michellegarnier_tipsfirkant

Katteekspert på Instagram

My Latest photos

    Følg med i bloggen og få 3 tips

    Sammenføring af to katte: Omtanke og tålmodighed

     

     

     

    For 20 år siden var det meget almindeligt at have én kat og kun én, medmindre man var opdrætter eller boede ude på landet. De seneste 10 år er det blevet mere og mere almindeligt at have to eller tre katte sammen. Bøger og dyrlæger anbefaler ligefrem at have to katte sammen, for eksempel to af samme kuld.

    Men det er vigtigt at gøre dig visse overvejelser, før du anskaffer dig kat nummer to. Lad os sige, at du har en kat og kunne tænke dig nummer to. Hvordan er din kat derhjemme? Er den ung eller gammel? Mangler den selskab, eller har den det fint som alenekat? Er den udekat eller indekat?

    Når du har vurderet, om din egen kat er klar og egnet til en bofælle, bør du overveje, hvad det skal være for en kat. Skal det være en racekat eller en blanding – eller en huskat? Skal den komme fra en opdrætter, eller skal den købes på et internat eller et helt tredje sted? Skal det være en hankat eller en hunkat? Skal det være en killing, en ung kat eller en voksen kat? Skal den være meget lige din nuværende kat, eller skal den have et andet sind? Mange spørgsmål, der kræver observationer. Generelt er det nemmere at føre en killing sammen med en voksen eller ung kat. Men intet er givet, for det er levende væsener man taler om. At føre to katte sammen kan sammenlignes med et arrangeret ægteskab: Den bedste match skal findes og det skal lægges noget arbejde og velvilje for at få det til at blive til en succes.

    Hvordan gør du det?

    At føre to dyr sammen giver næsten altid en hel del spænding den første tid. De skal vænne sig til hinanden og se hinanden an. Men du kan gøre det lettere for dem begge med enkle midler.

    Kattene er meget sensitive dyr og har et meget fint sanseapparat. Lugtesansen bruger de til at genkende både dig og andre dyr. Det er derfor en fordel, at dyrene og familien dufter ens. Du kan for eksempel lade din nuværende kat ligge på en gammel t-shirt og derefter lade den nye ligge på den – og omvendt. På den måde deler de duft og vænner sig til hinandens duft.

    Du gør det samme med kattebakken. I den første tid skal kattene være adskilt og derfor har du mulighed for at bytte kattebakkene således, at de lærer hinandens dufter at kende.

    Det er en god ide, at de kan se hinanden. Det kan du sørge for ved at lave en dør af hønsenet, som du placerer i stedet for døren mellem de rum, hvor kattene går. Det er vigtigt, at kattene kan se og høre og lugte hinanden – kan de bare fornemme hinanden bag en lukket dør, kan det gøre dem unødigt utrygge. Badeværelset, bryggerset eller et andet rum, hvor der er meget aktivitet, er ikke nødvendigvis et godt valg, da den nye kat skal kunne hvile sig og være i fred i rummet. Dette rum skal kunne bruges i andre sammenhæng f.eks. ved store familiefester f.eks.

    Lidt mere …

    Et andet vigtigt råd er at ‘mætte din kat’, før den nye ankommer. Hvis din kat er understimuleret, har den måske for meget energi og reagerer uheldigt, når den nye ankommer. Det er altid en god ide at vælge en periode, hvor der er lidt stille og roligt, når du henter den nye kat. Den skal vænnes langsomt til sit nye hjem, sin nye familie og sin nye kattebofælle. Det er vigtigt at begge katte bliver knyttet til jer og associere positivt ved hinandens selskab. Derfor skal du finde motivationen for at de to katte skal acceptere hinanden og ikke slås. Så godt med godbidder og kontaktøvelser med kattene hver for sig og mens de ser på hinanden. Den første kat skal have masse af opmærksomhed og skal roses for sin gode adfærd. Den lille nye skal roses for sin nysgerrighed og gå på mod.

    I de fleste tilfælde vil det tage noget tid, før alting falder på plads, og kattene er rolige ved hinanden. Du vil måske opleve, at der ikke sker fremskridt i en periode, men at tingene så pludselig falder i hak, og kattene accepterer hinanden. Det kræver tilvænning af at få en anden kat i sit hjem. Nogle dage vil være gode og andre dage vil være problematiske. To skridt frem og et tilbage.

    Det er for mange mennesker nemmest kun at have én kat. Men der er mange fordele ved at have to, hvis man har tiden og tålmodigheden. Ved at have to katte oplever du dynamikken mellem de to artsfæller. Det kræver noget mere opmærksomhed og arbejde – men med stor sandsynlighed også stor glæde for alle parter.

    Tillykke med kattene!

     

    Har du brug for hjælp til at sammenføre katte?

    Læs mere om sammenføring af to (eller flere) katte 

     

    125 kommentarer til Sammenføring af to katte: Omtanke og tålmodighed

    • Louise skriver:

      Tror du, at det er muligt at sammenføre to katte i en forholdsvis stor lejlighed? Mvh Louise

    • Michelle Garnier skriver:

      Kære Louise,

      Det skulle gerne være muligt når du har en stor lejlighed. Det er vigtigt at tænke på et rum, som den nye kat skal kunne vende tilbage igen og igen. OG tålmodighed 🙂

    • Louise skriver:

      Hej Michelle. Tak for svar.:)

      Jeg har en steriliseret indekat på snart halvandet, og kunne meget godt tænke mig, at hun fik noget selskab i form af en racekilling. Jeg har læst, at det er nemmest med en killing, passer det? 🙂

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Louise,
        Når hun er kun 1 1/2 år, kan du sagtens få en killing helt op til 7 måneder til hende, det er altid nemmest med en killing 🙂 men igen skal du kigge på sindet.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Sabrina Jørgensen skriver:

      Hej (:

      Vi har en Hellig Birma på 7 mdr. der har boet med to hunde i et par måneder, hvilket han elskede. Nu er han tilbage til livet som alene indekat og vi vil gerne anskaffe os endnu en Hellig Birma. Hvor stor aldersforskel kan der være på de to, for at de stadig får noget ud af hinanden?

      Hilsen
      Sabrina og Benjamin

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Sabrina,

        Det er skønt når dyr kan finde ud af forstå hinanden på tværs af arter 🙂 Din Hellig Birma er jo ganske ung og hvis du gerne vil have en ret uproblematisk sammenføring, kan du vælge en Hellig Birma som er en tand yngre dvs. 5 måneder. På anden side kommer det an på hvordan han er. Nogle katte har behov for at få “støtte” og derfor kan det være en fordel med en lidt ældre kat.
        Alderen er ikke alt, det er spørgsmål om sind, således at de får glæde af hinanden 🙂

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Mark skriver:

      Hej.
      Vi har i går fået en Birma på 7 måneder og vi har i forvejen en hund kat på 5-6 år hun har aldrig været allene, vores “gamle” kat sidder bare i hjørnet og kigger og flygter så snart den anden kommer, er dette meget normalt? Hun sidder og ryster og røre sig ikke ud af flækken.

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Mark,

        Den reaktion du oplever kan sagtens forekomme. Alle levende væsner med rygrad har kun 3 reationsmuligheder på det som de opfatter som “fare”, det er flygt, frys eller kamp. Du oplever de første 2, som er almindelige. Det skulle gerne gå af sig selv ellers kan I få lidt hjælpe undervejs ved at bruge Rescue – fra Bachs remedier. Dråberne er uden bivirkninger og tager top af angst og frygt, købes i Matas og gives på mad, 4 dråber 4 gange om dagen som det passer.
        Dyr har behov for tid og derfor er det vigtigt at ikke forcere tingene, men være tålmodig. Den lille Birma på 7 måneder er stadig en ung kat og er derfor opfattet som en stor killing af den store.

