Kattens kommunikation

Katten kommunikerer med hele sin krop og sin stemme. Den sociale del er afgørende for kattens adfærd og velfærd.

Døve katte er skønne katte!

“Livet med døve katte” skrevet af Sanne Junkuhn fra http://deafdarlings.dk/

Jeg vil gerne byde velkommen til Sanne, som jeg har bedt om at skrive om døve katte. Jeg vil nemlig gerne en gang i mellem få andre end mig til at skrive her på bloggen, således at vi – alle katteejere og katteelskere – kan få flere vinkler på katten. Jeg har ikke selv døve katte, men har klienter med døve katte og det er noget helt andet.

Sanne og jeg kender hinanden fra forskellige kattegrupper på Facebook. Hendes og min blog var nomineret som årets blog i 2018 og Sannes vandt 🙂 Fuld fortjent 🙂 

Sanne bor i Nordsjælland sammen med sin mand. Hun blogger om katte, er frivillig på kattehjem, har genudsat 23 katte, der hvor hun bor og sælger katte merchandise til fordel for vildtlevende katte i Danmark. Hendes hjemmeside er http://deafdarlings.dk/

Ordet er nu dit Sanne 🙂

——–

Lån mig dit øre – livet med døve katte! 

Når folk hører at jeg har – ikke bare én, men to døve katte – er deres første reaktion ofte ”vidste du at de var døve, da du adopterede dem?”. Og ja; det var altså med fuld overlæg at jeg valgte døve katte. 

At bo på landet er ikke altid nemt med hensyn til katten!

De sidste 7 år har min mand og jeg boet lidt ude på landet, men på en stærkt trafikeret vej og ikke langt fra motorvej. Vores lille idylliske område med skov og marker er altså omringet af biler, der suser forbi. Naboernes tidligere erfaringer er da også, at udekatte ikke overlever længe på disse kanter. Så selvom jeg altid har haft udekatte, vidste jeg at det ikke ville gå her. 

Der skulle en “handi-kat” til hjemmet

Jeg har tidligere mistet katte til biler, så grundet omgivelserne skulle det altså være en indekat denne gang. Derfor fandt jeg på at adoptere en “handikat”. Altså en kat som ikke egner sig som udekat pga. sit handicap. Jeg søgte efter katte med alle slags handicap (manglende ben, neurologiske lidelser, blinde osv.). 

Victor flytter ind! En døv kat som også er indekat

Jeg fandt Victor på et online hesteforum og efter meget snak frem og tilbage med plejemor, hentede vi ham hjem i november 2014. 

Victor er ikke bare min første døve kat, men også min første indekat. Jeg ved derfor ikke hvor meget af forskellene mellem ham og tidligere katte, som skyldes manglende hørelse. Jeg tror faktisk at den største forskel for mig har været, at han ikke kan komme ud og løbe krudt af. 

Der kræver noget at have en ung kat, som både er døv og er indekat!

Det har sat min kreativitet på prøve for at sørge for at han ikke keder sig. Det var nemmere i starten, da han stadig var ung og var med på hvilken som helst leg. Fuld af spilopper var han og jeg tømte butikkerne for legetøj for at holde ham beskæftiget. Han lavede dog stadig meget ballade og en af de helt store udfordringer ved at have døve katte er klart opdragelse. 

 

Indretning!

Unge katte er som bekendt nogle værre ballademagere og døve katte kan være nummeret værre, da de ikke forskrækkes af deres egen larm, når de får væltet noget på gulvet. Jeg var stor fan af nips før i tiden, men i dag er alle vindueskarme for længst tømte og fungerer udelukkende som udkigsplads for katte. 

Ronja kommer til … 

Det var egentligt ikke meningen, at vi skulle have mere end én kat. Men vi var bange for at Victor ville kede sig uden selskab og ende med at blive rigtig frustreret. Jeg fandt derfor Ronja som også er døv på Roskilde Internat. I modsætning til Victor er Ronja en mere rolig, tålmodig og modig kat, så jeg tænkte at de ville komplementere hinanden. Og sådan endte jeg med to døve katte. 

