michellegarnier_tipsfirkant

Katteekspert på Instagram

My Latest photos

    Følg med i bloggen og få 3 tips

    Katte

    Katte og katte imellem: Sammenføringen er på dagsordenen

    Nyhedsbrevet januar 2016: Katte og katte imellem: Sammenføringen er på dagsordenen

    For knap 10 år siden var det ret ualmindeligt at have flere katte. Havde man flere end to kunne man nemt få betegnelsen “kattedame”. I dag er det mere almindeligt, selvom jeg for nyligt havde en lidt sjov oplevelse. Jeg var nødt til at bruge en taxa med mine fire katte og taxachaufføren var stille, inden der kom denne lidt tøvende bemærkning: “Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har kørt med fire katte.” Så ja det er stadig lidt specielt at have flere katte.

    Men der er brug for, at katte-ejere får flere katte. Det er efterhånden rigtig mange katte og ikke nok enkelte hjem til dem! Alene i Danmark anslår man, at der er ca. 500.000 vildtlevende katte. Det betyder fyldte internater, med katte som mangler et hjem.

    Men det er ikke en nem beslutning at træffe, for det er besværligt at flytte, når man ejer flere katte. Når man søger bolig vil man opdage, at der er mange steder, hvor man ikke accepterer mere end et enkelt kæledyr. Derfor er det en god ide at gore sig klart, at man kan ende med at skulle skille sig af med sine katte, fordi man ikke kan finde et nyt hjem, hvor de kan flytte med.

    Hvad kræver det at sammenføre to katte og hvornår starter sammenføringen i det hele taget? Sammenføring starter ved at finde ud af om katten har behov for en ven, hvis man har en enekat eller om den godt kan klare at endnu en kat flytter ind.

    At have flere katte sammen er en lille smule som et arrangeret ægteskab. Ejerne vælger for kattene. Men hvordan ville man selv reagere hvis, man selv var tvunget ind i situationen? Jeg er bestemt ikke sikker på, at jeg ville være velvillig. Så velvilje er det katten skal motiveres til og der skal nok også lidt mere til, før den accepterer en ny kat i hjemmet og mere skal det nok til.

    Har du tænkt dig at få en kat mere? eller har du fået en kat mere og har nogle udfordringer? Eller vil du gerne høre og lære mere om hvordan sammenføring i det hele taget foregår?

    Jeg holder i januar og februar foredrag om sammenføring af katte:

    Den 21. februar kl.11. i Egtved

    Tilmelding og yderligere information finder du her: http://birma.dk/Medlemsinfo-2/Medlemsmoeder/index.html

    Vil du vide mere om sammenføring? Så læs min artikel i Ekstrabladet:

    http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr/article4237108.ece

    http://michellegarnier.dk/sammenforing-af-to-katte-omtanke-og-talmodighed/

    Og har du ligefrem behov for hjælp eller overvejer du at få kvalificeret hjælp:

    http://michellegarnier.dk/nyt-sammenfoering-af-katte/

    Cool jul med katten

    En cool jul med katten

    katte-og-jul

    Når julen nærmer sig, og festen skal i gang, kan det være svært lige at huske katten og de mange farer, som er forbundet med julen og katten herhjemme. Hvad er det nu, du skal huske i år?

    Har du husket, at følgende blomster og planter skal placeres VÆK fra katten eller slet ikke skal være i dit hjem?

    I modsætning til hvad de fleste tror, har katten ikke en chance for at vide, at planten er giftig.

    De planter, som er giftige, er:

    Juleplante

    Beskrivelse

    Amaryllis

    Hele planten er giftig. Forårsager opkast og diarré.

    Hyacint

    Især løget er giftigt. Forårsager opkast og diarré.

    Gran

    Nålene kan ikke fordøjes.

    Julerose

    Hele planten er giftig.

    Lilje

    Hele planten er giftig for katte. Forårsager i alvorlige tilfælde nyresvigt, kan medføre død.

    Mistelten

    Bladene og bærrene er giftige. Forårsager diarré og opkast.

    Taks

    Bærrene er giftige.

    Tidløs

    Hele planten er giftig. Forårsager opkast, blodig diarré, kredsløbs- og vejrtrækningsproblemer. Forgiftningen påvirker nyrerne.

    Tulipan

    Fremfor alt løget er giftigt. Forårsager opkast og mavesmerter.

    De planter, du roligt kan have i dit hjem, er:

    Julekaktus og novemberkaktus er gode planter.