        Tillykke med den nye og den gamle kat.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Vivi Jensen skriver:

      Hej.
      Jeg søger et råd her da jeg efterhånden er meget frustreret over mine dejlige katte. Jeg er flyttet hjem til mine forældre 1. marts og har taget mine to katte Bølle og Stump med. De er små fire år gamle, og fra samme kuld. De er begge hankatte og er kastreret. Mine forældre havde i forvejen en kastreret hankat på ca 7 år Tiger boende. Bølle og Stump var indekatte, men har her fået mulighed for at være udenfor. De har base på overetagen sammen med mig, og her har de også deres kattebakke. De blev ligeså stille introduceret for hinanden alle tre. De første uger gik godt, og Bølle og Stump var ovenpå, mens Tiger var nedenunder og i haven. Men så begynde de at pisse rundt omkring, alle 3 – de har ellers altid været renlige! Blandt andet, markerer de ude på køkkenbordet, bare få dråber, så det er jo ikke fordi de trænger til at pisse! Føj!! Og det er kun blevet værre og værre, vi kan efterhånden ikke lade vores tøj ligge hvor kattene er, fordi vi ikke kan være sikre på de ikke pisser på det! Især min mors tøj er de efter. Og de har også skidt forskellige steder i huset. Og natten og når vi ikke er hjemme er de hver for sig. Overpå er faktisk det eneste sted de ikke pisser eller skider. Når Bølle og Stump ser Tiger bryder de ud i hvæsen og miaven, og lægger sig helt fladt ned på gulvet med ørene lagt helt tilbage. Tiger virker nærmest som om han bare synes de er irriterende. Nogengange kan de sagtens ligge allle tre og putte i stuen. De er ikke kommet rigtigt op at slås, men jager hinanden meget. Stump virker som om han er meget afslappet med det hele, mens Bølle virker mere ude af balance. Han opsøger Tiger og giver sig til at hvæse af ham. Tiger virker tilgengæld som om han synes at haven er hans, og jager gerne de andre ind når de kommer ud. Bølle og Stump har det meste af tiden mulighed for at være ude på en terrasse og taget hvor Tiger ikke er. Bølle og Stump har tydeligvis en tryg base ovenpå, og de sover da også i sengen med mig. <3 Her til morgen er jeg vågnet og har opdaget at en af dem har skidt på gulvtæppet i gangen! ARGH!! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre…. 🙁 Jeg elsker mine katte så utrolig højt, og det går mig så meget på. Mon du har en godt råd til mig?
      MVH Vivi

    • Jens skriver:

      Hejsa.
      Vi har ført en kat sammen med vores 2 ældre katte.
      Den ene gamle er 8 år gammel, den anden er 5.

      Den nye kat fik vi at vide var under et år, men da vi fik hendes papirer viste det sig at hun var ca. 2.
      Hun ser meget ung ud, og har en meget ung adfær. og det er her problemerne kommer.

      De 2 yngste klarer sig meget fint sammen, de leget dog meget heftigt (Meget tydeligt at det er leg).
      Men den ældste er lidt mere besværlig. Hun bliver ved med at hvæse og være bange for den nye.
      Den nye er utrolig fræk, hun springer på den ældste og jager hende rundt.

      De fik self. masser af indførsels tid, hver sin katte bakke, bytten rundt, mad og vand hver for sig, små møder, dufte hinanden.
      Alt det der. Vi har prøvet det tidligere, og der var slet ikke de her knuder.

      Men hvad kan vi gøre nu?
      Vi har haft den nyeste i et par måneder, og alle forbedringer er nu pludseligt væk, og der er mere kaos og larm, end ro og dynamik.
      Endnu værre er den mellemste nu begyndt at lege meget hårdere med den ældste, og den ældste er SLET ikke med på det!

      SOS!

      Mvh.
      Jens

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Jens,

        Tak for din kommentar – Jeg undskylder mange gange at du ikke har fået svar fra mig tidligere. Jeg ser din kommentar først nu!

        Hvor er det pt.? Er det blevet bedre eller har i valgt at sende killingen retur?

        Du må gerne svare på dette spørgsmål inden jeg skriver mere eller kan du sende en mail til kattefeen@michellegarnier.dk

        Mange hilsner

        Michelle

    • Ria-Kirstine skriver:

      Hej Michelle,

      Håber du kan sige mig om det er godt eller skidt. Men lad mig starte med lidt “historie”
      Da manden og jeg flyttede i hus købte vi to katte, en mor med hendes ene killing. I dag er killingen 2år (+nogle mdr). Sår for en god måned tid siden kørte naboen mor-mis ned (i hans egen indkørsel) Killingen, Bastian, gik og ledte og ledte, kaldte og kaldte… Peb dag ud og dag ind. Så vi besluttede os for at anskaffe en ny “legekammerat” til ham. Her kommer lille Ofelia på 3 mdr. så ind i billedet…. Hende fik vi i onsdags. Vi gav dem god til til at se hinanden an, byttede rundt på tæpper og deslige for at de lærte hinandens dufte. Ofelia var til at starte med lukket inde i et lille rum, nu er hun så ude. Når han ser hende knurrer og hvæser han, men flygter ikke mere (ok nogen gange). Det ser bare voldsomt ud nogen gange. Men lukker vi hende inde igen, så kan han godt gå op og ligge sig eller bare lige for at undersøge, udenfor døren.

      Jeg har så to spørgsmål:
      1) Er der noget jeg kan gøre for ham, for at han kommer af med den værste frygt han har?
      2) Tror du denne sammenføring vil lykkes?

      De har i dag været sammen hele dagen (vi holder ham inde om dagen og lader ham komme ud om natten) men han har tilbragt det meste af dagen ovenpå køleskabet, hvor han iagttager hende, når hun leger og nogen gange hvæser og knurre han så af hende.

      Undskylder på forhånd det lange indlæg her…

      Venligst
      Ria-K.

      • Ria-Kirstine skriver:

        Han kan også godt knurre af os mennesker…. glemte jeg lige at skrive.

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Ria-Kirstine,

        Tak for din kommentar, som jeg første ser nu. Jeg undskylder mange gange at du har hørt fra mig før nu.

        Nu ved jeg ikke hvor langt, i er kommet med sammenføring af Bastian og Ofelia? Sammenføring tager tid og det er vigtigt at se det som to fremmede, der skal lære hinanden at kende- det er ikke altid nemt og tager sin tid. Som jeg kan se det, udfra din besked, var Bastian glad for sin mor er stadig meget ked af det. Når dyr sørger, er de ikke parat til at knytte sig til andre og det kan tage lidt mere tid. Jeg vil anbefale dig at købe Rescue fra Bach i Matas og giv Bastian 4 dråber 4 gange om dagen (når det passer jer) på mad eller en godbid. De vil hjælpe ham til komme over traumaet på en blid måde. Samtidig vil han være i stand til at reagere som sit sande jeg, det er svært når man er i sørg at gøre det.

        De to skal have tid til at vænne sig til hinanden. Ofelia er en killing og derfor skal i drage jeres opmærksomhed på Bastian, give ham god mad, hans favorite godbidder, lege med ham, kæle med ham osv. alene med ham og når Ofelia er i samme rum, men med mange meter afstand og ignorere at han knurrer eller hvæsser. I skal ikke prøve at aflede, da der ofte svarer til at forstærke den upassende adfærd.

        Når han også knurrer af jer eller hvæsser, er det udtryk for den forvirring efter hans mors død. Jeg vil ignore det og give ham tid til igen være sig selv. og igen er Rescue dråber en super god måde at hjælpe ham, da de har ingen bivirkninger og hjælper kun hvis han behøver hjælp. (en smule som c-vitamin). du kan læs om Bach ved at klikke på linket her http://michellegarnier.dk/wp-content/uploads/2011/10/Bach-Inges-Kattehjem.pdf

        Jeg håber at dette svar hjælper alligevel.

