Skal du på ferie med katten snart?
Har du tjek på kattens data?
Jeg opfordrer tit og ofte til, at tjekke om oplysningerne i de 2 katteregistre er opdateret. Der findes nemlig 2 registre og man kan med fordel oprette katten i begge. Det har jeg i hvert fald gjort. Da Det Danske Katteregister har fået en ny hjemmeside, vil jeg opfordre dig til, at tjekke, at din kats oplysninger er ajourført.
Skal du rejse med katten i bilen?
Har du taget alle de nødvendige ting med til ferien?
Har du husket?
Noget andet?
Kan jeg få hjælpe hvis der går galt?
Pickie
Døve katte er skønne katte!
“Livet med døve katte” skrevet af Sanne Junkuhn fra http://deafdarlings.dk/
Jeg vil gerne byde velkommen til Sanne, som jeg har bedt om at skrive om døve katte. Jeg vil nemlig gerne en gang i mellem få andre end mig til at skrive her på bloggen, således at vi – alle katteejere og katteelskere – kan få flere vinkler på katten. Jeg har ikke selv døve katte, men har klienter med døve katte og det er noget helt andet.
Sanne og jeg kender hinanden fra forskellige kattegrupper på Facebook. Hendes og min blog var nomineret som årets blog i 2018 og Sannes vandt 🙂 Fuld fortjent 🙂
Sanne bor i Nordsjælland sammen med sin mand. Hun blogger om katte, er frivillig på kattehjem, har genudsat 23 katte, der hvor hun bor og sælger katte merchandise til fordel for vildtlevende katte i Danmark. Hendes hjemmeside er http://deafdarlings.dk/
Ordet er nu dit Sanne 🙂
——–
Lån mig dit øre – livet med døve katte!
Når folk hører at jeg har – ikke bare én, men to døve katte – er deres første reaktion ofte ”vidste du at de var døve, da du adopterede dem?”. Og ja; det var altså med fuld overlæg at jeg valgte døve katte.
At bo på landet er ikke altid nemt med hensyn til katten!
De sidste 7 år har min mand og jeg boet lidt ude på landet, men på en stærkt trafikeret vej og ikke langt fra motorvej. Vores lille idylliske område med skov og marker er altså omringet af biler, der suser forbi. Naboernes tidligere erfaringer er da også, at udekatte ikke overlever længe på disse kanter. Så selvom jeg altid har haft udekatte, vidste jeg at det ikke ville gå her.
Der skulle en “handi-kat” til hjemmet
Jeg har tidligere mistet katte til biler, så grundet omgivelserne skulle det altså være en indekat denne gang. Derfor fandt jeg på at adoptere en “handikat”. Altså en kat som ikke egner sig som udekat pga. sit handicap. Jeg søgte efter katte med alle slags handicap (manglende ben, neurologiske lidelser, blinde osv.).
Victor flytter ind! En døv kat som også er indekat
Jeg fandt Victor på et online hesteforum og efter meget snak frem og tilbage med plejemor, hentede vi ham hjem i november 2014.
Victor er ikke bare min første døve kat, men også min første indekat. Jeg ved derfor ikke hvor meget af forskellene mellem ham og tidligere katte, som skyldes manglende hørelse. Jeg tror faktisk at den største forskel for mig har været, at han ikke kan komme ud og løbe krudt af.
Der kræver noget at have en ung kat, som både er døv og er indekat!
Det har sat min kreativitet på prøve for at sørge for at han ikke keder sig. Det var nemmere i starten, da han stadig var ung og var med på hvilken som helst leg. Fuld af spilopper var han og jeg tømte butikkerne for legetøj for at holde ham beskæftiget. Han lavede dog stadig meget ballade og en af de helt store udfordringer ved at have døve katte er klart opdragelse.
Indretning!
Unge katte er som bekendt nogle værre ballademagere og døve katte kan være nummeret værre, da de ikke forskrækkes af deres egen larm, når de får væltet noget på gulvet. Jeg var stor fan af nips før i tiden, men i dag er alle vindueskarme for længst tømte og fungerer udelukkende som udkigsplads for katte.
Ronja kommer til …
Det var egentligt ikke meningen, at vi skulle have mere end én kat. Men vi var bange for at Victor ville kede sig uden selskab og ende med at blive rigtig frustreret. Jeg fandt derfor Ronja som også er døv på Roskilde Internat. I modsætning til Victor er Ronja en mere rolig, tålmodig og modig kat, så jeg tænkte at de ville komplementere hinanden. Og sådan endte jeg med to døve katte.
2 katte og 2 vidt forskellige personligheder
Victor er en meget typisk døv kat, som er forsigtig anlagt. Han tjekker altid at hans ryg er fri, imens vi leger og sover helst godt gemt væk i et skab, under sengen eller i en papkasse. Alternativt sover han helt op af sine mennesker, så de kan holde udgik mens han sænker paraderne. Han er meget vagtsom overfor fremmede og vil ikke trænges op i en krog.
Ronja derimod har ingen bekymringer i verden og man kan tage hende med næsten hvor som helst uden problemer. I sele eller i hendes transportkasse, det er lige meget. Hun går selv ind i kassen. Ved at have to så forskellige døve katte, har jeg oplevet begge ender af skalaen, for hvad manglende hørelse kan gøre ved en kat. Nogle er sky mens andre er modige.
Der kom meget læring ud af have døve katte, som er indekatte
Jeg har lært meget mere om katte ved at have døve indekatte end jeg har i alle de år jeg havde udekat. Jeg har i langt højere grad haft behov for at sætte mig ind i kattens sprog og behov, for at sikre mig at de har det godt. Det er jo mig der står for alt fra næring til underholdning, så al adfærd skal afkodes.
At kommunikere med døve katte, hvordan gør man det?