    Ved juletræet …

    Den naturlige duft af gran tiltrækker katten, og skal den klatres, er det en god idé med en stabil fod. Nålene kan ikke fordøjes af katte og skal derfor fjernes, efterhånden som de falder ned på gulvet.

    Kunstige træer kan godt have små dimser i plastisk eller metal, som ikke kan fordøjes.

    Katte elsker at drikke af forskellige typer vandbeholdere. Gødning og konserveringsmidler til blomster og planter bør undlades.

    Fehår, sølvglimmer, vat og anden julepynt, gavebånd og plastikposer er spændende for katten, men næppe gode i dens mavesæk … så al den slags skal holdes væk fra katten. På samme måde er kugler i glas ikke så behagelige at få op i trædepuderne, så kugler i plastik er et must.

    Har katten tendens til at færdes tæt på levende lys, så er det en god nyhed, at der findes flere og flere kunstige lys, som både ser godt ud og er ufarlige for katten. http://www.froetorvet.dk

    Indkøbsposer i papir er fantastiske til katten, husk blot at klippe håndtagene over. Hvorimod plastikposer er ganske farlige for katten såvel som for små børn.

    Hvad så med julemaden?

    • Katten holdes væk fra mad og drikke, der indeholder alkohol.
    • Katte tåler ikke chokolade. Mørk chokolade indeholder theobromin, som er giftigt for katten. Mørk og usødet chokolade er værst, hvid chokolade er mindst skadelig. Symptomer på forgiftning er opkast, diarré og kramper.
    • Katte tåler ikke rosiner og mandler.
    • Ben og skrog fra tilberedt kød kan sætte sig fast i halsen, og små splinter af ben kan sidde fast i mave og tarm. Og selvom katten har behov for rimelig meget fedt, er der ingen grund til at give den af julemaden, for den er alt for fed til katten. Lidt kogt kylling eller god dåsemad er lige så godt til katten.    

     

    Var der noget andet?

    Ja, det er der. Katten er et nysgerrigt dyr, som gerne deltager i familiens jul. Her finder du nogle tips og tricks til at holde en cool jul med katten http://www.bladetfordyrevenner.dk

    Rigtig god jul 🙂

    Ses vi på søndag i Odense til katteudstilling?kl. 11 holder jeg foredrag :-)

     

     

     

     

     

    Lauritz og tænderne: Husk lige tandbørsten …. (1)

    Dette er ikke bare titlen til et populært tv-program fra 90´erne, det er også en lille føljeton, jeg indleder her… og som jeg opfodrer jer til at deltage i ..

    Lauritz har store problemer med tandsten. Ligesom han har fået renset tænderne, kommer det igen. Han er ellers dygtig til at tygge sin mad og får en meget varieret kost for netop at hjælpe ham til at bruge sine tænder – især de store molære bag om.

    For et par år siden startede jeg at børste hans tænder, men det gik ikke rigtigt og projektet blev lagt på hylden …

    På det seneste har jeg fået en hel del forespørgsler omkring enetimer til netop tandbørstning og tænkte at det måtte være tid til at tage projektet op igen. Derfor ringede jeg til Tanddyreklinikken, hvor Jens Ruhnau er, for at bestille en tandbørste, og hvilken tandbørste! en curaprox tandbørste, som er super blød og egnet til katte og deres mund.

    Den er rød, lille og smart.

    1-  få Lauritz til at snuse til den og det gør han hver gang, således at han ikke bliver overrasket og dermed forbinder den med noget ubehageligt…

    2- jeg har lært Lauritz i forvejen at blive undersøgt dvs. at jeg kan uden problemer se på hans tænder uden at det er et problem for ham. ellers skulle det starte med det.

    3- Lauritz shapes til at kunne mærke tandbørsten mod hans kind.

    4- Lauritz shapes til at mærke bevægelsen af tandbørsten på kindet, så han mærker hvor blødt tandbørsten er.

    Så langt så godt ….

    Hvad med dig? Børster du tænder på din kat? hvordan går det det? Del gerne, fortæl og send fotos, så mythen om at katten ikke kan shapes aflives! Det er over 50% af alle danske katte, som har problemer med tænder, så må vi tage det ind at fremtidens katteejer må gå i gang med tandbørstningen …

     

    Tandbørsten til Lauritz

    Curaprox tandbørste til dyr

     

     

    Brevkassen: Min kat kan ikke li´ mig ….