2 katte og 2 vidt forskellige personligheder

Victor er en meget typisk døv kat, som er forsigtig anlagt. Han tjekker altid at hans ryg er fri, imens vi leger og sover helst godt gemt væk i et skab, under sengen eller i en papkasse. Alternativt sover han helt op af sine mennesker, så de kan holde udgik mens han sænker paraderne. Han er meget vagtsom overfor fremmede og vil ikke trænges op i en krog. 

Ronja derimod har ingen bekymringer i verden og man kan tage hende med næsten hvor som helst uden problemer. I sele eller i hendes transportkasse, det er lige meget. Hun går selv ind i kassen. Ved at have to så forskellige døve katte, har jeg oplevet begge ender af skalaen, for hvad manglende hørelse kan gøre ved en kat. Nogle er sky mens andre er modige. 

Der kom meget læring ud af have døve katte, som er indekatte

Jeg har lært meget mere om katte ved at have døve indekatte end jeg har i alle de år jeg havde udekat. Jeg har i langt højere grad haft behov for at sætte mig ind i kattens sprog og behov, for at sikre mig at de har det godt. Det er jo mig der står for alt fra næring til underholdning, så al adfærd skal afkodes. 

At kommunikere med døve katte, hvordan gør man det?

Folk tror at jeg bruger meget tegnsprog for at kommunikere med mine døve katte. Jeg har forsøgt at indføre nogle tegn, men i virkeligheden føler jeg ikke rigtig behov for andet end ”kom her”. Holder jeg håndfladen opad og vifter med fingrene, så kommer de. Klapper jeg på en overflade, hopper de næsten altid op på den. Klapper jeg på mit bryst, får jeg en krammer af Victor, som stiller sig på bagben og hænger over min skulder. 

At bruge fingeren som ledende signal

Jeg har også lagt mærke til at de er virkelig gode til at forstå når jeg peger. I starten pegede jeg helt tæt på det, som jeg ville henlede deres opmærksomhed på. Det kunne være at de jagtede en flue, men den blev hele tiden væk fra dem, da de ikke kunne høre den. Så kunne jeg lige hjælpe ved at pege på fluen. Men nu kan jeg pege i en retning og så undersøger de det som regel. Hvis jeg kaster en godbid og de ikke kan finde den (fordi de ikke hørte hvor den landede), så kan jeg pege og så går de tilbage og tjekker igen. Med hørende katte oplever jeg ofte at de bare snuser til min finger, hvis jeg forsøger at pege. 

Døve katte er observante

Men døve katte er meget observante og har meget øjenkontakt med mennesker. Den intense øjenkontakt gør at tegnsprog for det meste er overflødig. Kattene lærer at læse folk og situationer ret godt. Og på den måde savner jeg ikke kontakt eller kommunikation med mine katte. Det skal man ikke være bange for at man mister med en døv kat. Tværtimod har jeg aldrig haft så god kontakt med andre katte, som jeg har med Ronja og Victor. 

Den gode kontakt

De er også gode til at holde øje med, hvor jeg er i lejligheden og som alle andre katte har de en god tidsfornemmelse. Så det der med ”hvordan kalder du så på dem, når der er mad?” Det er der slet ikke brug for. Kattene kalder på mig, når de synes det er madtid. Og de har som regel ret! De sidder også klar i vinduet eller ved hoveddøren, når jeg kommer hjem til sædvanlig tid. 

Og jeg lister rundt i mit hjem…

Går jeg mod køkkenet holder de altid øje med hvilke skabe jeg åbner. Og jeg kan slet ikke hælde mad op uden at de står der allerede. Så de er faktisk næsten svære at snyde end hørende katte er, for de er altid på stikkerne. Dertil hjælper deres knurhår og skarpe snude dem meget. Jeg har aldrig skulle liste så meget rundt i mit eget hjem, som da jeg fik døve katte. Ja ja, musikken kan larme derudaf, men jeg skal være forsigtig, når jeg bevæger mig rundt i lejligheden, hvis ikke jeg skal forskrække dem.Til gengæld sover de tungt, når først de sover.

Victor og Ronja har lært mig meget om hørende katte!