        Mange hilsner

        Michelle

    • Julie skriver:

      Hej..
      Jeg har en maine coon hankat på 2 år i en ikke bestemt stor lejlighed, dog flytter vi snart til større.MEN, fandt en sød lille hunkilling på nettet igår, og har reserveret hende, hun er af samme race, men hendes sind er modsat af vores 2 årige. Han er meget legesyg, kælen og opmærksomhedskrævende.Killingen er meget rolig i sindet, men også kælen og knytter sig meget.
      Hun er jo en hunkilling, og ville gerne have killinger med de to. Hun er 9 uger gammel.
      Mit spørgsmål er så ; Hvornår kommer hun i løbetid og er klar til at blive gravid?
      Skal de splittes fra hinanden efter? Eller hvordan?
      Hilsen Julie

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Julie,

        Tak for din besked. Den får jeg nu og jeg undskylder meget at du ikke har fået svar fra mig før. Hun må først flytte når hun er 12 uger, men det ved du sikkert eller må opdrætteren vide det, for dette er lovpligtigt. Jeg vil ikke anbefale at hun får killinger før hun er 1 1/2 gammel. Selvom hun kommer i løbetid som 7-8 måneder, er hun stadig væk en baby, mco er den langsomste voksende race og de bliver færdig når de er ca 5 år. Hun skal være rimelig færdig i sin krop og sind for at varetage rollen som kattemor og for at hun ikke får problemer, hvis hun får killinger alt for ung.

        Vil du kun have hende til parring eller? hvis du bibeholder hende, er det ingen hindring for at de to skal være sammen, også når killinger bliver født, men der er det forskellige meninger om det og især handler det meget an på hankatten.
        Hvis du ønsker hende kun til parring, kan du “leje” din hankat, det er en del opdrættere, som søger fertile hankatte til parring, da de ikke har nogen selv. Og så bliver man enig om betingelserne, om du skal have en eller flere killinger osv… Har du stamtavle på din hankat? De fleste reg. opdrættere søger hankatte med stamtavle.

        Jeg håber at jeg har svaret på dine spørgsmål eller må du skrive igen. Det kan du gøre til kattefeen@michellegarnier.dk

        Mange hilsner

        Michelle

    • Charlotte Kokborg skriver:

      Hej
      Jeg har en dejlig rolig steriliseret hunkat på 6 år, som har været sammen med en voksen hankat uden problemer, nu overvejer jeg så at anskaffe mig en lille killing, men er i tivivl om det skal være en hun- eller hankilling, er der nogen forskel på hvordan den “gamle” kat tager imod en hunkilling og en hankilling. Nogen siger nemlig at to hunkatte ikke kan sammen, men jeg kender da flere der har to hunkatte, så jeg er lidt i tvivl her.
      Håber du kan hjælpe ?

      Mvh
      Charlotte

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Charlotte,

        Det er altid nemmest at sammenføre killinger med voksne, ligemeget hvilken køn man taler om, mange anbefaler han og hun sammen men når din hunkat er rolig, kan jeg ikke se problemet at få en hunkat til, hvis det er det du ønsker dig, det er kun kønnet men også sindet som betyder meget. Den lille skal også have en rolig temperament, således at de kan enes bedste. Derfor skal du se på en killing, hvor du kan mærke sind vil passe med din hunkat 🙂 mere end køn.

        Je ghåber at jeg har svaret på dit spørgsmål.

        Mange hilsner

        Michelle

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Charlotte,

        mht. kastrater er køn ikke det vigtigste, men sind er. Desuden lever katten mange år og det er vigtigt at tænke på en kat, som vil passe med din kat og med dig. I min verden er den bedste match der hvor 2 katte er komplementære og kan støtte hinanden, de skal ikke ligne hinanden for meget men skal hellerikke være for forskellige. Din hunkat er rolig skriver du, vil hun havde godt af at have en ven/veninde som er lidt mere aktiv? eller? Killingen skulle gerne være harmonisk og nysgerrig ligemeget om det er en han eller en hun-:-)

        mange gode hilsner

        Michelle

    • Mette-Katrine Francke skriver:

      Hej Michelle.
      Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig? Jeg har lige nu en ca. 1 1/2 gammel hankat gående i min 4 værelseslejlighed, min kæreste og jeg fik ham for omkring 4 måneder siden og han har på den tid været meget opmærksomhedssøgende og kælen. Vi har nu taget to herreløse katte til os – en han og en hun killing. Vi har besluttet selv at beholde den ene og give den anden videre til min mor, da vi synes det bliver for meget med tre katte. Spørgsmålet er blot hvilken killing vi skal vælge, de er omkring 4 måneder gamle og er stadig i et separat rum væk fra vores “gamle” kat. Hunkillingen er nærmest en tro kopi af vores nuværende hankat og er altså derfor meget opmærksomhedssøgende og kælen, hankillingen er lidt mere rolig men dog også kælen. Hvad tror du vil fungere bedst? Jeg tænker på at der måske kan være en komplikation i hvis killingen – som hunkillingen jo er – er meget opmærksomhedssøgende ligesom vores egen kat, for jeg er bange for at de så vil blive sure på hinanden fordi de begge vil konkurrere om vores opmærksomhed? Hvad er dine tanker i forhold til det?

      Med venlige hilsner Mette-Katrine

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Mette-Katrine,

        Dejligt at høre at i har taget de små killinger til jer. Udfra det du fortæller mig, vil jeg vælge den killing, som vil være komplementær men ikke ens med den hankat, som i har i forvejen – dvs. hankillingen. To katte som ligner hinanden for meget for typisk ikke altid glad af hinanden, lidt forskelle er godt, mens for meget forskelle er ikke godt. Det er i hvert fald min erfaring 🙂

        På anden side er det også vigtigt at den killing, I bebeholder har en god kemi med jer 🙂

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Rebecca Russell skriver:

      Hej,
      Min kæreste og jeg har for 2 dage siden introduceret en ny lille hunkilling til vores 1 år gamle hunkat. De har begge altid været indekatte og vi har en 2-værelses lejlighed så der er ikke så meget plads.
      Vores hunkat er ekstremt social og enormt sød og nem. Eller…det var hun! 🙂
      For nu har hun nærmest barrikeret sig inde i vores soveværelse og hvæser og knurrer af den lille nye hunkilling på 3 måneder. Den nye lader til i stor grad at være upåvirket af det. Det virker som at hun ser vores gamle kat som en fin legekammerat på trods af at vores gamle kat hvæser af hende, og også langer ud efter hende en gang imellem når den lille nye kommer for tæt på. Det lader dog ikke til at tage modet fra den nye og hun prøver ufortrødent at hygge videre og lege med vores gamle kat. Vi har indtil videre prøvet at ignorere når der bliver knurret og hvæset da det virker som om vores gamle kat gør det defensivt fordi hun ret og slet er bange for den lille nye killing. Dog bliver hun irettesat når hun langer ud efter den lille. Mine spørgsmål er:
      Gør vi det nogenlunde rigtigt? Vi har svært ved at holde dem helt fra hinanden da den lille hele tiden vil finde den gamle så de kan lege sammen. Så nogle gange lukker vi døren til soveværelset så den gamle lige kan få lidt fred. Når de så er sammen, lader vi dem lidt finde ud af det selv, siden det ikke rigtigt ser ud til at den nye bliver påvirket af knurren og hvæseriet. Vi tænker også at det måske lidt kan have en afvæbnende effekt på vores gamle, at den nye ikke reagerer særlig meget på hvæseriet. Men er det dårligt at de har “negative” oplevelser med hinanden? Skal vi styre forløbet mere?
      Det er nemt nok at tage den nye og lege med hende foran den gamle som iagttager meget fokuseret. Dog kan det ikke lade sig gøre den anden vej rundt da den gamle slet ikke vil lege mere, men bruger al sin tid på at overvåge den nye. Det eneste tidspunkt de kan være helt tæt på hinanden uden knas, er når vi fodrer dem tæt på hinanden med godbidder. Men er det nok? Hvor lang tid kan man forvente at en sammenføring tager? Kan der fx gå en hel måned? Til slut kan jeg sige at de sover adskilt om natten indtil videre. Den nye sover i stuen alene mens den gamle sover hvor hun altid har sovet…på mig.
      DEt gør vi så den gamle forhåbentligt føler at vi stadig vil hende og hun kan få kvalitetstid med os. For om dagen er det svært at hygge med hende. Men er det bedre at lade dem skulle finde ud af at sove sammen i stuen så vi lukker døren til soveværelset?