    Hver uge vælger jeg at svare gratis på et spørgsmål eller en problemstilling. Denne uges spørgsmål er:

    Hej Michelle
    (…)

    Jeg skriver fordi jeg har en kat på knap halvandet år, som er bange for mig, og på sammetid heller ikke er særlig vild med mig.

    Jeg har haft hende siden hun var omkring 9- 10 uger gammel, da ejeren havde haft intentioner om at slå hele kuldet ihjel, og derfor ikke ville beholde dem til de var 12 uger.
    Et par uger efter vi havde fået hende flyttede jeg sammen med en kammerat, hvor vi også havde 3 andre katte.
    Det sted vi flyttede til, trivedes ingen af kattene og hun var også en lille smugle sky.
    Jeg flyttede så i december månede sidste år, sammen med min kæreste. De andre katte flyttede med min kammerat, og nu har jeg så min ene hunkat.
    Efter vi flyttede for os selv, blev hun hurtigt mere snaksalig, og fylder rigtig meget herhjemme nu, da hun konstant er på jagt efter opmærksomhed, kærlighed og selvskab til at lege i- og det får hun masser af.

    Mit problem er, at selvom vi snart har boet det samme sted eet år, så er det som om hun stadig ikke forstår sig på ‘reglerne’ herhjemme.
    Jeg er klar over at en kat kræver tålmodighed, og at de ikke altid er så inteligente.
    Vi har ganske få regler for hende, og det er ting som fx ikke at hoppe på bordet og hente ting, kradse i møblerne osv. Det skal også siges at trods hendes alder, har hun stadig enorm meget killingeadfærd.
    Når hun nu laver ‘ulykker’, løfter jeg hende stille (og gerne med en hånd under bagen), i nakken, hen til stedet hun har lavet ulykker, og siger meget bestemt ‘NEJ’!
    Min kæreste skælder hende ikke ud ligeså ofte som jeg, og jeg tror at det er det der er grunden til at hun ikke ‘kan lide’ mig ligeså godt som hende.
    Hun bliver tit bange for mig, hvis jeg rækker ud efter hende for at ae hende, eller løber sin vej hvis hun kan se jeg er på vej.
    Hun har som skrevet heller ikke den store interesse i at snakke med mig, medmindre jeg er den eneste mulighed der er.
    For det meste ligger hun hele dagen, hvor jeg går hjemme, og sover uforstyrret og lang fra mig, men idet min kæreste kommer ind af døren, skynder hun sig ned for at sige hej.
    Dette gentager sig ikke hvis JEG fx har været ude at handle, og kommer hjem.

    Jeg er begyndt at tænkte på om jeg håndtere hende forkert, da jeg har fornemmelse af at hun er en følsom kat, og søger derfor noget hjælp til at takle hende, så hende og jeg kan få et bedre forhold til hinanden.

    Jeg håber virkelig du kan hjælp mig,

    Mangle hilsner T.

    Her er mit svar:

    Kære T.,

    Din kat er bange for dine hænder, fordi du bruger dem til at straffe hende. Derfor bliver hun usikker, når du vil æ hende. Hun ved ikke om du vil straffe hende or nej. Derfor skal du for det første ikke bruge straf, og som du skriver det selv virker det ikke at gøre det. Hun gentager alligevel den upassende adfærd, ligemeget hvor mange gange du
    straffer hende.

    Du skal rose hende for at gøre de “rigtige” ting og sørge for at hun ikke laver ulykker. Hvis du ikke vil at hun går på bordet, skal du sørge for at hendes motivation positivt trækker på gulvet. Kan du se hvad jeg prøve at vise dig? Hun ved ikke hvad du vil og tror faktisk at hun gør alting forkert, når du ikke roser hende. Glem alt om straf, ros den positive adfærd og sørg for at hun ikke laver ulykker. Det er meget nemmere at undgå problemer end det er at få hende til at forstå noget, som hun ikke forstår. Desuden hver gang du reagerer på noget, om det er forkert eller rigtigt, forstærker du adfærd, fordi hun får en reaktion.

    Når du starter med at ignorere hendes ulykker, vil du opleve at hun gør det endnu mere! Det er livsnødvendigt for et dyr eller et menneske at få respons. Små børn dør af at blive ignoreret.

