svære situationer er det nemmere at sikre kattens helbred, hvis den er indekat eller har en katteløbegård/-voliere. Historisk har man flere gange set, at katten er blevet beskyldt for at overføre “sygdomme”, og derfor anbefaler jeg i de usikre tider, at katten er inde eller i voliere.

Stimulering?

Tit hører man, at katten bliver stimuleret ved at være udekat. Og ja, det bliver den, hvis miljøet bidrager til det. Og jeg hører tit, at en udekat ikke skal stimuleres. Det er jeg ikke enig i. Lige meget om katten er udekat eller indekat, skal den stimuleres. Stimuleringen er ikke, at man tager en pind og “leger” med katten. Stimulering er meget andet og bestemt meget mere krævende, så det kan friste til at have udekat, for som sagt, “udekatte stimuleres ved at være i naturen”. Den natur, som eksisterede, da katten kom til, har ikke meget lighed med den natur, som vi kender i dag med biler mv.

Stimulering har 3 planer: det fysiske, det sociale og det sanselige plan

Den fysiske stimulering

I Danmark har de fleste katte mulighed for at bevæge sig. De må ikke holdes i bure. At hoppe, at springe, at løbe er naturlige muligheder, som de fleste katte kan udnytte i deres omgivelser. Agility er for katten intet problem.

Den sociale stimulering

Den kræver, at katten i socialiseringsperioden (fra 3 til 8 uger) har været i kontakt med forskellige mennesker og dyr samt har haft positive oplevelser. Nogle katte er meget socialiseret på mennesker, men ikke så meget på andre katte eller dyr. Dette kan gøre, at de søger meget social kontakt med mennesker, på godt og ondt. En velstimuleret kat får dækket sine behov for kontakt, både i aktivitet og berøring eller, i fravær heraf, i samvær med mennesker eller dyr i hvile. De katte, der er hypersocialiseret på mennesker, elsker at følge med i alt, hvad ejeren laver, lige fra vasketøj til madlavning. Disse katte kan have anlæg for apport og klikkertræning.

Den sanselige stimulering

Kattens 5 sanser, hørelse, syn, lugte-, smags- og følesans, skal kunne bruges, for at man kan sige, at katten er velstimuleret. Og for at kunne stimulere katten bedst muligt er det også nødvendigt at vide, i hvilken rækkefølge katten bruger sine sanser. De fleste katte har hørelse som den primære sans, men ikke alle. Ligesom mange katte er højrepotede, men ikke alle. Ved at sørge for, at katten får dækket sine sanselige behov, kan man som katteejer bedre sikre sig, at katten er velstimuleret.

Hvile 

En ofte overset faktor i forhold til overstimulering, understimulering eller forkert stimulering er, at katten ikke kan hvile optimalt. Det er vigtigt for katten at kunne regenerere ved at sove uforstyrret og i trygge omgivelser. Katten sover kun på det ene øje, hører man ofte, og det er rigtigt, at mange katte sover let. En overtræt kat kan virke rastløs og “krævende”.

Fodring kontra næring

En anden overset faktor er fodring. Fodring, bl.a. fravær af sult, er ganske vigtigt i forhold til frustrationer. I svære situationer er fokus på fodring en udfordring, hvis det er svært at få den mad, som katten foretrækker eller trives på. 

Desuden er fodring en vigtig ting for at forhindre en del helbredsmæssige problemer såsom forstoppelse og urinsvejsproblemer. Hvis katten spiser tørkost, vådkost og råt kød, er det nemmere at fodre katten optimalt. Den rigtige fordring hjælper med til at holde katten sund og rask.

Vand

Vand er vigtigt for katten. Mange katte har tendens til ikke at drikke nok. Hvordan kan katten hjælpes? Bl.a. ved at man anskaffer en vandfontæne, giver vådkost og råt kød samt sørger for, at katten har mange muligheder for at drikke uforstyrret.

Katten er dygtig til at skjule smerter eller sygdomme

Det er vigtigt at holde øje med katten, da den er dygtig til at skjule smerter og sygdomme. Desuden kan en adfærd dække over sygdomme eller smerter. At en kat mjaver kan være tegn på ørebetændelse, ligesom hypersoignering kan være tegn på mange lidelser; de mest almindelige er smerter, allergier og gigt, foruden stress og frustrationer. Derfor er det vigtigt at tage katten til dyrlægen, når eller hvis adfærden ændrer sig.

Man kan sige, at dyrlægen altid kommer først, og adfærdsterapeuten kommer som nummer 2. I de fleste tilfælde vil adfærdsterapeuten henvise til dyrlægen, hvis ejeren ikke har taget katten til dyrlæge.

Det er mit ønske, at denne guide hjælper dig nu under situationen med Coronavirusset, men også i almindelighed, når det er en svær situation i verden eller i dit liv.

guiding-i-en- svær-situation-hjælp-til-katte