Folk tror at jeg bruger meget tegnsprog for at kommunikere med mine døve katte. Jeg har forsøgt at indføre nogle tegn, men i virkeligheden føler jeg ikke rigtig behov for andet end ”kom her”. Holder jeg håndfladen opad og vifter med fingrene, så kommer de. Klapper jeg på en overflade, hopper de næsten altid op på den. Klapper jeg på mit bryst, får jeg en krammer af Victor, som stiller sig på bagben og hænger over min skulder.
At bruge fingeren som ledende signal
Jeg har også lagt mærke til at de er virkelig gode til at forstå når jeg peger. I starten pegede jeg helt tæt på det, som jeg ville henlede deres opmærksomhed på. Det kunne være at de jagtede en flue, men den blev hele tiden væk fra dem, da de ikke kunne høre den. Så kunne jeg lige hjælpe ved at pege på fluen. Men nu kan jeg pege i en retning og så undersøger de det som regel. Hvis jeg kaster en godbid og de ikke kan finde den (fordi de ikke hørte hvor den landede), så kan jeg pege og så går de tilbage og tjekker igen. Med hørende katte oplever jeg ofte at de bare snuser til min finger, hvis jeg forsøger at pege.
Døve katte er observante
Men døve katte er meget observante og har meget øjenkontakt med mennesker. Den intense øjenkontakt gør at tegnsprog for det meste er overflødig. Kattene lærer at læse folk og situationer ret godt. Og på den måde savner jeg ikke kontakt eller kommunikation med mine katte. Det skal man ikke være bange for at man mister med en døv kat. Tværtimod har jeg aldrig haft så god kontakt med andre katte, som jeg har med Ronja og Victor.
Den gode kontakt
De er også gode til at holde øje med, hvor jeg er i lejligheden og som alle andre katte har de en god tidsfornemmelse. Så det der med ”hvordan kalder du så på dem, når der er mad?” Det er der slet ikke brug for. Kattene kalder på mig, når de synes det er madtid. Og de har som regel ret! De sidder også klar i vinduet eller ved hoveddøren, når jeg kommer hjem til sædvanlig tid.
Og jeg lister rundt i mit hjem…
Går jeg mod køkkenet holder de altid øje med hvilke skabe jeg åbner. Og jeg kan slet ikke hælde mad op uden at de står der allerede. Så de er faktisk næsten svære at snyde end hørende katte er, for de er altid på stikkerne. Dertil hjælper deres knurhår og skarpe snude dem meget. Jeg har aldrig skulle liste så meget rundt i mit eget hjem, som da jeg fik døve katte. Ja ja, musikken kan larme derudaf, men jeg skal være forsigtig, når jeg bevæger mig rundt i lejligheden, hvis ikke jeg skal forskrække dem.Til gengæld sover de tungt, når først de sover.
Victor og Ronja har lært mig meget om hørende katte!
Ved at have døve katte, har jeg også lært noget om hørende katte. Jeg er frivillig på et kattehjem og her møder jeg nye katte hver uge. Før i tiden havde jeg troet at mødet var meget afhængig af min stemmeføring. Men i dag ved jeg at der er mange andre ting i mit kropsprog, som katten kan reagere på. Noget jeg måske ikke havde tænkt over, hvis mine katte kunne høre, da jeg havde fokuseret på tone og stemmeleje.
Katte er egentligt bedre til kropssproget end man tror
Mit ”kom her” håndtegn sidder så fastgroet i mig at jeg også laver det til hørende katte. Og sætter jeg mig på hug, laver tegnet og er tavs, kommer de stort set alle sammen løbende til mig. Enten kan de aflæse invitationen eller også er de bare super nysgerrige. Men resultatet er ofte det samme, om jeg snakker til dem eller ej.
Jeg taler også til dem, selvom de ikke kan “høre”
Nu skal det ikke lyde som om at jeg ikke snakker til mine døve katte. Det gør jeg i høj grad. Det er en vane, fordi det er én af måderne vi mennesker kommunikerer på. Det er meget svært at lægge den vane fra sig og jeg kan ikke se, at det skulle skade at tale til en døv kat. Så jeg snakker løs og føler mig ikke mere fjollet end jeg gør når jeg taler til hørende katte. De forstår jo ærligt talt heller ikke hvad jeg siger.
Døve katte er skønne!
Selvfølgelig er der forskel på at have en hørende og en døv kat. Blandt andet har døve katte en tendens til at miave mere og højere. Men forskellen er nu ikke så stor, som mange tror. Og døve katte er mindst lige så knus elskelige som alle andre katte.
Nytårsaften! Katten er angst! Hvad skal jeg gøre?
Nytår står for døren! 11 måneder er gået siden sidst, og de næste uger vil gå meget hurtigt! Og med den tanke kommer der også andre tanker. Katten er måske ikke så glad for fyrværkeri eller for lyde i det hele taget.
Der er nemlig mange katte, som er lyd- og bevægelses-sensitive. Disse katte skal have hjælp, men hvordan?
Her er en miniguide:
- Er du bange for fyrværkeri, eller er du bange for, at katten bliver bange for fyrværkeri, er der risiko for, at dine tanker og din adfærd påvirker katten. Lad os sige, at hvis du – den 31. december – pludselig ændrer på dine rutiner, lukker alting af osv. og er meget spændt, er der risiko for, at katten associerer det med, at nu skal der ske noget farligt. Hvis du til gengæld fra 1. december gradvist laver nye rutiner, vil katten associere det med måske en leg og noget nyt, som ikke er så skræmmende, fordi disse ting kommer lidt efter lidt. Og dette rum skal forstærkes positivt.
Derfor er det vigtigt at tænke på egen angst og frygt inden.