    Hvis hun laver noget virkeligt slem at du vil tage hende ud af rummet f.eks. , tager du en håndklæde, tager hende op uden at sige noget eller kigge på hende, bærer hende ud og lukker døren. Det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde vil hun ikke forbinde dine hænder med noget negativt.

    Du skal få hende til associere dig med gode oplevelser. Det vil tage sin tid og nogle gange vil du opleve at hun trækker sig væk, da hukommelsen får adfærd til at foregå spontant. Tålmodighed, ro og tid hjælper,

    Jeg håber at denne mail, vil hjælpe dig.

    T. skrev et par dage senere …

    Hej Michelle
    Mange tak for dit gode svar.
    Jeg har allerede på få dage uden ’straf’ fået en gladere kat.
    Hun kommer for at snakke med mig, næsten hele tiden.
    Jeg straffer hende ikke længere, men fjerner hende stille og roligt fra de ting hun ikke må, uden at sige noget til hende eller se på hende.
    Jeg vil fortsat prøve dette på hende, og håber både at hun får det bedre, men også at hende og jeg får et bedre bånd.

    Mange taknemmelige hilsner, T

     

    Har du også brug for hjælp til din kat?

     

    Sammenføring af to katte: Omtanke og tålmodighed

     

     

     

    For 20 år siden var det meget almindeligt at have én kat og kun én, medmindre man var opdrætter eller boede ude på landet. De seneste 10 år er det blevet mere og mere almindeligt at have to eller tre katte sammen. Bøger og dyrlæger anbefaler ligefrem at have to katte sammen, for eksempel to af samme kuld.

    Men det er vigtigt at gøre dig visse overvejelser, før du anskaffer dig kat nummer to. Lad os sige, at du har en kat og kunne tænke dig nummer to. Hvordan er din kat derhjemme? Er den ung eller gammel? Mangler den selskab, eller har den det fint som alenekat? Er den udekat eller indekat?

    Når du har vurderet, om din egen kat er klar og egnet til en bofælle, bør du overveje, hvad det skal være for en kat. Skal det være en racekat eller en blanding – eller en huskat? Skal den komme fra en opdrætter, eller skal den købes på et internat eller et helt tredje sted? Skal det være en hankat eller en hunkat? Skal det være en killing, en ung kat eller en voksen kat? Skal den være meget lige din nuværende kat, eller skal den have et andet sind? Mange spørgsmål, der kræver observationer. Generelt er det nemmere at føre en killing sammen med en voksen eller ung kat. Men intet er givet, for det er levende væsener man taler om. At føre to katte sammen kan sammenlignes med et arrangeret ægteskab: Den bedste match skal findes og det skal lægges noget arbejde og velvilje for at få det til at blive til en succes.

    Hvordan gør du det?

    At føre to dyr sammen giver næsten altid en hel del spænding den første tid. De skal vænne sig til hinanden og se hinanden an. Men du kan gøre det lettere for dem begge med enkle midler.

    Kattene er meget sensitive dyr og har et meget fint sanseapparat. Lugtesansen bruger de til at genkende både dig og andre dyr. Det er derfor en fordel, at dyrene og familien dufter ens. Du kan for eksempel lade din nuværende kat ligge på en gammel t-shirt og derefter lade den nye ligge på den – og omvendt. På den måde deler de duft og vænner sig til hinandens duft.

    Du gør det samme med kattebakken. I den første tid skal kattene være adskilt og derfor har du mulighed for at bytte kattebakkene således, at de lærer hinandens dufter at kende.

    Det er en god ide, at de kan se hinanden. Det kan du sørge for ved at lave en dør af hønsenet, som du placerer i stedet for døren mellem de rum, hvor kattene går. Det er vigtigt, at kattene kan se og høre og lugte hinanden – kan de bare fornemme hinanden bag en lukket dør, kan det gøre dem unødigt utrygge. Badeværelset, bryggerset eller et andet rum, hvor der er meget aktivitet, er ikke nødvendigvis et godt valg, da den nye kat skal kunne hvile sig og være i fred i rummet. Dette rum skal kunne bruges i andre sammenhæng f.eks. ved store familiefester f.eks.