Ved at have døve katte, har jeg også lært noget om hørende katte. Jeg er frivillig på et kattehjem og her møder jeg nye katte hver uge. Før i tiden havde jeg troet at mødet var meget afhængig af min stemmeføring. Men i dag ved jeg at der er mange andre ting i mit kropsprog, som katten kan reagere på. Noget jeg måske ikke havde tænkt over, hvis mine katte kunne høre, da jeg havde fokuseret på tone og stemmeleje. 

Katte er egentligt bedre til kropssproget end man tror

Mit ”kom her” håndtegn sidder så fastgroet i mig at jeg også laver det til hørende katte. Og sætter jeg mig på hug, laver tegnet og er tavs, kommer de stort set alle sammen løbende til mig. Enten kan de aflæse invitationen eller også er de bare super nysgerrige. Men resultatet er ofte det samme, om jeg snakker til dem eller ej. 

Jeg taler også til dem, selvom de ikke kan “høre”

Nu skal det ikke lyde som om at jeg ikke snakker til mine døve katte. Det gør jeg i høj grad. Det er en vane, fordi det er én af måderne vi mennesker kommunikerer på. Det er meget svært at lægge den vane fra sig og jeg kan ikke se, at det skulle skade at tale til en døv kat. Så jeg snakker løs og føler mig ikke mere fjollet end jeg gør når jeg taler til hørende katte. De forstår jo ærligt talt heller ikke hvad jeg siger. 

Døve katte er skønne!

Selvfølgelig er der forskel på at have en hørende og en døv kat. Blandt andet har døve katte en tendens til at miave mere og højere. Men forskellen er nu ikke så stor, som mange tror. Og døve katte er mindst lige så knus elskelige som alle andre katte.

 

Har du styr på din kats data?

En rædsom oplevelse!

Jeg har det med at jeg – en gang i mellem – tjekker data på mine katte. Der findes nemlig 2 katteregistre (det danske katteregister og dansk katteregister) Danmark og med 4 katte, der kommer fra 3 forskellige steder er det vigtigt at have styr på oplysningerne.

Mine katte er øretatoveret og chippet, derfor gik jeg i gang med de forskellige søgninger og fandt så ud af at Lauritzs chip ikke var registreret! Jeg blev ikke glad! Men jeg var åbenbåret ikke den eneste, som havde oplevet det og derfor skrev jeg denne artikel til Dyrefondet Dyrefondet 1-2015 – Kan du finde din kat hvis den stikker af

Det danske katteregister indfører nye muligheder!

Det danske katteregister har fået en ny hjemmeside og nye muligheder:

  • man kan selv redigere oplysninger om ens kat(te)
  • man kan aktivere en efterlysning
  • man kan lægge et billede af katten
  • der kræver nemID for at logge på

De 2 katteregistre

Det koster lidt at få registreret sin kat i det danske register, hvor det er gratis i dansk register (Inges kattehjems), en god måde at sikre sig, at katten er registreret er at få det gjort begge steder. Det er alt for mange, som ikke ved, at det er 2 registre i Danmark.

Få dog chippet katten …

De fleste katte bliver øretatoveret i forbindelse med neutralisering, men at chippe katten kræver inden bedøvelse. Får det gjort, hvis katten ikke er øretatoveret. Det er alt for mange katte som ender på kattehjemme, fordi man ikke kan finde ejeren. Og gør som mig, tjek dataerne regelmæssigt, også selvom du ikke flytter eller ændre telefonnummer.

Og hvis jeg finder en kat med udenlandsk chip?

På begge hjemmesider kan man logge på EUROPETNET. Der kan søge i de udenlandske registre, hvis katten ikke er mærket i Danmark.

 

Har du styr på mine data?

Har du styr på mine data?

Lyden Af Et Bedre Liv podcasten: Katten og dens væsen

For nogle uger siden havde misserne i huset og jeg besøg af Mannah Guldager, som laver de fineste podcast (http://lydenafetbedreliv.libsyn.com/) 

Mannah kom sammen med sine 2 børn og en veninde til børnene – der blev en samtale om katten, dens væsen, dens rolle og alt mellem himlen og jorden. Mannah er astrolog og har stor interesse i det spirituel, så derfor kom der også samtale omkring sjæl og telepati. 