- Er katten bange, så er det derfor en god idé, at man ændrer på rutiner, hvis man har tænkt sig, at katten skal være i et bestemt rum. Således at dette rum bliver forstærket med gode oplevelser, sjove tiltag, godt lys, behagelig varme, god mad osv. – Dette rum skal være kattens rum, når der er behov for det. Jeg anbefaler altid et rum med vindue, da dyr såvel som mennesker bliver mere angste, hvis de kan høre, men ikke se, hvor “faren” kommer fra.
Træning:
Desensibilisering
Metoden er en langsom tilvænning til de skræmmende lyde.
Prøv denne side med forskellige lyde:
https://www.ceva.dk/Nyheder-Medier/Download/Adaptil-Lyd-CD?fbclid=IwAR0pH1tMj–_C2XGnlXvcDYlOPgrSmmFs8p9uaQOiQrJSeKtgvbkyRbEvxc
eller køb lyd-cd’er på nettet, i en dyrehandel eller hos dyrlægen.
Sådan gør du:
- Spil lyden fra nogle gode højtalere.
- Lyden skal være på den laveste volumen, hvor du kan se, at din kat er opmærksom på lyden, men ikke bange. Eller endnu bedre ligeglad.
- Observér din kat. Den bør være rolig, er den ikke rolig, må du skrue mere ned, indtil katten er opmærksom, men rolig.
- Afspil lyden ofte, hellere 10 minutter 5-8 gange om ugen end en hel time ad gangen.
- Gå ikke videre, før du kan se, at din kat ignorerer lyden helt.
- Øg volumen, og gentag ovenstående.
Kontrabetingning
Dette er en af de vigtigste teknikker til at ændre adfærd. Den kan gøre en forskel på, om din kat føler frygt eller glæde. En betingning er en læring og kontra betyder aflære. Det gælder om at aflære det, som katten har lært.
Dvs., at de “skræmmende lyde” fortæller, at lige om lidt kommer der noget spændende.
Sådan gør du:
- Find noget, din kat bare elsker, og som er helt uimodståeligt, det kan være de lækreste godbidder eller anden elsket mad, en bestemt aktivitet eller øvelse, favoritlegetøjet eller kæle/ros/børstning osv. (lav gerne en lang liste).
- Hver eneste gang din kat bliver eksponeret for triggeren dvs. lyden, giver du den mulighed for at få det, den elsker mest. “Det tordner, skal vi lege?”
Det ville svare til, at du får en præmie for at blive eksponeret for noget, du er bange for. Præmien skal være af sådan en kvalitet og mængde, at du gør det. Jo større præmien er, jo bedre er det.
Empowerment
At gøre katten stærk samt at forstærke dens talenter og evner er vigtigt, hvad enten der er tale om nytårsaften eller at tage til dyrlægen, eller at der kommer håndværkere. Hele livet skal katten trænes og øve sig i at blive stærk.
I forbindelse med lyde betyder det, at katten lærer, at lyde er ligegyldige. Dette kan lade sig gøre, ved at katten ikke er bange for egne lyde, og når der er lyde, så skal den kaldes tilbage og trænes til at se på lyde som noget spændende.
Katten laver lydtræning:
Man stiller ting, som laver afdæmpede lyde, eller ting, som katten kender i forvejen. Katten kigger på tingen eller skubber til den. Du siger “dygtig” og giver godbid eller roser.
Gentag mange gange
Brug noget, som larmer blot en smule mere, og gentag det første. Osv.
Derfor er det en god idé at kombinere de tre metoder.
Inden den 31. december anbefaler jeg, at:
- Du tager katten til dyrlægen, osteopaten eller adfærdsterapeuten, hvis katten har skavanker af en eller anden art. Er man fysisk og psykisk stærk, er det meget svært at blive væltet omkuld. Er man lidt småsyg eller har problemer, er man mere sårbar. Det gælder alt levende.
- Sørg for, at katten er glad og tilfreds (derfor adfærdsterapeuten). Er den velstimuleret, og har den succes og god kontakt med dig, så er det noget, der kommer den til gode til nytåret.
- Viser katten tendens til nervøsitet, så er det en god idé at arbejde med det allerede nu …
Hjælpemidler:
Der findes mange hjælpemidler, og det vil være meget individuelt, om de virker eller ej.
Nogle bruger Zylkène, Calm, Pet Remedy, Bachs blomster, Nervosyl mv. med stor succes, måske kan du prøve, men det er ikke nogen god idé at prøve dem allesammen på én gang.
Desuden er det også godt at bruge musik til angste katte, lys, osv.
Har du brug for hjælp. Du kontakte mig på michelle@michellegarnier.dk
Rigtig god jul, og kom godt ind i det nye år sammen med din kat ☺
Har du styr på din kats data?
En rædsom oplevelse!
Jeg har det med at jeg – en gang i mellem – tjekker data på mine katte. Der findes nemlig 2 katteregistre (det danske katteregister og dansk katteregister) Danmark og med 4 katte, der kommer fra 3 forskellige steder er det vigtigt at have styr på oplysningerne.
Mine katte er øretatoveret og chippet, derfor gik jeg i gang med de forskellige søgninger og fandt så ud af at Lauritzs chip ikke var registreret! Jeg blev ikke glad! Men jeg var åbenbåret ikke den eneste, som havde oplevet det og derfor skrev jeg denne artikel til Dyrefondet Dyrefondet 1-2015 – Kan du finde din kat hvis den stikker af
Det danske katteregister indfører nye muligheder!
Det danske katteregister har fået en ny hjemmeside og nye muligheder:
- man kan selv redigere oplysninger om ens kat(te)
- man kan aktivere en efterlysning
- man kan lægge et billede af katten
- der kræver nemID for at logge på
De 2 katteregistre
Det koster lidt at få registreret sin kat i det danske register, hvor det er gratis i dansk register (Inges kattehjems), en god måde at sikre sig, at katten er registreret er at få det gjort begge steder. Det er alt for mange, som ikke ved, at det er 2 registre i Danmark.