    Lidt mere …

    Et andet vigtigt råd er at ‘mætte din kat’, før den nye ankommer. Hvis din kat er understimuleret, har den måske for meget energi og reagerer uheldigt, når den nye ankommer. Det er altid en god ide at vælge en periode, hvor der er lidt stille og roligt, når du henter den nye kat. Den skal vænnes langsomt til sit nye hjem, sin nye familie og sin nye kattebofælle. Det er vigtigt at begge katte bliver knyttet til jer og associere positivt ved hinandens selskab. Derfor skal du finde motivationen for at de to katte skal acceptere hinanden og ikke slås. Så godt med godbidder og kontaktøvelser med kattene hver for sig og mens de ser på hinanden. Den første kat skal have masse af opmærksomhed og skal roses for sin gode adfærd. Den lille nye skal roses for sin nysgerrighed og gå på mod.

    I de fleste tilfælde vil det tage noget tid, før alting falder på plads, og kattene er rolige ved hinanden. Du vil måske opleve, at der ikke sker fremskridt i en periode, men at tingene så pludselig falder i hak, og kattene accepterer hinanden. Det kræver tilvænning af at få en anden kat i sit hjem. Nogle dage vil være gode og andre dage vil være problematiske. To skridt frem og et tilbage.

    Det er for mange mennesker nemmest kun at have én kat. Men der er mange fordele ved at have to, hvis man har tiden og tålmodigheden. Ved at have to katte oplever du dynamikken mellem de to artsfæller. Det kræver noget mere opmærksomhed og arbejde – men med stor sandsynlighed også stor glæde for alle parter.

    Tillykke med kattene!

     

    Har du brug for hjælp til at sammenføre katte?

    Læs mere om sammenføring af to (eller flere) katte 

     

    Mus og mænd versus katte og have

    Kære katte-elsker,

    Ønsker du at kommentere indlægget, klikker du på titlen og hopus pokus kommer kommentarfeltet op 🙂

    ✭✭✭✭✭✭✭✭✭

    Nej denne blog er ikke en version af John Steinbecks roman, skrevet på en grå påskemandag … Nu skulle havesæsonen gerne starte og jeg er sikker på at alle med eller uden have vil kunne læse i magasiner, blade og på nettet hvad du gør for at skræmme naboens kat!

    Det er efter min mening ikke i orden at skræmme dyr, for det første er det en dårlig løsning og for det andet, det virker ikke. Læringspsykologien viser at individer ikke lærer at få påført angst og frygt. Når det gælder katten, er det sådan at motivation for at ikke komme hos naboen skal være stærk, stærkere end angst for at blive skræmt. Derfor er det en god ide at tænke kreativ i stedet for aversiv.

    1 Sig til naboen at du gerne vil være fri for at få besøg af katten. Forklar hvorfor. Opfordr naboen til at gøre sin have så lækker at motivationen for katten at forlade den bliver meget lille. Naboen kan f.eks. plante et catnip træ. Catnip er for mange katte en lækker sag og katten vil nødig gå lang væk fra den. Naboens have skal rumme forskellige udsigtpunkter, hvorfra katten har mulighed for at holde øje uden at bevæge sig for meget og det skal være en have men mange gode muligheder for fysiske og mentale aktiviteter. Du kan også ligefrem foreslå naboen at han/hun skal bygge en løbegård. Tilbyd din hjælp, det styrker det gode naboskab.

    2 Sørg for at det er passage mellem naboens have og din, således at katten ikke føler trang til at gå ind hos dig. Du kan eventuelt plante ved passagen små busker af bambus eller catnip, som vender ud af. På den måde har katten ikke behov for at komme i din have. Passagen skal være så lækker, at katten får lyst til at være der og ikke i din have.

    3✭ Sørg for at din have er så venlig at katten ikke føler trang til at markere dér. Jeg tænker på afføring på græsplanen! Sprøj Feliway/Felifriend langs passagen, så fortæller du katten at her bor venlige katte. Det kan mindske kattens behov for at markere.

    4 Gentag 2 og 3 regelmæssigt og udvide evt. med udsigtpunkter, som gør at katten kan se hos dig. Det med at se mindsker nysgerrigheden hos katten. Som alle arter er det som ses mindre skræmmende og også mindre spændende. Ting, som er utilgængelige eller forbudte er per definition spændende og tiltrækkende. OG katten er stor slem, forstår her meget nysgerrig og meget motiveret når tingene er enten utilgængelige og forbudte. Gør passagen lækker, det er en sikker vinder.