      Puuuha det var meget! Undskyld den lange smøre! 🙂

      mvh Rebecca

      • Rebecca Russell skriver:

        Nå ja…er det en fejl at vi lader den lille nye komme ind på soveværelset hvor den gamle kat har barrikeret sig? Hvis den gamle derved føler at den nye bare for lov til at overtage hele hendes territorium? Eller er det okay, så hun lærer at de altså skal til at deles om hjemmet?
        mvh Rebecca

        • Michelle Garnier skriver:

          Jeg vil sørge for at den lille ikke kommer i soveværelset p.t. Killingen har nok nu og senere kan hun gå med den store over det hele. Den store skal lære at der ikke kan betale sig at være i soveværelset…

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Rebecca,

        Den store er bange og den lille er blot en killing. At ignore den upassende adfærd (hvæse osv.) er det rigtige at gøre. Det er bedre at lade den store finde ud af den lille selv. Det tager sin tid.
        Dog er det nogle meget vigtige ting at tænke på. Den store får og kommer altid først – hun skal hilses først, skal have mad først, leges med først osv, fra nu af og resten af livet. Det er super godt at lege med dem hver for sig, således at de associeres positivt på hinanden. “Jeg leger- det er rart – jeg kan se at hun leger og har det rart – ergo har vi det rart ved hinanden”.
        Den store har brug for tid og lidt afstand, det er godt at tage den lille og gør den trætte, så den store kan komme til og snuse til den lille. Efterhånden akn i laver lege hvor de to er involveret bla. ved at lege med pind ganske langsomt.

        Den store må ikke få opmærksomhed når hun trækker sig tilbage ellers kommer hun aldrig ud af det rum. Hun skal komme ud for at få opmærksomhed, mad, osv … ellers bliver hun forstærket i at det er det hun skal – være i soveværelset og det skal hun ikke!

        Køb evt. Rescue fra Bach og giv hende 4 dråber 4 gange om dagen- det tager angst og frygt uden at have effekt på kroppen.

        Det lyder som om i gør det helt rigtigt.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • mette hansen skriver:

      Hej Michelle, Jeg har en dejlig kastrat som er en tidligere hjemløs kat, en semilanghår formentlig blandet mainecoon. Han har en rolig adfærd ligger eller sidder meget og iagtager livet. I starten var hanmeget bange havde tydelig mange dårlige oplevlser med, men nu efter lidt mere end halvanden år er han tillidsfuld. Men om natten vækker han mig ofte ved at mjave højlydt, jeg har prøvet at lukke døren til soveværelset, men så vækker han mig ved at gå uden for vinduet og mjave eller kradse på døren og mjave. Han kan finde på at springe op og slå til mig med sin store maine coon pote, det virker som om han vil have jeg skal gå med ham udenfor. Han er aldrig agressiv , men det kan naturligvis være meget anstrengende i perioder hvor han vækker mig mange gange hver nat. Jeg prøvede med en anden kat for lidt over et år siden, men da fik han en svær lungebetændelse af et par gange hvor jeg var ved at tro jeg skulle miste ham og den nye kat var meget legesyg og kontaktsøgende så det var synd for min syge kat der trængte til ro til at blive rask. Jeg fik afhændet den nye kat til en sød dame ehvor han har det fantastisk godt idag.
      Nu nu har jeg mødt en dejlig maine coon kat på internat, der også som min egen er mild og godmodig og har været hjemløs. Min er omkring 4 år den nye er 2-3 år gammel og nykastreret. Vi har begrænset territorie her, indhegnet ca 2500 m2 stor have stødende op til skov og stort skur. Hvad synes du? Venlige hilsner Mette

    • katja skriver:

      hej michelle vi vil føre vores steriliseret hunkat på 6 år sammen med en killing hun har boet alene det meste af sit liv (hun har haft killinger før og havde søskende der også boede her) så hun har nok boede alene i 3-4 år og sidst vi havde en killing som var flugt med os hjem der ville hun ikke være inde mere og vi har ikke lyst til at hun stikker af/render væk fra os vil der være en mulighed for at få en ny kat med ind i familien eller er det umuligt ? vh katja

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Katja,

        Det er svært at sige, men det tyder på at der ikke skal være en killing, hvis i skal have en anden kat. Synes i at hun savner selskab? Det er ikke alle katte, som kan lide at være i en flok. Nogle katte nyder lige frem at være enekat. Skulle jeg sammenføre hende med en anden kat, vil jeg arbejde meget med at få hende meget tilfreds og glad således at hun opfatter den nye kat som en gevinst og ikke som en ulempe. Det er vigtigt at finde motivationen for at katten vil synes om den nye.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Jannie Jensen skriver:

      Hej Michelle,
      Vi har en steriliseret hunkat på 5 år. Hun har aldrig boet med andre katte før. I marts fik vi en maine coon killing (kastreret han), for at hun kunne få noget selskab når vi ikke er hjemme. Vi synes vi har forsøgt, at føre kattene sammen langsomt og uden at presse dem. Men det er som om den gamle ikke vil acceptere den nye killing selvom det nu er gået 4 måneder. Hun hvæser af ham og slår ud efter ham hvis han bare går forbi hende. Han er selvfølgelig legesyg, hvilket ser ud til at irritere vores gamle kat. Killingen var meget social i starten, men er blevet mere og mere distanceret over for os. Før ville han putte hvor vi var, men nu ligger han mest for sig selv. Dog kommer han nogle gange op og putter ved os. Den store putter heller ikke så meget ved os som før.
      Mit spørgsmål er nu, om vi har gjort begge katte en bjørnetjeneste ved at føre dem sammen. Er der mulighed for, at de kommer til at nyde hinandens selskab, eller kommer de aldrig til at enes?
      Håber du kan hjælpe.
      Venlig hilsen
      Jannie Jensen

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Jannie,

        Det lyder som i skal have hjælp. For den store ser ud til at have det mægtig svært ved den lille og den lille killing er ked af det og trækker sig tilbage.

        De fleste voksne accepterer ganske hurtigt en killing, men 4 måneder er lang tid, især for den lille mco, for de er meget sociale og trives normalt bedst i flok.

        Hvis I synes at opgaven er for stor, er alternativt at sende killingen tilbage til opdrætteren eller at få hjælp af en professionel – enten mig eller af en af mine kollegaer. Skriv til kattefeen@michellegarnier.dk eller ring til 28731436.

        mange gode hilsner

        Michelle

    • Cris skriver:

      Hej Michelle.

      Vi har en 2 årig kastreret huskat, han er en rolig og nysgerrig “fætter”, som gerne deltager i alt hvad vi foretager os.
      Vi bor nu i lejlighed men skal flytte i hus, vi ønsker os derfor en kat mere, (man må ikke have to katte i den lejlighed vi bor i, ellers havde vi købt to fra start) vores kat er vand til vores tamme kanin, som løber frit rundt når den er inde ( den bor på altanen ).

      Hvordan er det bedst, at gøre når kattene skal flytte ind i det nye hus ?

      Skal de flytte ind samtidig, eller er det bedst hvis de flytter ind en af gangen ?