Få dog chippet katten …
De fleste katte bliver øretatoveret i forbindelse med neutralisering, men at chippe katten kræver inden bedøvelse. Får det gjort, hvis katten ikke er øretatoveret. Det er alt for mange katte som ender på kattehjemme, fordi man ikke kan finde ejeren. Og gør som mig, tjek dataerne regelmæssigt, også selvom du ikke flytter eller ændre telefonnummer.
Og hvis jeg finder en kat med udenlandsk chip?
På begge hjemmesider kan man logge på EUROPETNET. Der kan søge i de udenlandske registre, hvis katten ikke er mærket i Danmark.
Har du styr på mine data?
Lyden Af Et Bedre Liv podcasten: Katten og dens væsen
For nogle uger siden havde misserne i huset og jeg besøg af Mannah Guldager, som laver de fineste podcast (http://lydenafetbedreliv.libsyn.com/)
Mannah kom sammen med sine 2 børn og en veninde til børnene – der blev en samtale om katten, dens væsen, dens rolle og alt mellem himlen og jorden. Mannah er astrolog og har stor interesse i det spirituel, så derfor kom der også samtale omkring sjæl og telepati.
Kattene fik tip top opmærksomhed og der var en fornøjelse af at have gæsterne på besøg.
Se videoen 🙂
Lyt med 🙂
Kattekillinger blev dumpet! Og reddet hele 2 gange …
Et stigende antal katte har intet hjem. Dumpede katte bliver ofte funder i skove. Og sådan burde det af fler årsager ikke være.
- I 2019 har der i Danmark aldrig været så mange neutraliserede katte, som der er nu. Alle de katte, som bliver formidlet via internater og organisationer, er neutraliserede.
- Der bliver ikke født så mange racekatte som tidligere.
- Massive kampagner skal få katteejere til at neutralisere deres kat, og mange dyrlæger tilbyder meget reducerede priser for neutralisering.
- Flere internater, som f.eks. i Århus, tilbyder, at man kan aflevere sine dyr uden at betale en krone.
Min dumpede hunkat
For snart 10 år siden tog jeg turen fra Sjælland til Jylland for at hente kat nr. 3. De første to var også hentet i Jylland, men denne gang skulle jeg hente en lille hunkat på 3 måneder. En killing, hvis historie lå på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside og endda på forsiden.
I mange år var Pickies og hendes to brødres historie på en dyreværnsorganisations hjemmeside som eksempel på killinger, som var blevet dumpet.
På en eller anden måde var det en ekstraordinær historie, som jeg ville ønske ikke så tit var en gentagelse. Det er nemlig på grund af, at der i disse dage formidles store killinger fundet i en skov, at du læser denne tekst.
I alle 10 år har jeg håbet på, at praksis med at dumpe katte blev mindre og mindre.
I alle 10 år har jeg arbejdet med at formidle viden, for viden er den eneste vej til forandring.
I alle de 10 år har jeg tænkt og tænkt på, hvad der kunne få mennesker, dem, som havde de 3 killinger, til at dumpe dem der, hvor de blev dumpet.
Hvad tænker de?
Håbede og troede de virkelig på, at 3-ugers killinger kunne overleve og endda måske finde deres eget foder, eller håbede de, at killingerne blev fundet?
Dumpet uden mor og far
Der var ingen mor eller far med killingerne. Hvad skete der med dem?
Gik moren rundt og savnede sine killinger, mens hun risikerede at få brystbetændelse af, at killingerne var væk og ikke kunne die?
Hvad betød det for Pickie og hendes brødre, at de ikke har haft deres mor, siden de var 3 uger gamle?
Killinger skal blive hos mor i 3 måneder
For nogle år siden blev der lavet lovgivning om, at killinger ikke må forlade deres mor, før de er 3 måneder gamle. 3 måneder, ikke 3 uger!
På det tidspunkt, hvor Pichounette aka Pickie kom ind i vores liv, havde jeg 2 hankatte, som i dag er 13 og 11 år gamle. Begge kommer fra en opdrætter i Jylland. De trængte til en artsfælle, som kunne være et mellemled og være god ved dem begge to.
Den 3. kat skulle være noget helt særligt; jeg var dog ikke sikker på, at denne killing skulle være en “rescue”-killing, netop af den grund. Pickie var nemlig blevet reddet ikke kun 1, men hele 2 gange.
Fundet ved en tilfældighed
3 killinger var blevet fundet, og de var blevet fundet tilfældigt i en skov ved en trafikeret vej af en hundelufter, som havde undret sig over, at en papkasse lå lige ved vejen.
Hunden havde snuset sig frem til den, og i kassen viste der sig at være 3 killinger – 2 hanner og en hunkat med små hvide prikker ved munden.
De var ikke mere end 3 uger gamle og burde være hos deres mor.
Der var ingen mor med, og for 10 år siden var der ikke, som der er i dag, foreninger, som tager sig af små killinger. De større foreninger havde heller ikke plejefamilier, som de nu har.
For 10 år siden var det at have killinger uden en ammemor eller en mor ikke lykken (heller ikke i dag, i øvrigt) – killinger er noget af det meste sarte, der findes. Den nemmeste af alle løsninger, som var praktiseret på det tidspunkt, hvis man ikke kunne få en ammemor i en fart, var at få dem aflivet.
Aflivet – eller død af sult
Det var i bund og grund det, som kunne havde været de 3 killingers skæbne, at de var blevet aflivet i stedet for at dø af sult. Ganske enkelt en hurtig vej til himlen, dog uden smerter.
Folk, der har sultet, ved, hvor meget det smerter at være sulten. Det er ingen god død, og det tager sin tid for nogle, er hurtigere for andre.