Kattene fik tip top opmærksomhed og der var en fornøjelse af at have gæsterne på besøg.

 

Se videoen 🙂

Lyt med 🙂 

http://lydenafetbedreliv.libsyn.com/121-katteadfrd-kommunikation-med-og-aflsning-af-katte-michelle-garnier?fbclid=IwAR3IsRA_pZiVcPAtMo5Ws4joFhSSoIe3mHPrudXTdHyt8YsioThvZsNpHSk

Katte og sorg

 

 


Katte og sorg

Bazile var død. Jeg havde hentet hende hos dyrlægen, hvor hun havde fået fjernet et øje. Linsen var faldet bag om og gav meget tryk på øjet. Alting var gået godt. Hun var kommet hjem og skulle hvile. I det øjeblik, hvor jeg fandt ud af, at hun var død, kom Ziba, min 8 måneder gamle, lille hunkat, som Bazile havde taget til sig. Ligesom visheden væltede over mig med rædsel, blev Ziba overvældet af den samme følelse og begyndte at hyle. Jeg har aldrig før eller senere oplevet at en kat, og slet ikke en killing, kunne hyle af sorg, men jeg var ikke tvivl. Zibas sorg var ligesom min egen. Den fik mig til at stejle. Den kat, som havde fulgt mig i næsten 16 år, var død. 

Da det var sent, ringede jeg til vagtdyrlægen, som fik mig til at mærke efter, om der var tegn på liv og der var ikke tegn på liv. Lyset var slukket. Ziba og jeg sad i mørke, knust. Jeg tror, at kun en, der elsker sine dyr, forstår den følelse. Sorg er, sorg mindskes ikke. Man vænner sig til, at den elskede ikke er her mere, men afsavn forbliver. Og Bazile har været død i mange år nu.

 

 

Der skulle gå mange år, før jeg uddannede mig som adfærdsterapeut til katte og endnu flere år, før jeg begyndte at skrive på denne blog, som du nu læser. Efterhånden som jeg har  mange klienter, kommer der også flere og flere henvendelser fra klienter, som beretter om deres kats sorg og som skriver for at få hjælp: “Jeg kan se, at min kat sørger, hvad kan jeg gøre for at hjælpe den?Vi er også kede af det, og også på kattens vegne”. 

Ejeren sørger og der gør katten også. Der kan være mange tegn: Katten trækker sig tilbage, er “klistrende” eller miaver, er rastløs og kan ikke finde ro og hvile. Katten kan og vil hverken spise eller drikke, apati er til stede. 

Andre spørger: Dyrlægen sagde, at vi skulle vise den døde til katten, det gjorde vi, men var det egentligt en god ide? Ud fra min egen erfaring med Ziba, vil jeg sige nej, det er det ikke. Og ud fra mit kendskab til dyr,  synes jeg ikke, det er. De fleste katte er ikke bevidste om døden og det kan komme som et kæmpe chok for dem at opleve døden. Ziba mistede den lethed som et ungt dyr har og inderst inde tror jeg, at hun aldrig kom sig over Baziles død. 

Kan der gøres noget?

Døden er en stor forandring i en flok og er det en hund, som er gået bort, er der en hel del rutiner, som falder bort, såsom alle gåturene. Så det daglige er ændret. Katte er fantastiske til at finde ud af,  hvad vi – mennesker – har af rutiner. Man skal ikke tage fejl, du og jeg har rutiner. Rutiner, vi egentligt ikke tænker over. Mine rutiner er typiske, når jeg står op, at hvis jeg  har 4 katte omkring mig, vil jeg sige ‘God morgen’ til dem og starte med, at tømme deres kattebakker fra nattens brug. Det næste vil være at…. Hvad er dine? Og katte kan sagtens skelne adskilt mellem arbejdsugen, weekenden og ferien…. Det siger ikke så lidt om deres evner, til at observere og drage konklusioner til deres observationer.