      Vh
      Cris

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Cris,

        Det jeg vil gøre, hvis det var mig, er at flytte først den ældste kat og se hvordan han har med det- lade ham vane sig til huset, og til at være udekat hvis det er han skal. Han skal være inde min. 4-6 uger før han bliver udekat, hvis han får en løbegård er det ingen problem.
        Når han er faldet til og viser at han har det godt, vil jeg skaffe mig en ny kat til ham. Den nye kan må ikke være udekat hvis det er en killing før den er min 6-7 måneder da katte ikke danner stedsans før den alder.

        Tillykke med huset og den nye kat.

        mvh.
        Michelle

    • salma skriver:

      Hej jeg har en hunkat på 16 måneder (neutraliseret) og vil gerne anskaffe en kat mere. Det bliver en killing men spørgsmålet er om det er bedst med en han eller hun?
      Mvh
      Salma

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Salma,

        Når din hunkat er neutraliseret, betyder ikke så meget om det er en han eller en hun, da de begge to som kastrater får de samme vilkår. Jeg vil mere hæfte mig på killingens sind. Hvordan er din kat? er hun legesyg eller stille? er hun vant til andre katte eller ej? osv.. Jeg synes at det er rart for kattene, når de får en artsfæller, som er komplementær i forhold til dem selv.

        Jeg håber at mit svar hjælper dig undervejs.

        mvh.

        Michelle

    • salma skriver:

      Tak for svar. Hun kan godt lide at lege men ikke ligeså meget som da hun var en killing, men hun elsker at ligge på jagt og jage insekter. Hun er mest kælen om morgenen og er ellers ikke kælen. Hun kommer ikke hen til en og lægger sig hvis man sidder i sofaen og hun kan ikke lide at man holder hende for længe eller overhovedet. Alt foregår ihvertfald altid på hendes præmisser. Jeg har fået at vide af naboen at hun hygger sig med hendes hankat, så hun burde være ok med en ny kat.

    • Annika skriver:

      Hej Michelle

      Jeg har en gammel kastreret hankat, Feliks, på 13 år der har haft en del omvæltninger i sit liv det sidste år. I april/maj gik han fra at være udekat hos mine forældre til, at være indekat i lejlighed hos mig (han har altid været mest knyttet til mig, trods det at jeg ikke har boet hjemme i 7 år). Det er gået glat og han er glad og tilfreds og ved godt helbred og har nu også fuldt accepteret min kæreste.

      “Problemet” er, at min kæreste har 2 steriliserede hunkatte på ca 4 år. Vi skulle være flyttet sammen i en ny større lejlighed med alle 3 katte. Men det er endt sådan, at jeg nu skal flytte ind til ham da jeg kun har min lejlighed august ud.

      Jeg er meget nervøs for sammenføringen af min gamle kat med de to yngre hunner.
      Han et en ret rolig kat, fik altid bank af kvarteres større katte (og fugle) da han var udekat. Han har ind til maj boet sammen med en hund men aldrig andre katte.

      De to hunkatte er meget forskellige. Den ene, Tikki, er lidt en diva. Har sine meget tydelige grænser og bliver let utryg og det tog meget lang tid før hun stolede/accepterede mig fuldt ud, hun er stadigvæk mest knyttet til min kæreste. Og bliver ind imellem sur på den anden uden en tydelig grund hvor hun så hvæser og langer ud. Hun er dog også ret legesyg og elsker fangeleg med den anden, men selv midt i leg bliver det pludselig for meget og så hvæser hun. Den anden, Sasha, virker lidt “tumpet” og Happy-go-lucky, hun opfatter ofte slet ikke at Tikki er sur på hende og fortsætter bare med at møve sig op af/op på den hende selv om hun tydeligt er sur og Sasha bakker ofte først væk når hun får et rap med poten fra Tikki
      Ingen af de to hunkatte bryder sig om at blive løftet.

      Planen et at vi sætter et hønsenet op til stuen hvor Feliks så skal bo med mig den første tid og så bor min kæreste med sine to i resten af lejligheden.

      Jeg kan forstå på din artikel om sammenføring at de skal have lidt tid hver for sig i starten hvor de kan se og lugte hinanden men ikke mødes?
      Hvor længe skal man vente før man lader dem møde hinanden?
      Når de er alene hjemme i starten, skal de så stadigvæk kun have hønsenet i døren eller bør den være lukket som ekstra sikkerhed?

      Og er der nogle særlige hensyn man skal tage når min kat er så gammel som han er og altid har været ene-kat?

      Bør vi lige se situationen an nogle dage med hønsenet eller ville du råde til at vi får en adfærdsekspert med til første gang de skal se hinanden?

      Venlig Hilsen
      Annika

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Annika,

        Man kan sige at via dig og din kæreste har de 3 katte allerede fået kendskab til hinandens dufter. Man kan gøre det aktiv ved at man bytter tæpper og kattebakker, det skal man også i øvrigt nar man bruger systemet med nettet. Man bytter både tæppe og bakkeerne og kattene fra rum til rum.

        Jeg kommer tit på besøg hos klienter inden sammenføring, således at man sætter strategien på plads og også bliver afklaret til hvad der skal til for at sammenføring sker på en god måde. Det skal være en positiv oplevelse for alle parter. Den måde at få en god oplevelse af sammenføring er bla. at man sørger for at de enkelte katte har fået meget opmærksomhed inden sammenføring, at man kan mærke at de er glade og tilfredse som situationen var inden sammenføringen. Og jeg vil klart begynde på at give Bachs rescue fra nu af. Bachs recue købes hos Matas, der gives 4 dråber 4 gange om dagen på en godbid når det passer jer. Og de skal have dråberne indtil flasken er tomt. Det tager ca. 3 uger.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Maja Krog skriver:

      Hej.
      Vi har en ikke-steriliseret hunkat på godt 2 år, som ikke har været sammen med andre katte siden vi fik hende som killing. Hun ved hvad hun vil, og er ikke en som bryder sig om at blive båret rundt konstant – man kan godt se, når hun nyder det og når hun ikke gør. Men hun er meget kælen om morgenen og så om aftenen, hvor hun kommer ind og gerne vil ligge i sengen (vi bærer hende dog ud efter at have kælet, så hun sover i stuen om natten).
      I går kom vi så hjem med en anden ikke-steriliseret hunkat på 5 år og en hankat, som er kastreret for få dage siden, han er 7.
      Som ventet, reagerede vores nuværende kat med knurren, hvæsen og pustede sig op, da hun så de nye katte. De blev sluppet fri i stuen, og vores nuværende fik resten af huset. Der er glasdør mellem rummene. Hankatten blev bange og krøb under en pude i sofaen. Hunkatten sad på et tidspunkt lige på den anden side og bare gloede på vores, som syntes den var for tæt på, og så forsøgte at lange ud efter den nye. Vores nuværende hvæser og knurrer hver gang, men puster sig ikke op – er det gode tegn, at hun ikke puster sig op? Vi har også byttet rundt, så vores nuværende nu er i stuen med de nyes madskåle og kattebakke. Det store spørgsmål er, hvornår vi tør lukke dem sammen???

      På forhånd tak for svar

      Maja.

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Maja,

        Sammenføring af voksne katte tager altid længere tid end for killingerne. Derfor vil jeg vente at de nye katte føler sig trygge ved deres omgivelser, samtidigt at dufterne er blandet sammen 100%. Det tager nogle dage. Det er vigtigt at bytte plads og bytte kattebakker således at alle 3 katte har lært de forskellige dufter at kende. Efterhånd som de bliver vante til at se hinanden via glasdøren og ikke reagerer, kan man lade døren åben med en krog. På den måde kan de begynde at få lidt kontakt. Og fodring på hver side at glasdøren er en god ide således at de begynder at associere med hinanden positivt.