Men held i uheld – for det kan man godt sige: Killingerne fik hjælp, så de kunne få mad og husly samt alt det, som de nu kunne få, og som har bidraget til, at killingerne er blevet så gode, som de blev. Og de fik endda selskab af en hund.
I dag er Pickie den eneste af mine katte, som er velsocialiseret på hunde. Noget, jeg fandt ud nogle år senere, da naboen fik en hund, og jeg kunne se, at begge arter kendte til hinanden og endda var rigtig glade for det. Så Pickies tidlige oplevelser med hunde har været gode.
Er det nok at overleve?
I min praksis som adfærdsterapeut ser jeg mange katte, katte, som har vidt forskellige baggrunde og er hos meget forskellige familier.
Nogle katte har tydeligt manglet en mor i en tidlig alder, men det betyder ikke nødvendigvis, at de vil udvikle adfærdsproblemer eller adfærdsforstyrrelser.
Det ville være for nemt at sige, for katte, som har haft optimale betingelser, kan også udvikle adfærdsproblemer. Katte er levende væsner, og for alt levende er der mange processer, som kan medvirke til adfærdsproblemer. Og disse adfærdsproblemer ses, efterhånden som katten bliver ældre.
I øvrigt udvikler katte sjældent adfærdsforstyrrelser i modsætning til andre arter, hvor problemer typisk ses for de dyr, som er i fangenskab (løver, ulve og bjørn m.v).
Jeg mener, at det er optimalt for katten og de kommende ejere, at katten/killingen har fået de bedste betingelser fra starten af, bl.a. af den grund at katte kan blive meget gamle. Det er ikke ekstraordinært at se katte, som er 15 år efterhånden, og det er fantastisk at kunne have sine dyr så længe og helst på en god måde.
Derfor er 12 ugers reglen vigtig
Derfor har man lavet den regel i Danmark, at killingerne skal være minimum 12 uger, før de forlader deres mor og søskende.
Nye undersøgelser viser netop, at en 12-ugers regel er godt for at forhindre adfærdsproblemer, og hvis man kan strække til 14 eller 16 uger, ville det blive endnu bedre.
Der er i øvrigt en del opdrættere, som praktiserer det, og det kan kun bifaldes. Når man ved, at over 40.000 katte om året alene aflives pga. adfærdsproblemer, kunne dette overvejes i fremtiden.
Stressede katte er mindre robuste katte
Der er store forskelle på katte, ligesom der er store forskelle på ejere. Nogle ejere vil kunne tåle meget mere end andre. Der er adfærdsproblemer, som kan være, men ikke nødvendigvis er knyttet til for tidligt fravænnede killinger. Det er alt fra at sutte på ting eller sig selv og andre til aggressivitet eller skyhed med mere.
Det, som jeg ser, kan bl.a. være, at katten ikke mestrer de dæmpende signaler og “kattesprog” og derfor har svært ved at kunne være i en katteflok eller/og kommunikere med ejeren. Desuden kan katten være mere modtagelig for stress og være mindre “robust”.
Set i bakspejlet er det tydeligt, at jeg har været heldig med Pickie, for hun viser ikke, at hun har manglet en mor i en tidlig alder. Hun afviger dog fra de andre, jeg har, på 3 punkter.
- Hun kan ikke rigtig spinde, hun pusler mere end noget andet.
Dette ses ret ofte hos killinger, som er taget tidligt fra deres mor, for behovet for at spinde kommer nok senere end i 3-ugers alderen.
Spinden er stadig noget af en gåde, og i mange år troede forskere, at grunden til, at katten spinder, er, at katten ikke kan spinde og miave samtidig. Dette passer ikke. Begge typer adfærd kan forekomme. Og at killingen spinder for at fortælle moren, at den har det godt, mens den dier, må også være en myte? Killinger har i hvert fald mere brug for deres mor før de er 3 uger.
- Hun duftmarkerer ganske tit på genstande og steder. Meget mere end mine andre katte.
Det ser jeg som et behov for at sikre sig for at finde vej til sine egne dufte. Dette har jeg også observeret hos andre killinger, der er taget fra deres mor for tidligt.
- Hun sutter på min badekåbe en gang imellem
Det er ikke alene et tegn på, at hun er taget fra sin mor for tidligt. Jeg har ofte set mange andre katte gøre det samme.
At sutte har den funktion at berolige sig selv og finde tryghed. Havde hun suttet på sig selv, ville det være en helt anden snak.
Så dumpet blev Pickie – og reddet hele 2 gange.
Det er jeg rigtig glad for, når hun nu i 10 år har været en del af katteflokken. Stort tillykke med de 10 år, Pickie!
note: Artikel om tidlige fravænnet killinger og adfærden
Pichounette aka Pickie i sommervejret
Katte og sorg
Bazile var død. Jeg havde hentet hende hos dyrlægen, hvor hun havde fået fjernet et øje. Linsen var faldet bag om og gav meget tryk på øjet. Alting var gået godt. Hun var kommet hjem og skulle hvile. I det øjeblik, hvor jeg fandt ud af, at hun var død, kom Ziba, min 8 måneder gamle, lille hunkat, som Bazile havde taget til sig. Ligesom visheden væltede over mig med rædsel, blev Ziba overvældet af den samme følelse og begyndte at hyle. Jeg har aldrig før eller senere oplevet at en kat, og slet ikke en killing, kunne hyle af sorg, men jeg var ikke tvivl. Zibas sorg var ligesom min egen. Den fik mig til at stejle. Den kat, som havde fulgt mig i næsten 16 år, var død.