 

Katten “fornemmer” ud fra vores sinds tilstand, om vi skal skynde os, at ændre på visse rutiner for at kunne nå noget bestemt. F eks kan mange berette, at når man skal til dyrlægen, så er katten væk. Katten modtager et væld af informationer fra vores side, og er vi angste for, at man skal tage katten til dyrlæge, vil det gøre katten angst eller vil få den til at smutte ud.

Det er meget svært at “skjule” noget for katten, som rovdyr er den programmeret til at handle hurtigt på de informationer, som kan have en betydning for dens overlevelse. Efterhånden som der er flere og flere kastrater, hvis mål i livet i modsætning til fertile, er at overleve, bliver disse evner ikke mindre udviklet, jeg vil sige tværimod.

 

 

For mange betyder rutiner, tryghed. Således kan det give en form for “lethed” at følge de rutiner, man har haft i mange år. 

 

Tid hjælper. Tålmodighed er guld værd. Og er man meget ked af, at have mistet et kæledyr, kan man næsten regne ud, at katten vil afspejle ens egne følelser og sine egne følelser. Det er overvældende og gør ondt.

 

At være stille og nærværende hjælper. Sorgprocessen tager den tid, den tager, også for dyrene. 

Katten har en god hukommelse

Mange spørger, om katten glemmer. Katten har en god hukommelse, bla. fordi den bruger sine sanser til at kunne huske mennesker, ting, steder osv. Da Ziba havde været død over et år (Hun døde af en hjernetumor), skulle jeg omrokere i det skab, hun elskede at ligge i. I det dufterne fra hende blev frigjort, kunne jeg se på Willys ansigt, at han huskede hende. Dufterne var velkendte og ligger evigt i hans duftecentre, ved frontlapperne.

 

Forskellige reaktioner

Ligeså vel som nogle dyr viser, at de er kede af det, viser nogle andre nye sider af sig selv, i en helt anden retning. Der kan være en overraskelse for mange ejere, at katten pludseligt er mere legesyg, vil gerne have mere kontakt og virker på en måde friere. Katte er dygtige til at tilpasse sig og i visse sammenhæng kommer det måske frem, at en kat bedre har det af at være alene, selvom de to så ud til, at have det godt sammen. Eller det modsatte, at katten viser sorg, når hunden dør. Følelserne hos dyr kan være ligeså komplekse, som de kan være hos mennesker, for dyr har følelser. Empati, antisympati, omsorg, glæde osv… er dem velkendte. Tiden er ved at være forbi, hvor videnskaben var sikker på, at dyr var som maskiner. Det er de langt væk fra. 

Vil katten ikke lade dig sove om natten?

De sidste måneder har jeg henvendelser fra katteejere, hvis kat/katte er begyndt at være meget vågne i disse tider. Der er efterhånden så meget lys, at dyrene reagerer på det. Og de reagerer også på varmen, hvor det er så varmt i Danmark disse dage, derfor kan det være en god ide at tage det inde også …

Det gør de på forskellige måder: De fælder – min egen Pongo har allerede smidt pelsen og er mere eller mindre i “bikini” allerede – og de begynder at være aktive meget tidligt om morgen, viser rastløshed og er generelt ved at blive meget mere aktive end før.

klik videre hvis du vil læse resten af “Vil katten ikke lade dig sove om natten?

En historie fra det virkelige liv: Hvorfor skal katten kende sit navn???

Connies historie

Hvorfor skal din kat kende sit navn?

I alle de år, jeg har arbejdet med katte, har jeg altid påpeget, hvor vigtigt det er, at katten kan håndteres, og at katten kender sit navn. Ofte får jeg følgende reaktion: Hvorfor? Dette var også tilfældet, da jeg holdt seminar for ejere af bengal-katte. Jeg fik igen spørgsmålet: Hvorfor???, og jeg måtte forklare, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt, at katten skal kaldes tilbage. Derfor skal katten både kende sit navn og reagere prompte på det.

Her for nylig fik jeg en mail fra Connie, som var arrangør af seminaret. Hun tænkte på en episode, hvor en af hendes bengaler blev forskrækket! Som hun skrev: Jeg tænkte straks på dig, efter at dette var sket!