        Alle dise ting tager tid og jo mere tid man bruger i starten med at få kattene til at blive tilpasset i deres nye omgivelser plus at man sørger for at de ser hinanden med positivitet jo hurtigere bliver det. Jeg vil bruge minimum et par uger i den proces evt. med hjælp af Bachs rescue.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Dennis Maigaard skriver:

      Hej.

      Vi fik for et år siden 2 dejlige killinger, en han og en hun, ikke fra samme kuld, men fra samme hjem og jævnaldrende, og de har haft det super godt det sidste år. Desværre blev hankatten kørt ihjel for et par dage siden, og vi vil selvfølgelig gerne ha en ny kammerat til vores hunkat. Hvor længe skal vi vente inden vi introducerer en ny killing?

      Med venlig hilsen

      Dennis

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Dennis,

        Det er meget individuelt- dog vil jeg vente nogle uger og se hvordan hun har det. Nogle katte sorger meget og længe, andre reagerer ikke så kraftigt. Derfor synes jeg at det er en ide at vente og observere hende og hendes adfærd. Hvis hun virker ked af det, miaver meget eller mere, sover mere end normalt, vil jeg overveje at give hende en ny kammerat, måske en stor killing på 5/6 måneder, således at de får mulighed ret hurtigt at lege sammen.

        Jeg håber at dette kan hjælpe jer.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Michelle Nielsen skriver:

      Hej.
      Jeg har en hankat, Buller, 1 år og 2 måneder. Han er en indekat.
      Og ville lige hører om det kunne være en god idé og få en nummer 2 kat, til selskab?
      Han er en meget kælen kat, der er selvfølgelig gang i ham, men han er jo heller ikke særlig gammel 😀 . Jeg kunne godt tænke mig at han fik noget selskab da vi ikke er hjemme om dagen og kun om aftenen og natten.

      Mvh Michelle

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Michelle :-),

        Det lyder som en rigtig god ide synes jeg. Han er jo ikke så gammel og det hjælper mht. sammenføring. Du kan evt. vælge en stor killing til ham – 5-6 måneder, så de får hurtigt glad af hinanden.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Tanja skriver:

      Hej Michelle,

      Jeg har for en uge siden fået en lille hun killing på 12uger. Det har hele tiden være planen at vi skulle have to, så der var selskab når ikke vi er hjemme. Hun var den sidste i sit kuld, så derfor fik vi igår endnu en lille hun killing på 12 uger også.

      Den første killing går langsomt rundt efter den nye og hvæser af hende og slår ud med poten hvis hun kommer for tæt på. Den nye killing går rundt og ser ud til at hygge sig. Hun kommer hen og vil snakke osv. Den første vil også gerne snakke, og leger også stadigvæk osv. De kan spise ved siden af hinanden, men altså ingen kontakt og blot en masse hvæs og knurren fra den første killing.

      De kan begge gå rundt og alve hvert deres, men kun kortvarigt, for så vil den første finde den anden og holde øje med hende.

      Er der noget vi kan gøre for at sikre at de kommer til at kunne enes og nyde godt af hinanden?

      Mvh
      Tanja

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Tanja,

        Stort tillykke med den store og den lille. Det er flere ting, du kan gøre. Det første er at den lille skal lugte så meget af jer og den store kat, som muligt for katte kender hinanden på dufter. Brug tæppet fra den stor osv…
        Det er godt at få den store til at associere positivt til den lille. Find nogle ting, som den store elsker og sørg for at få det gjorde samtidigt med den lille. Således at den store får den association. “jeg får det jeg elsker – det gør mig glad – den lille får det også og er glad – ergo er jeg også glad for den lille” Ligesom at hver gang den store er venlig mod den lille skal den forstærkes positivt i den retning ved ros, kæl eller andet som han elsker. Lav gerne en lang list over de ting som den store elsker og brug dem aktivt ved sammenføringen. Det er meget vigtigt at den store får ros, kæl og opmærksomhed mv. i det hele taget, dog ikke når han slås efter den lille. Så er ignorering det bedste eller endnu bedre er det faktisk bedre at den stor holder lidt afstand til den lille. Tid og tålmodighed er de bedste ingredienser. Den store er nok lidt usikker på hvad den lille er for en, men det skulle gerne blive bedre og bedre.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Susanne Møller skriver:

      Kære Michelle.
      For 10½ måned siden gik min neutraliserede hankat Pantufa hjemmefra. Han er 4 år og har været udekat hver sommer og indekat om vinteren. Nu bor vi permanent på landet. Han er møg forkælet og meget knyttet til mig, så det var en stor sorg da han var væk.
      Efter 8 måneder følte jeg mig parat og adopterede Minnie fra Kattens Værn. Hun er en 2 årig neutraliseret, spinkel og meget sød kat. Jeg kender ikke hendes skæbne, men fik at vide at hun er udekat. Så efter 2 uger har hun været udekat – dog er hun inde om natten. Hun har været hos mig i 2 måneder.
      Det store mirakel sker for 3 uger siden: Pantufa bliver fundet og pga hans øremærkning kan han komme hjem til mig. Gensynsglæden var fantastisk og han bogstavelig hang på mig i en uge.
      Men han synes jo ikke det er en god ide at Minnie også bor her. Han var meget voldsom i adfærd overfor hende. Dog holdt jeg dem fra start adskilt, med en glasdør imellem, så han ikke kunne skade hende.
      Jeg har fulgt og fortsætter med samtlige råd du giver…..også med Rescue og anden Bach blomstermedicin. Nu også Feliway i i stikkontakten. Og masser af kærlighed!!!
      Og gudskelov er Pantufas aggressivitet aftaget noget. Minnie virker parat til at underkaste sig, men Pantufa kan åbenbart ikke helt få det på plads. Jeg har håbet og troen på at de kan få glæde af hinanden.
      Det nye jeg har gjort – efter råd fra dyrlægen på Kattens Værn – er at have Minnie i et stort bur, så de kan komme tættere på hinanden i samme rum uden at skade hinanden. Det har de været nu 4 gange 1 time på tidspunker på dagen, hvor de virker mest afslappet.
      Pantufa råber og skriger ad hende og jeg afbryder dem måske for hurtigt – med en vandsprøjte mod ham.
      Det er blevet en smule bedre, men jeg føler at vi er kørt fast i et bytte rum-cirkus og at der måske skal mere “konfrontation” til. Så de får “snakket ud” sammen.
      Det slider på os alle sammen, men begge katte har det umiddelbart godt. Spiser, vasker sig, kan lege hver for sig og lidt sammen når døren står på klem. De er fine i pelsen. Ingen af dem har fået lov til at komme ud i de 3 uger, hvilket jo også er meget uvant for dem
      Skal jeg bare fortsætte med det jeg gør og endnu endnu endnu mere tålmodighed – eller har du nogle råd til mig?
      Kærlig hilsen Pantufa, Minnie og Susanne
      Undskyld det lange brev!!!

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Susanne,

        Det glæder mig at Pantufa kom hjem 🙂 Han gik virkelig langt i forhold til dig. Jeg kan ikke lide det råd du har fået, da det sætter Minnie i en position med stor angst. Og du straffer Pantufa med vand, noget jeg hellerikke kan lide. Du kan ikke arbejde både med positiv forstærkning og positiv straf, det skaber stor angst og forvirring hos dyr ligesom på mennesker.