Da det var sent, ringede jeg til vagtdyrlægen, som fik mig til at mærke efter, om der var tegn på liv og der var ikke tegn på liv. Lyset var slukket. Ziba og jeg sad i mørke, knust. Jeg tror, at kun en, der elsker sine dyr, forstår den følelse. Sorg er, sorg mindskes ikke. Man vænner sig til, at den elskede ikke er her mere, men afsavn forbliver. Og Bazile har været død i mange år nu.
◆
Der skulle gå mange år, før jeg uddannede mig som adfærdsterapeut til katte og endnu flere år, før jeg begyndte at skrive på denne blog, som du nu læser. Efterhånden som jeg har mange klienter, kommer der også flere og flere henvendelser fra klienter, som beretter om deres kats sorg og som skriver for at få hjælp: “Jeg kan se, at min kat sørger, hvad kan jeg gøre for at hjælpe den?Vi er også kede af det, og også på kattens vegne”.
Ejeren sørger og der gør katten også. Der kan være mange tegn: Katten trækker sig tilbage, er “klistrende” eller miaver, er rastløs og kan ikke finde ro og hvile. Katten kan og vil hverken spise eller drikke, apati er til stede.
Andre spørger: Dyrlægen sagde, at vi skulle vise den døde til katten, det gjorde vi, men var det egentligt en god ide? Ud fra min egen erfaring med Ziba, vil jeg sige nej, det er det ikke. Og ud fra mit kendskab til dyr, synes jeg ikke, det er. De fleste katte er ikke bevidste om døden og det kan komme som et kæmpe chok for dem at opleve døden. Ziba mistede den lethed som et ungt dyr har og inderst inde tror jeg, at hun aldrig kom sig over Baziles død.
◆
Kan der gøres noget?
Døden er en stor forandring i en flok og er det en hund, som er gået bort, er der en hel del rutiner, som falder bort, såsom alle gåturene. Så det daglige er ændret. Katte er fantastiske til at finde ud af, hvad vi – mennesker – har af rutiner. Man skal ikke tage fejl, du og jeg har rutiner. Rutiner, vi egentligt ikke tænker over. Mine rutiner er typiske, når jeg står op, at hvis jeg har 4 katte omkring mig, vil jeg sige ‘God morgen’ til dem og starte med, at tømme deres kattebakker fra nattens brug. Det næste vil være at…. Hvad er dine? Og katte kan sagtens skelne adskilt mellem arbejdsugen, weekenden og ferien…. Det siger ikke så lidt om deres evner, til at observere og drage konklusioner til deres observationer.
◆
Katten “fornemmer” ud fra vores sinds tilstand, om vi skal skynde os, at ændre på visse rutiner for at kunne nå noget bestemt. F eks kan mange berette, at når man skal til dyrlægen, så er katten væk. Katten modtager et væld af informationer fra vores side, og er vi angste for, at man skal tage katten til dyrlæge, vil det gøre katten angst eller vil få den til at smutte ud.
Det er meget svært at “skjule” noget for katten, som rovdyr er den programmeret til at handle hurtigt på de informationer, som kan have en betydning for dens overlevelse. Efterhånden som der er flere og flere kastrater, hvis mål i livet i modsætning til fertile, er at overleve, bliver disse evner ikke mindre udviklet, jeg vil sige tværimod.
For mange betyder rutiner, tryghed. Således kan det give en form for “lethed” at følge de rutiner, man har haft i mange år.
Tid hjælper. Tålmodighed er guld værd. Og er man meget ked af, at have mistet et kæledyr, kan man næsten regne ud, at katten vil afspejle ens egne følelser og sine egne følelser. Det er overvældende og gør ondt.
At være stille og nærværende hjælper. Sorgprocessen tager den tid, den tager, også for dyrene.
◆
Katten har en god hukommelse
Mange spørger, om katten glemmer. Katten har en god hukommelse, bla. fordi den bruger sine sanser til at kunne huske mennesker, ting, steder osv. Da Ziba havde været død over et år (Hun døde af en hjernetumor), skulle jeg omrokere i det skab, hun elskede at ligge i. I det dufterne fra hende blev frigjort, kunne jeg se på Willys ansigt, at han huskede hende. Dufterne var velkendte og ligger evigt i hans duftecentre, ved frontlapperne.
◆
Forskellige reaktioner
Ligeså vel som nogle dyr viser, at de er kede af det, viser nogle andre nye sider af sig selv, i en helt anden retning. Der kan være en overraskelse for mange ejere, at katten pludseligt er mere legesyg, vil gerne have mere kontakt og virker på en måde friere. Katte er dygtige til at tilpasse sig og i visse sammenhæng kommer det måske frem, at en kat bedre har det af at være alene, selvom de to så ud til, at have det godt sammen. Eller det modsatte, at katten viser sorg, når hunden dør. Følelserne hos dyr kan være ligeså komplekse, som de kan være hos mennesker, for dyr har følelser. Empati, antisympati, omsorg, glæde osv… er dem velkendte. Tiden er ved at være forbi, hvor videnskaben var sikker på, at dyr var som maskiner. Det er de langt væk fra.
Gode råd: Skal vi have en kat, når vi har et kolonihavehus?
For nyligt fik jeg en mail, der starter sådan:
Kære Michelle,
Mig og min familie er et godt stykke tid af året i vores kolonihavehus og resten af året i vores lejlighed. Vil det på nogen måder kunne lade sig gøre, at have en kat med rundt? Syntes at have hørt, at katte ikke kan lide at flytte? Er ideen om købet af en kat dumt, med de forhold?
Mvh.
R
….
Og her er mit svar:
Kære R.