Her er handlingen med Connies egne ord:

I går gik jeg tur med kattene i snor i haven. Efter en runde gad Kodiak ikke gå længere. Det ville Kenai derimod gerne. Jeg tror, Kodiak er lidt kuldskær. Han vil gerne ud, men ikke for længe, når det er koldt. Så går han målrettet hen til kattevognen og hopper op i den, så jeg kan lukke ham ind. Imens stritter Kenai imod i sin snor, for han vil ikke ind endnu. Han vil gå en runde eller to mere i haven. Begge katte er tilfredse med denne ordning, som vi har benyttet i flere år.

Men så i går skete det, der ikke måtte ske … Lige da jeg havde lukket Kodiak ind, ringede min mobil, og mens jeg tog den, smuttede Kenais snor ud af hånden på mig. Da det er en rullesnor, fløj håndtaget hen mod Kenai, som blev forskrækket og trak sig tilbage. Håndtaget fulgte efter. Kenai fortsatte ind under tujahækken. Idet han hoppede op på en stenkant, blev håndtaget kastet op i luften. SÅ gik Kenai i panik! Han løb hen langs hækken, rundt om drivhuset, ned langs køkkenhaven og om på græsplænen bag huset med en tingest, som fulgte efter ham, uanset hvor hurtigt han prøvede at flygte fra den.

”Jeg ringer dig op om lidt,” sagde jeg og afsluttede telefonsamtalen, som ikke var begyndt. Dette var netop det mareridt, jeg altid havde håbet aldrig ville ske. Det var første gang i de 4 år, jeg har haft kattene, at en af dem er løbet fra mig. Jeg skyndte mig om bag huset og begyndte at kalde på Kenai, som jeg ikke kunne se nogen steder. Heldigvis skete der lige nøjagtig det, jeg altid havde håbet ville ske, hvis en af kattene skulle blive bange og slippe fra mig. Kenai dukkede op om hushjørnet i fuld galop. Han løb direkte hen til mig og kastede sig ned foran mine fødder. Hvor var jeg lykkelig! Tænk, at han i denne paniske situation sansede at komme, når jeg kaldte på ham!

Jeg satte mig på hug, lagde min hånd på ham og sagde, sådan som jeg siger, når jeg og kattene hygger os allermest, og som jeg også siger i situationer, hvor de ikke har grund til at være bange for et eller andet, for at få dem til at falde til ro. Det virkede! Kenais hjertebanken faldt hurtigt til normal rytme, og hans pupiller trak sig sammen til sædvanlig størrelse. Jeg tænkte, at ifølge hans verdensbillede var det ikke ham selv, men mig, der havde fjernet faren, som fulgte efter ham, idet den jo forsvandt, i samme øjeblik han lagde sig ned foran mig.

Efter kort tid rejste Kenai sig. Hans hale var stadig tyk, men inden længe blev den normal at se på igen. Vi gik stille og roligt op mod huset. Jeg ville ikke skynde mig, men forsøgte at gøre situationen så normal som mulig. Kenai satte sig et par gange og kiggede efter fugle. Han virkede rimelig afklaret, og jeg havde god øjenkontakt med ham. Men så skulle naboen absolut komme ud og begynde at hive måtter ud af bilen og banke dem. Den lyd var Kenai ikke vant til, og oven i det, der lige var sket, blev han usikker og skyndte sig hen til døren, så han kunne komme ind.

Både Kenai og Kodiak fik et par dråber Bach Rescue, ligesom jeg selv tog lidt.

Dagen efter om formiddagen gik Allan og jeg ud med Kenai og Kodiak. Heldigvis viste Kenai ikke tegn på at være blevet bange for at gå tur efter gårsdagens episode.

Jeg synes, at det (trods alt) var en stærk oplevelse, fordi den bekræfter, hvad min far lærte mig, da jeg var barn: ”At vinde et dyrs tillid er noget af det smukkeste, der findes. Den må du aldrig svigte eller misbruge.” I går viste Kenai mig stor tillid. Det var virkelig smukt.