        Når du arbejder med positiv forstærkning – hvor du forstærker den passende adfærd – arbejder samtidigt med negativ straf – du ignorerer den upassende adfærd og giver ingen opmærksomhed. Jeg vil foretrække at arbejde i først omgang med dem hver får sig. dvs. at du “mætter” dem hver for sig med en masse gode ting, de skal forkæles maksimalt, plus at du arbejder med at de skal kende deres forskellige dufter til bunds ved at du bytte med deres senge og kattebakker. og at du skal give dem gode oplever per afstand hvor de kan associere på den måde “jeg får noget godt”, “den anden kat får også noget godt” “ergo har vi det godt sammen”. Du arbejder med træning og association. Det kan være at du skal ringe til mig og aftale en telefonisk konsultation, så kan jeg fortælle præcist hvad du skal gøre og hvorfor. Mange kærlige hilsner til alle fire – og stort tillykke med Minnie 🙂

        • Susanne Møller skriver:

          Kære Michelle,
          Tak for dit svar og lykønskninger 🙂
          Jeg troede, at mit spørgsmål var “gået tabt” på www – og ser først dit svar i dag.
          Jeg vil tænke godt og grundigt over det du skriver – læse det et par gange og reflektere.
          Du skal have tusind tak Michelle, – også for dit tilbud om konsultation.
          Mange kærlige hilsner fra os 🙂

    • helle skriver:

      Hej Michelle.
      Jeg har læst din artikel og den giver god mening for mig.
      Jeg har en til løber med killinger på knap 6 uger
      De er desværre lukket inde i et rum for sig selv da hun angriber min hankat min hun kat væser hun af
      Jeg vil gerne sætte dem sammen så killingerne blive socialiseret med de 2 store(begge neutraliseret)
      Hvordan gør jeg det så smertefrit så muligt?

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Helle,

        Hendes reaktion er ganske normalt, hun er bange at din hankat angriber killinger og hun tør ikke at stole din hunkat. Hvad er dine planer med hende? De små killinger associerer ved at se deres mors adfærd og hvis de ser hende hvæse og angribe andre katte, vil de også gøre det. Du er nødt til at vente lidt mere, så killingerne ikke er så afhængige af deres mor. De bliver socialiseret på katte via deres mor. Jeg formåner at hun er sammen med killingerne?

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Emilia skriver:

      Hej, vi har en neutraliseret hun kat, meget kælen og dejlig. Vi overvejer at få en killing, dels fordi vores datter på 9 år gerne vil, og dels for at få selskab til vores nuværende kat, Filippa. Har læst at man kan indlogere den nye killing i et stort bur, vi har et stort gnaver bur, sekskantet, hvor vi kan lade hende bo i starten. Kan buret stå i vores tv stue, hvor vi er mest? Eller bedre i spisestuen?
      Gode råd? Vh. Emilia

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Emilia,

        Sammenføring med en killing “plejer” at gå smerterfrit. Jeg vil ikke mene at det bliver nødvendigt at sætte killingen i et bur. Det er en god ide at sørge for at killingen dufter som den anden kat ved at rulle den rundt i et tæppe som jeres anden kat bruger. Katte er meget i deres sanser og især lugtesans er vigtig i forhold til genkende dyr og mennesker. Det er vigtigt at den første kat har fået dækket sine behov inden den nye killing kommer og at de to bliver introducere i ro og mag med blidt lys, god mad og liggepladser. Jeg har i øvrigt skrevet om sammenføring- du kan kigge på http://michellegarnier.dk/viden og så under sammenføring

        Stort tillykke med den nye killing.

        Mange gode hilsner

        Michelle

        M

    • Tommy skriver:

      Fin artikel som jeg har læst med stor fornøjelse. Specielt fordi jeg indenfor det nærmest års tid vil komme i en situation, hvor vi skal føre 2 sæt katte sammen. 2 hunner går med hinanden idag og 2 hanner gør det samme. Alle 4 er kastrerede og er indekatte.

      Vi planlægger, at dele den kommende bolig op i 2 i en periode hvor vi så vil lade kattene gå i de 2 hold de er idag og hvor de vil kunne se/høre/lugte hinanden igennem en dør vi lader stå på klem (krog på).

      Men hvis du har nogen specifikke råd til en situation, hvor 2 hold katte skal føres sammen hører vi meget gerne om det. 🙂

      De 2 hanner er 6 år gamle.
      De 2 hunner er 3 år gamle.

      mvh Tommy

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Tommy,

        Det lyder som en god ide ellers kan man erstatte døren med en dør med glas i så katten kan se hinanden også – og der skal byttes på således alle de 4 katte kommer til at lugte ens. Katte husker hinanden på lugt og ved at gøre det på den måde springer man flere trin over. Desuden er det vigtigt at de 2 katte hver for sig er “mætte”, de får dækket deres behov mht. mad, socialkontakt osv, på den måde bliver det også nemmere at føre de 4 sammen.

        Pøj Pøj med projektet.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Trine skriver:

      Hej
      Jeg skriver til dig for at høre om nogle priser, for hjælp

    • Trine skriver:

      Hej
      Jeg skriver til dig for at høre om nogle priser, for hjælp
      for vi er simpelthent ved at gå ud af vores gode skind
      Vi er de heldig ejer af tre pragtfulde katte (normalt)
      Cookie på 3 (hun neutraliseret )
      Muffin på 2 ( hun neutraliseret)
      Charlie på 8mdr (hun neutraliseret for en lille måned siden)

      Cookie og Muffin blev ført sammen da Cookie var et år, og det tog ca en mdr.
      Cookie og Muffin blev ført sammen med Charlie d 11-07-14
      Og der gik 14 dage og de alle tre var hinandens bedste venner ❤️ indtil for 2 mdr siden.
      Cookie jagter Charlie lige så tit som hun lyster og det er SÅ slemt at hun faktisk er lidt ræd for hende, hun har indtil nu fået 2 skrammer, en over næsen og over øjet, det er meget små skrammer men de er der!
      Det har været slåskampe MED lyd på og hårtotter

      Dog forstår jeg ikke rigtig at de kan sidde og spise vådfoder og godbidder og alm tørkost lige ved siden af hinanden og nogle gange kan de også bare gå forbi hinanden, men for det meste er det alvorlig jagt men det kan de heller ikke længere men det er nok vores skyld for vi lukker dem inde skiftevis vi har ikke set hvordan det startede, (og aldrig oplevet Cookie sådan) men vi var gået ud for at handle og det tog ca en time og da vi så kom hjem var det galt og hvorfor ved vi ikke.
      Det påvirker Muffin rigtig meget da hun er super gode venner med både Cookie og Charlie, der skal lige siges at Muffin er en super dejlig kat, meget forsigtig og lidt nervøs, så det påvirker hende utroligt meget.

      Håber du kan og vil hjælpe os med gode råd eller priser og så måske få dig ud og kigge eller noget er virkelig på grådens rand da jeg jo absolut ikke vil af med nogen af dem

      VH

      TL

    • Christina christensen skriver:

      Kære Michelle

      Vi fik for 3 uger siden en kat Lucky fra dyreværnet på 1 1/2 år. Hun er sød og forsigtig. Men da hun er alene 9 timer om dagen, bestemmet vi os for at få en kat mere. Vi fik for 1 uge siden en hun mere, Sansa. Hun er 1 år.

      Sanse er vant til Anders katte, men det lader lucky ikke til.
      Vi havde de første 4 dage lukket døren til det område Santa er i, og skifter om på kattebakker og tæpper hver dag. Vi har leget og givet mad nær døren med begge to.
      Lucky er nu begyndt at tisse i vores seng. Vi tænkte at det måske var fordi lucky var fusteret over ikke vide hvem der er på den anden side, så vi legede en del med kattene , og derefter åbnede døren. Sansa ville meget gerne hen til lucky, men lucky hvæste og hendes hale blev stor så vi lukkede døren igen. Vi har nu invisteret i et børnegitter og sat net for. Men hver gang Sansa kommer for tæt, puster Lucky sig op. Så vi holder dem stadig adskilt, og har døren lukket.
      Jeg er nu i tvivl om hvad vi skal gøre. Håber du kan komme med nogle råd.

      Skal lige nævnes at de skal begge steriliseres næste uge.

      På for hånd tak.