Jeg synes bestemt, at det er en god ide, at få sig en kat når I har et kolonihavehus. Mine har de sidste mange år været glade for at kunne pendle mellem lejligheden og haven. Desuden synes jeg, at det er en rigtig god ide at træne sin kat til at være fleksibel ved at opleve forskellige miljøer, vel at mærke ved at man sikrer sig, at katten får gode oplevelser. Det er desuden en god måde at få knyttet bånd med sin kat. Dengang, hvor jeg kun havde 1 kat og ikke 4, tog jeg hende med på ferie, weekendophold, i toget, bussen, færgen og flyet mv.. Hun blev en fantastisk kat, til hvem jeg havde et meget tæt forhold. Det er lidt sværere med 4 katte, som til sammen vejer 30 kilo.
Her er følgende, du skal overveje og tænke over hvis:
1- Katten skal i en løbegård, når den er i haven, er det ikke meget at tænke over – kun at løbegården skal være sikret mod udbryderkonger og -dronninger. Katten skal vaccineres, være neutraliseret og chippet/øretatooveret.
2- Katten skal “bare” være fritgående, skal der tænkes og gøres som følgende:
– Killinger har ingen stedsans før de er ca. 9 måneder og må ikke gå alene ude, men må gerne gå i sele, det er en super god øvelse og nej, det er ikke synd for katten at gå i sele – tværimod. Katten skal være vacc. og neutraliseret og chippet/øretatoveret inden den begynder at gå ud i sele (killinger neutraliseres, når de er 3 måneder). Killingen kan smutte fra en, og det er vigtigt, at den kan identificeres som din kat. Få det gjort eller endnu bedre køb en killing, som er det i forvejen, det er en god investering og I slipper for besværet. Er øretatoveringen ikke tydeligt, anbefaler jeg chip – det gør jeg i det hele taget. ( se artiklen. https://michellegarnier.dk/wp-content/uploads/2016/03/Dyrefondet-1-2015-Kan-du-finde-din-kat-hvis-den-stikker-af.pdf
– er det en voksen kat I skaffer jer og katten er vacc., neutraliseret og chippet/øretatoveret, skal den holdes inden i huset minimum 2 måneder for at kunne danne et kort inde i hovedet, så den kan finde hjem igen. Her kan man bruge tid ved at gå i sele med katten, det er god læring. Jeg anbefaler ikke, at racekatte gå frit rundt, da de ikke er bevidste om fare.
Mange oplever, at deres kat ikke er glad for at blive proppet i transportkassen, da den typisk kun bruges til at tage til dyrlægen med. Jeg anbefaler, at transportkassen altid står fremme og bliver brugt til at ligge i, med liggeunderlag og evt. godbid eller andet legetøj, således at kassen er positivt betinget. Transportkassen skal være et trygt sted.
Kattetransporten og selen kan trænes, når I er hjemme i lejligheden, så katten lærer begge dele at kende, og I kan også køre små ture, så katten lærer, at køre i bilen, bussen mv. Igen, er det en rigtig god træning for katten, at lære forskellige miljøer at kende. Dette gøres stille og roligt, for katte spejler deres adfærd i ejernes adfærd. Er du stresset, angst eller usikker, vil katten vise den samme adfærd, er du til gengæld rolig, vil katten være rolig.
Pøj pøj med projektet 🙂
Mange gode hilsner
Michelle
Eftertanke:
Hvorfor synes jeg, at det er en god ide, at katten oplever forskellige miljøer?
For det første, hvorfor skal katten blive hjemme, mens man selv oplever mange ting? For det andet, hvad lærer katten af kun at tage til dyrlægen, typisk når den er syg eller dårlig?
Katten lærer af sine erfaringer og er det kun oplevelser, som er forbundet med ubehag og smerter, vil katten blive mere og mere stresset ved at komme i transportkassen og kørt. Den vil associere, at transportkassen og bilen kun er forbundet med dyrlægen. Til gengæld bydes katten med en palet af oplevelser hvor de fleste er positive, sjove og interessante uden ubehag eller smerter, vil den opfatte at komme til dyrlægen som en opleve, som måske ej dårligere end de andre oplevelser er. Og det er også en god ide, at finde sig en dyrlæge, som er god til katte.
Katten er intelligent og næres af oplevelser, ligesom vi gør. Derfor kan det være en god ide, at tage katten på ferie, familiebesøg osv. Dog er jeg godt klar over, at dette kan være svært. Der var en gang, hvor jeg kun havde en kat, og der var nemmere med den slags projekt end nu hvor jeg har 4 og den ene ikke er glad for at tage hjemfra. Desværre.
Derfor opfordrer jeg katteejere til, at tage katten med, når de skal noget, hvor katten er velkommen.
Vil katten ikke lade dig sove om natten?
De sidste måneder har jeg henvendelser fra katteejere, hvis kat/katte er begyndt at være meget vågne i disse tider. Der er efterhånden så meget lys, at dyrene reagerer på det. Og de reagerer også på varmen, hvor det er så varmt i Danmark disse dage, derfor kan det være en god ide at tage det inde også …
Det gør de på forskellige måder: De fælder – min egen Pongo har allerede smidt pelsen og er mere eller mindre i “bikini” allerede – og de begynder at være aktive meget tidligt om morgen, viser rastløshed og er generelt ved at blive meget mere aktive end før.
klik videre hvis du vil læse resten af “Vil katten ikke lade dig sove om natten?
En historie fra det virkelige liv: Hvorfor skal katten kende sit navn???
Connies historie
Hvorfor skal din kat kende sit navn?
I alle de år, jeg har arbejdet med katte, har jeg altid påpeget, hvor vigtigt det er, at katten kan håndteres, og at katten kender sit navn. Ofte får jeg følgende reaktion: Hvorfor? Dette var også tilfældet, da jeg holdt seminar for ejere af bengal-katte. Jeg fik igen spørgsmålet: Hvorfor???, og jeg måtte forklare, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt, at katten skal kaldes tilbage. Derfor skal katten både kende sit navn og reagere prompte på det.
