Katteekspert Michelle Garnier

Sprog mellem kat og mennesker?

Mennesker og dyr har ikke noget fælles verbalt sprog. Katten har ca. 100 vokallyde. Mennesker har i forhold til katten en begrænset hørelse, og vi mennesker kan derfor ikke være sikre på, at vi fanger mange af disse lyde. Tværtimod.

I min daglige praksis som katterådgiver tjekker jeg altid om katten kender sit navn og kender betydning af ord såsom “kom” og “sit”. I ca. 80% af tilfælde uanset race og alder reagerer kattene ved at aflæse kropsprog og håndbevægelser, men ikke ved ordene alene og mange katte reagerer ikke ved deres kattenavn. Ikke overraskende, da katte bruger en masse energi på at aflæse menneskenes kropsprog og bevægelser, og katte agerer i forhold til hvilke humører vi mennesker er i. Katten bruger sine sanser som redskaber til at aflæse os mennesker, og når den kan aflæse byttedyrets måde at være på, kan den gøre det samme med os, bl.a. fordi mennesker efterhånden betyder meget for katte og fordi mennesker er mindre problematiske for katte end andre katte er.

Jeg har erfaring med at dyr og især katte er meget dygtige til at aflæse os mennesker, omvendt er mennesker ikke ret dygtige til at aflæse kattens kropsprog og lyde. Heldigvis kan der gøres noget ved det.

Kattens adfærd

Man kan observere 4 typer katteadfærd, som kan kombineres. Kattespecialister, som Bruce Fogle og Claire Bessant gør opmærksom på, at nogle katte har et mere udpræget jagtinstinkt og andre har en mere undersøgende adfærd. Det er de første to typer, man kan observere.
Desuden kan man undersøge om killinger er mere sociale anlagt eller om de holder sig mere for sig selv, når det er flere killinger sammen. Det er de sidste to typer af de fire.

Disse ting er vigtige at observere i forhold til, hvor mange katte man ønsker sig. En killing, som holder sig mere for sig selv i en gruppe, vil med stor sandsynlighed have det bedre som enekat. Til gengæld vil en killing med en undersøgende adfærd, have det bedre med en killing, som har et udpræget jagtinstinkt. Deres adfærd betegnes som komplementær.
Desuden er de 4 typer også vigtige i forhold til, hvor stort et behov katte har for stimulering, især når det drejer sig om indekatte. Stimuleringen bidrager til, at ejeren og katten får en tættere kontakt og en bedre forståelse for hinanden. Ejeren slipper ikke for at stimulere kattene selvom det er flere katte sammen. Stimulering gælder på den fysiske, følelsesmæssige og mentale plan.

Så langt så godt! Det næste afsnit kunne ligeså vel handle om racer og individer, da racer er et og individer noget helt andet, men det er adfærd, som er vigtig her og nu, og jeg vælger derfor at behandle temaet om racer ganske kort. Der kommer mere om racer længere ned.
De fleste mennesker vil sikkert  betegne en perser, som flegmatisk, men enkelte individer kan også være meget aktiv fysisk og meget kontaktsøgende! Ejeren kunne lige så godt have valgt en siameser i stedet for, da disse er normalt meget aktive og har behov for kontakt. Med hensyn til huskatte er de ligeså forskellige af sind, som de er af udseende. Blandinger er spændende at opleve og undersøge og man kan iagttage, hvor meget udseende betyder i forhold til sindet og omvendt.

Desuden er der andre ting, der spiller ind mht. adfærd. Det er f. eks. vigtigt at vide, hvor meget killingen eller katten er socialiseret med andre katte, andre dyr og med mennesker. Den såkaldte ”sensitive periode”, dvs. tilknyttingsfasen, udspiller sig når killingen er mellem 2 til 7 uger eller 3 til 8 uger. I den periode er der vigtigt i forhold til killingens fremtid tilknytning, at killingen har oplevet en positiv kontakt med katte, dyr og mennesker.

Hvordan har kattemor haft det generelt og hvordan har hun har haft det under graviditet, og hvordan er faren i det hele taget, er allesammen vigtige faktorer. Faren har en væsentlig betydning for, hvordan killingernes væsen og temperament bliver. Det er påvist, at venlige og imødekommende fædre avler venlige og imødekommende killinger. Bruce Fogle har lavet undersøgelser omkring netop dette og har fundet ud af, at selvom de fleste killinger ikke har nogen tilknytting til faren, så får faren betydning for killingernes sind og temperament alligevel.
Diskussionen om arv og miljø gælder ikke blot mennesket, det gælder også katten.

Stimulering af katten

De 3 kategorier er: Fysisk, følelsesmæssig og mental. Er katten udekat klarer den selv den fysiske del af stimulering. Til gengæld kan det være en god idé at knytte bånd med katten ved at den kender sit navn og at den regelmæssigt bliver kælet for. Nogle udekatte kan også godt lide at lave tricks, så som at give pote og lave high five. Disse tricks hører under mental stimulering.

Med hensyn til indekatten er der vigtigt, at den bliver stimuleret ved, at den reagerer til sit navn, og at ejeren sørger for at katten har mulighed for fysiske aktiviteter som at springe, hope og balancere i højde. En agilitybane er absolut en god ide. Katten og ejeren skal også have øjeblikke, hvor der kæles og leges.
Desuden finder jeg vigtigt som katterådgiver, at katten reagerer til sit navn. Det kan blive nødvendigt at kalde katten til sig og hvis katten ikke kender sit navn, vil den ikke reagere og dermed ikke komme tilbage.
Mental stimulering er tricks og i den forbindelse kan man “shape” dvs. forme adfærden. Katten kan lære at give pote, sætte sig eller mange andre ting. De fleste katte har talenter for tricks, det gælder som ejer at få øjne på dem, og forstærke adfærden positivt ved at benytte forstærkere som mad, lege elller kæl.

Eftertanker

Mennesker har efterhånden fået katte ved deres side i ca. 4000 år måske endda flere år, da det er for 9000 år siden, at en mand på Kreta blev begravet med en kat.
Katten og dyr generelt har lidet den skæbne, at de fleste menesker ikke ser dyr som tankende og bevidste væsner. Naturvidenskabet har dog fundet ud af, at dyr har følelser, at de har humoristisk sans og at de føler sympati. Hvem har f.eks. ikke den erfaring i at ens kat kommer og trøster én når man er ked af det eller syg? Den erfaring har jeg i hvert fald.

Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at dyr er rigtige gode til mennesker, blodtryk sænker sig og man får gang i endorfiner, som friggør og dermed skaber det gode humør. Har man dyr, må man sørge for at de får mad og bliver passet på. Til sidst hjælper dyr mennesker til at skabe mellemmenneskabelige relationer, interessen for dyr gør det nemmere for mennesker at møde andre mennesker.

Katten er og bliver et rovdyr, et intelligent og social fleksibelt individ, som lever tæt ved mennesker af lyst og af praktiske grunde. Ved at forstå kommunikationens veje knyttes nemmere  bånd til dyret.