Lidt om bengalen

Et meget hurtigt kig på Connies billeder viser bengalens smukke pels med rosetter og pletter! Men bengalen er meget andet end en smuk pels. – Dette får mig til at tænke på Cruella De Vil i Disneys film 101 Dalmatinere, hvor Glenn Close spiller den pelsfikserede Cruella, som kun har én tanke: Pels! Pels! og atter Pels! Koste, hvad det vil …

Bengalen er en forholdsvis ny race og en race, som kaldes for hybrid, da bengalen er en krydsning mellem en tamkat og det lille vildtlevende og plettede kattedyr Felis Bengalensis, også kaldet Asiatisk Leopardkat (ALC). Efterhånden som avlsprogrammet har udviklet sig, er det kun efter den 4. generation (F4), at katten kan kaldes en bengal, dvs. at man har en tamkat i hænderne.

Bengalen er en af de 50 racekatte, som er anerkendt af de forskellige forbund, og den er hastigt ved at blive populær i Danmark pga. sin flotte pels.

Men igen: Pelsen er kun den ene ting, for katten er et levende væsen, og det er vigtigt at tænke på sind, når man får katten hjem. Bengalen betragtes typisk som livlig, intelligent og nysgerrig samt som en meget dygtig jæger. Alle disse karaktertræk gør bengalen ikke-egnet til at være udekat. Til gengæld er det vigtigt, at ejeren tænker på aktivering og stimulering bl.a. i form af miljøberigelse og træning af færdigheder.

Der findes en fin beskrivelse af bengalen på klubbens hjemmeside: http://www.bengalklubben.dk/bengal.html

Connies benga

Katte og katte imellem: Sammenføringen er på dagsordenen

Nyhedsbrevet januar 2016: Katte og katte imellem: Sammenføringen er på dagsordenen

For knap 10 år siden var det ret ualmindeligt at have flere katte. Havde man flere end to kunne man nemt få betegnelsen “kattedame”. I dag er det mere almindeligt, selvom jeg for nyligt havde en lidt sjov oplevelse. Jeg var nødt til at bruge en taxa med mine fire katte og taxachaufføren var stille, inden der kom denne lidt tøvende bemærkning: “Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har kørt med fire katte.” Så ja det er stadig lidt specielt at have flere katte.

Men der er brug for, at katte-ejere får flere katte. Det er efterhånden rigtig mange katte og ikke nok enkelte hjem til dem! Alene i Danmark anslår man, at der er ca. 500.000 vildtlevende katte. Det betyder fyldte internater, med katte som mangler et hjem.

Men det er ikke en nem beslutning at træffe, for det er besværligt at flytte, når man ejer flere katte. Når man søger bolig vil man opdage, at der er mange steder, hvor man ikke accepterer mere end et enkelt kæledyr. Derfor er det en god ide at gore sig klart, at man kan ende med at skulle skille sig af med sine katte, fordi man ikke kan finde et nyt hjem, hvor de kan flytte med.

Hvad kræver det at sammenføre to katte og hvornår starter sammenføringen i det hele taget? Sammenføring starter ved at finde ud af om katten har behov for en ven, hvis man har en enekat eller om den godt kan klare at endnu en kat flytter ind.

At have flere katte sammen er en lille smule som et arrangeret ægteskab. Ejerne vælger for kattene. Men hvordan ville man selv reagere hvis, man selv var tvunget ind i situationen? Jeg er bestemt ikke sikker på, at jeg ville være velvillig. Så velvilje er det katten skal motiveres til og der skal nok også lidt mere til, før den accepterer en ny kat i hjemmet og mere skal det nok til.

Har du tænkt dig at få en kat mere? eller har du fået en kat mere og har nogle udfordringer? Eller vil du gerne høre og lære mere om hvordan sammenføring i det hele taget foregår?

Jeg holder i januar og februar foredrag om sammenføring af katte:

Den 21. februar kl.11. i Egtved

Tilmelding og yderligere information finder du her: http://birma.dk/Medlemsinfo-2/Medlemsmoeder/index.html

Vil du vide mere om sammenføring? Så læs min artikel i Ekstrabladet:

http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr/article4237108.ece

https://michellegarnier.dk/sammenforing-af-to-katte-omtanke-og-talmodighed/

Og har du ligefrem behov for hjælp eller overvejer du at få kvalificeret hjælp:

https://michellegarnier.dk/nyt-sammenfoering-af-katte/

Uge 39 er i kattens tegn!