Her for nylig fik jeg en mail fra Connie, som var arrangør af seminaret. Hun tænkte på en episode, hvor en af hendes bengaler blev forskrækket! Som hun skrev: Jeg tænkte straks på dig, efter at dette var sket!
Her er handlingen med Connies egne ord:
I går gik jeg tur med kattene i snor i haven. Efter en runde gad Kodiak ikke gå længere. Det ville Kenai derimod gerne. Jeg tror, Kodiak er lidt kuldskær. Han vil gerne ud, men ikke for længe, når det er koldt. Så går han målrettet hen til kattevognen og hopper op i den, så jeg kan lukke ham ind. Imens stritter Kenai imod i sin snor, for han vil ikke ind endnu. Han vil gå en runde eller to mere i haven. Begge katte er tilfredse med denne ordning, som vi har benyttet i flere år.
Men så i går skete det, der ikke måtte ske … Lige da jeg havde lukket Kodiak ind, ringede min mobil, og mens jeg tog den, smuttede Kenais snor ud af hånden på mig. Da det er en rullesnor, fløj håndtaget hen mod Kenai, som blev forskrækket og trak sig tilbage. Håndtaget fulgte efter. Kenai fortsatte ind under tujahækken. Idet han hoppede op på en stenkant, blev håndtaget kastet op i luften. SÅ gik Kenai i panik! Han løb hen langs hækken, rundt om drivhuset, ned langs køkkenhaven og om på græsplænen bag huset med en tingest, som fulgte efter ham, uanset hvor hurtigt han prøvede at flygte fra den.
”Jeg ringer dig op om lidt,” sagde jeg og afsluttede telefonsamtalen, som ikke var begyndt. Dette var netop det mareridt, jeg altid havde håbet aldrig ville ske. Det var første gang i de 4 år, jeg har haft kattene, at en af dem er løbet fra mig. Jeg skyndte mig om bag huset og begyndte at kalde på Kenai, som jeg ikke kunne se nogen steder. Heldigvis skete der lige nøjagtig det, jeg altid havde håbet ville ske, hvis en af kattene skulle blive bange og slippe fra mig. Kenai dukkede op om hushjørnet i fuld galop. Han løb direkte hen til mig og kastede sig ned foran mine fødder. Hvor var jeg lykkelig! Tænk, at han i denne paniske situation sansede at komme, når jeg kaldte på ham!
Jeg satte mig på hug, lagde min hånd på ham og sagde, sådan som jeg siger, når jeg og kattene hygger os allermest, og som jeg også siger i situationer, hvor de ikke har grund til at være bange for et eller andet, for at få dem til at falde til ro. Det virkede! Kenais hjertebanken faldt hurtigt til normal rytme, og hans pupiller trak sig sammen til sædvanlig størrelse. Jeg tænkte, at ifølge hans verdensbillede var det ikke ham selv, men mig, der havde fjernet faren, som fulgte efter ham, idet den jo forsvandt, i samme øjeblik han lagde sig ned foran mig.
Efter kort tid rejste Kenai sig. Hans hale var stadig tyk, men inden længe blev den normal at se på igen. Vi gik stille og roligt op mod huset. Jeg ville ikke skynde mig, men forsøgte at gøre situationen så normal som mulig. Kenai satte sig et par gange og kiggede efter fugle. Han virkede rimelig afklaret, og jeg havde god øjenkontakt med ham. Men så skulle naboen absolut komme ud og begynde at hive måtter ud af bilen og banke dem. Den lyd var Kenai ikke vant til, og oven i det, der lige var sket, blev han usikker og skyndte sig hen til døren, så han kunne komme ind.
Både Kenai og Kodiak fik et par dråber Bach Rescue, ligesom jeg selv tog lidt.
Dagen efter om formiddagen gik Allan og jeg ud med Kenai og Kodiak. Heldigvis viste Kenai ikke tegn på at være blevet bange for at gå tur efter gårsdagens episode.
Jeg synes, at det (trods alt) var en stærk oplevelse, fordi den bekræfter, hvad min far lærte mig, da jeg var barn: ”At vinde et dyrs tillid er noget af det smukkeste, der findes. Den må du aldrig svigte eller misbruge.” I går viste Kenai mig stor tillid. Det var virkelig smukt.
Lidt om bengalen
Et meget hurtigt kig på Connies billeder viser bengalens smukke pels med rosetter og pletter! Men bengalen er meget andet end en smuk pels. – Dette får mig til at tænke på Cruella De Vil i Disneys film 101 Dalmatinere, hvor Glenn Close spiller den pelsfikserede Cruella, som kun har én tanke: Pels! Pels! og atter Pels! Koste, hvad det vil …
Bengalen er en forholdsvis ny race og en race, som kaldes for hybrid, da bengalen er en krydsning mellem en tamkat og det lille vildtlevende og plettede kattedyr Felis Bengalensis, også kaldet Asiatisk Leopardkat (ALC). Efterhånden som avlsprogrammet har udviklet sig, er det kun efter den 4. generation (F4), at katten kan kaldes en bengal, dvs. at man har en tamkat i hænderne.
Bengalen er en af de 50 racekatte, som er anerkendt af de forskellige forbund, og den er hastigt ved at blive populær i Danmark pga. sin flotte pels.
Men igen: Pelsen er kun den ene ting, for katten er et levende væsen, og det er vigtigt at tænke på sind, når man får katten hjem. Bengalen betragtes typisk som livlig, intelligent og nysgerrig samt som en meget dygtig jæger. Alle disse karaktertræk gør bengalen ikke-egnet til at være udekat. Til gengæld er det vigtigt, at ejeren tænker på aktivering og stimulering bl.a. i form af miljøberigelse og træning af færdigheder.
Der findes en fin beskrivelse af bengalen på klubbens hjemmeside: http://www.bengalklubben.dk/bengal.html
Kommentarer