    5 De fleste katte kan ikke lide citrusfrugter, køb økologisk citrus, brug dem og når du er færdig, hak dem i mindre stykker og stryg dem rundt hvor du ikke vil have besøg af katten. På den måde tilføjer du både noget positivt (den bedste metode) og lidt aversivt (den er mindre sikker)

    6 Giv naboen mine kontaktoplysninger (tlf. 28 73 14 36). Jeg kommer gerne og viser hvordan katten motiveres til at blive hjemme, og endda på en sjov måde. Jeg har altid tilbud på enetimer. Foreslå evt. ejerforeningen at få mig ud til en konsulenttime eller to. Det er godt givet ud og endda ikke særlig dyrt, forsiker jeg dig.

    7 Gentag 1, 2, 3, 4, 5 og evt. 6 regelmæssigt. Gentagelsen fremmer forståelsen!

    Du ønskes en god havesæson uden uønsket besøg 🙂

    Hvordan ser min verden ud, tænker Pickie?

     

     

     

     

    Ferie med katten …

    Kære katte-elsker og læser,

    Her er et nyt indlæg. Ønsker du at skrive skal du blot klikke dig på titlen. Derpå kommer kommentarfelt oppe.

    Rigtig god læselyst.

    Michelle

    kræver at du har forberedt dig en smule, hvis du skal til udlandet. Det er ikke noget nyt i at katten skal have et gyldigt pas, hvis du rejser indenfor EU.

    I passet skal det stå:

    • Ejeren af dyret
    • Beskrivelse af dyret
    • Identifikation af dyret enten ved mikrochip eller tatovering
    • Vaccination mod rabies
    • Undersøgelse for rabiesantistoffer
    • Flåtbehandling
    • Behandling mod echinococcer – rævens bændelorm
    • Andre vaccinationer, f.eks. hundesyge
    • Klinisk undersøgelse, hvor dyrlægen kan attestere, at dyret at egnet til transport
    • Diverse

    Passet skal medbringes under rejsen og fremvises på forlangende.

    Husk særlige bestemmelser Sverige, Norge, Storbritanien, Irland.

    Fødevaredirektoratet indhenter hvert år oplysninger om, hvilke krav der stilles fra udlandets side.

    Og ikke nok om det, skal du også have undersøgt det med flyselskabet, hvis du skal flyve.

    Rigtig god rejse!

    Pickie

     

    Pack bonding: At være stille med sin kat

    Kære katte-elsker og læser,

    Her er et nyt indlæg. Ønsker du at skrive skal du blot klikke dig på titlen. Derpå kommer kommentarfelt oppe.

    Rigtig god læselyst.

    Michelle

     

    Min kollega Betina Sabinsky har skrevet en rigtig god blog om stilleøvelser eller pack bonding, den har jeg fået lov til at linke til: http://www.dog-wise.dk/en-still-og-rolig-øvelse.html

    Pack bonding handler om at knytte bånd ved at være i hinandens nærvær og uden at lave noget. Det svarer til at ligge på sofaen og at få besøg af katten. En simpel og behagelig måde at være i kontakt med sit dyr. Den kræver hverken klikker eller target… blot lyst til at være sammen.

    Rigtig god læsning og god week-end

     

    Michelle og Lauritz

     

     

     

     

     

     

     

    Foredrag den 1. februar 2012: Katten og kattens verden

    Kære katte-elsker og læser,

    Her er et nyt indlæg. Ønsker du at skrive skal du blot klikke dig på titlen. Derpå kommer kommentarfelt oppe.

    Rigtig god læselyst.

    Michelle

    Foredrag den 1. februar 2012 kl. 19 ved Greve Borgerhus.

    Katten er efterhånden danskernes foretrukket kæledyr. Desværre bliver katten ofte misforstået og hvert år bliver mange katte aflivet pga. adfærdsproblemer.

    Med dette foredrag ønsker jeg at præsentere katten og dens fantastiske sanser.

    Du får konkrete forslag om hvordan du kan dække din kats behov. Jeg viser hvordan katten kommunikerer med omverden og hvordan du kan forstå kattens sprog.

    Du får svar på:

    •  Er der konkrete måder at introducere en kat til sit nye hjem?
    • Er der specifikke måder for hurtigt at aflæse en kat, ligesom man kan med en hund?
    • Den bedste måde at håndtere en kat på?

    Det bliver plads til spørgsmål undervejs.

    Tilmeldninger:

    Michelle Garnier

    Tlf. 28 73 14 36 eller kattefeen@michellegarnier.dk

    Køber du en billet, får du én billet gratis  dvs. 2 billetter for én pris: 125,-kr

    Betales til: Banknordik  5226 0001007207