Uge 39 er den uge i kalenderåret, som er fuld med tiltag om katten, dens helbred, adfærd og velfærd! og det er behov at det er fokus på katten. Derfor er denne uge mere end velkommen her..

Det er så mange tiltag at det kan være svært at samle dem allesammen, her er derfor kun et forsøg 🙂

1 Den ene tiltag er at tilbyde katteejere at få steriliseret deres katte for et mindre beløb. En færdigpakke, som oftest indeholder øretatovering eller chippe. Jeg anbefaler at man får lavet begge del for det er mange øretatovering som ikke er tydelige nok. Desuden er det i forhold til det vigtigt at sikre sig at de forskellige oplysninger blive registreret. Listen

2- Det er en hel ny campagne, som gerne vil sætte fokus på at tage ansvar for sine dyr. Jeg husker tydeligt min højt elskede far sige til mig med en klar stemme ” katten er din, den er dit og alene ansvar” jeg var 18 år. Jeg var ikke i tvivl, han mente det 100%!

Ud af campagnen er det en film, og den er god! dog skal den ikke ses mens du spiser …

3- Et andet tiltag kommer fra Dyreværnet. De vil gerne give deres mange følgere på Facebook mulighed for at lære om katten. De har derfor spurgt mig om jeg ikke vil være med i at lave små videoer, en video om dagen, 7 dage i træk i ugen 39. Det ville jeg gerne! filmene kommer på facebook, følg gerne med og se skønne lille Mango 🙂

I den forbindelse har jeg oprettet en facebook begivenhed torsdag den 24. september kl.20-21. du stiller spørgsmål på væggen og jeg svarer.

4- Onsdag den 23. september kl.18.30 holder jeg foredrag hos Morud Dyreklinik på Fyn. 2 foredrag med demo-kat om kommunikation, kattens adfærd og adfærd.

5- tilmelder du dig nyhedsbrevet her får du også rabat på skype/telefonkonsultation. En time koster 300 kr i stedet for 500 kr.

 

Rigtig god uge 39 i kattens tegn 🙂

Michelle Garnier

 

 

“skal du have en kat” Foredrag i dag hos Dyreværnet

I andleding af Dyreværnet har åbent hus i dag er det rige muligheder for at se på hund og kat. Og det er også mulighed for at tale med dyrlæger osv : ) Her er programmet for dagen i dag den 23. august 2015, hvor Dyreværnet inviterer til en dag i dyrenes tegn…

Kl. 14.30 til 15. holder jeg 2 foredrag, som vil handle om “at få en kat i sit liv” og “overvejelser inden katten flytter hjemme”. En kat lever mange år, vi taler om her om et ægteskab på ca. 20 år, som gerne skulle bringe mere glæde end tårer. Et ægteskab baseret på kærlighed og ikke mindst ansvar, for det er en alvorlig ting at få sig et dyr, og ikke mindst et dyr som kat, som lever mange år. Det er mange måder at have dyr på og dem vil jeg også gerne skitsere for dig i foredraget.
Ligesom jeg skitserer forskellen mellem at få sig en alenekat eller en kat, som skal være med en anden kat. Desuden er det andre måder at have katten i sit liv. Hør om det hos dyrværnet senere i dag…

 

nyt_kat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med foredraget kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev – der handler om katte og atter katte, og vinde et eksemplar af min e-bog “en kat flytter hjem”.
Den kan også købes på min hjemmeside i butikken

Har du en kat i forvejen og gerne vil have hjælpe til at finde den rigtige kat og sammenføre den med en anden kat, er det også hjælpe til at hente når det gælder sammenføring

Og vil du gerne inspireres har jeg et væld af artikler som du kan få glæde af frit og kvit.

Jeg håber at vi ses i dag hos Dyreværnet 🙂

Ses vi på søndag i Odense til katteudstilling?kl. 11 holder jeg foredrag :-)