      Mvh
      Christina

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Christina,

        Du skal i gang med træning med positiv association, dvs. at du skal skabe en større fysisk afstand og træner på en måde at kan associere på hinanden. Hvis I lukker døren hvis den ene begynder at hvæsse vil du forstærke den adfærd – det er jo det modsatte af det i skal forstærke.

        Jeg vil starte med at få dem steriliseret for ellers kan i risikere at skulle sammenføre dem igen.
        Og det kan også være at i skal have hjælpe til sammenføring med et program. Det må du endeligt kontakte mig for.

        mvh. Michelle

    • Maria skriver:

      Hej Michelle,

      tak for en god blog, har læst meget på den de sidste par måneder.

      Vi bor i hus med en fantastisk mild, rolig og skøn stor kattedreng på knap 7 år. Jeg har taget ham med hjem fra Tyrkiet, og han er bare virkelig verdens bedste kat, evig tålmodig med vores lille søn, og finder sig i ALT.

      Jeg boede i lejlighed med ham indtil for knap tre år siden, og i den forbindelse har han haft to kattevenner – den ene blev aflivet pga sygdom, den anden kunne ikke bo i lejlighed, han splittede det hele ad.
      Fælles for begge sammenføringer var, at Safak (min hankat) accepterede begge katte uden noget bøvl.

      Nu har vi fået en ny kat, hun er knap to år og kommer fra et ustabilt hjem. Hun er nervøs anlagt, og hvæser og sprutter en del. Det er dog blevet meget bedre på de to måneder vi har haft hende – men! Safak har flere gange “overfaldet” hende, og gør det stadig. Han virker som om han er lige dele nysgerrig og bestemmeragtig. Halvvdelen af de gange i har dem sammenført, er han fuldstændig ligeglad med hende. Sidder bare og kigger lidt, og lunter så væk. Den anden halvdel af gangene springer han efter hende i “jagt-adfærd”, og det ender med at hun skriger og hyler og gemmer sig længe efter.
      Han hvæser aldrig af hende, og virker slet ikke truet eller aggressiv (bortset fra sine jagt-ture efter hende) af hende. Det virker nærmest til at han “griner lidt af det hele” – han vil gerne lære hende bedre at kende, men også sætte hende på plads.

      Rosa,, den nye kat, er meget nervøs omkring Safak, og jeg tror egentlig at hendes spruttende og “hysteriske” adfærd (hun sprutter og hvæser som jeg aldrig har oplevet det før hos nogen kat!), gør at han fastholder sin “bisse-adfærd”?! Jeg ville sådan ønske at hun gav ham lidt igen, men det gør/tør hun ikke. Han er en stor tung dreng på næsten 6 kilo, hun vejer fire kilo.
      Det er dog blevet markant bedre på de to måneder, begge katte kan nu være i samme stue, under kontrol. Rosa tør mere og mere, men er langt fra tryg når Safak er her. Og han kan bare ikke lade hende være, så vi tør ikke at lade dem alene. Han stopper dog sin jagt på hende, nr vi siger hans navn – han kan faktiskstyres i sin jagt iver, men det kan han selvfølgelig ikke hvis vi ikke er her.

      Så fremgang er der, men det går langsomt…tror du at Safak nogensinde vil acceptere hende helt, når hun ikke giver ham lidt igen?

      Vi kan simpelthen ikke sende hende videre, hun har haft sit at se til, og er ellers i trivsel. Hun er begyndt at sove sammen med os, de dage hun er oppe – for det skal siges at vi skiller dem ad om natten. Som regel er Rosa i kælderen (stor lys kælder, men det er jo stadig bag en lukket dør), og Safak oppe hos os. Vi bytter om på dem hver anden nat ca.
      Rosa er desuden begyndt at kradse på døren hele tiden, og vil gerne ud og være sammen med os. Det gør vi i al det omfang det passer.

      Hun er meget interesseret i at komme ud, men jeg tør simpelthen ikke at lukke hende ud da jeg er bange for at Safak aldrig lader hende komme ind igen, og jager hende væk. Jeg tror ellers at udelivet ville gøre hende godt!

      Vi har kigget meget på Cat-whisperen fra Animal Planet, og sætter dem sammen i positiv sammenhæng – men det virker bare som et never ending project… 🙁

      Hun er blevet steriliseret imens vi har haft hende, og han er kastreret. De er begge sunde og raske. Hun har dog noget med mad; æder nonstop, eller hvis der er noget. Tror at hun har manglet mad.

      Vi har haft en Feliway uden virkning.

      Har du mon et godt råd??

      KH

      Maria, Rosa og Safak

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Maria,

        Det er vældig svært at kunne give dig noget rådgivning uden at jeg får meget mere at vide. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at rådgive dig omkring positiv association ved trinvis læring. Du skriver at de begge er sunde og raske, det er meget vigtigt at sikre sig det, da det er min erfaring at en smule smerter hos den ene kan tricke adfærden i den negative retning. Din erfaring med Feliway undrer mig ikke for det er bredspektret og Safak er ikk usikker eller aggressiv, han bliver tricket af noget og derfor kan Feliway ikke hjælpe.

        Jeg synes at du skal ringe til mig eller skrive så vi kan aftale en konsultation. jeg har konsultation via telefon eller skype – jeg kunne tænke mig at bruge skype hvis du nu er for lang væk fra Lyngby. Vær opmærksom på at du har mulighed for rabat ved at være tilmeldt nyhedsbrevet (boksen ved venstre side på siderne)

        mvh.

        Michelle

    • Michelle Garnier skriver:

      Kære Mette,

      Jeg vil for det først ikke bruge feliway, men bruger Bach rescue og begynde at træne med ham. og når han har den fortid han har, vil jeg i først omgang finde ud, hvor du skal starte. Er det blot ved kattetransport? er det ved at køre i bilen? eller? Derfra kan du sætte et træningsprogram op, hvor du kun arbejder med et krav ad gang.

      Har du bruge for hjælpe mht. det er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har telefon, skype konsultation.

      mvh.

      Michelle

    • Lotte skriver:

      Hejsa
      Jeg har virkelig også brug for et godt råd. Jeg har en dejlig hankat på 4 år, som har gået alene. I starten var han indekat, men han havde alt for meget energi der skulle bruges, så han er efterhånden blevet en indekat, som kommer ud. Det har gjort ham meget roligere.
      Nu har jeg lige fået en lille hunkat, ca 8 år gammel. Tog den til mig, da ejeren desværre ikke må have kat i den nye bolig hun flytter til. Den lille hunkat er vant til at gå med en hankat, der hvor hun kom fra. Hankatten var desværre meget syg, og det gjorde nok at han jagtede hende meget, således at hun næsten aldrig nået i kattebakken m.v.
      Da hunkatten kom til os i går, var der selvfølgelig lige lidt tumult og lidt markeren grænser fra vores hankat. Hunkatten ligger inde under en seng og har gjort det siden i går. Hun har dog været rundt og undersøge huset her, da vores han-kat kom ud et par timer, mens hun fik lov at undersøge tingene.
      Mit spørgsmål går nok på, hvordan jeg kan gøre det bedst for dem begge. Han bliver lukket ud, ligesom han plejer, så hun kan komme lidt rundt, men hun ligger bare under sengen. Jeg kan dog godt lokke hende ud, men hun kravler hurtig under sengen igen, også selvom han ikke er inde.
      Jeg vil jo bare gøre det bedste for dem begge. Skal også lige siges at når han nærmer sig hende, så fortæller hun ham lige at han skal gå og så trækker han sig også ligeså stille.
      Hvor lang tid er det “normalt” at der går før hun falder til. (Hun har altid været indekat og jeg regner med at hun forbliver indekat her)
      Mvh
      Lotte

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Lotte,

        Hun er lige kommet over il jer og kan umuligt regne disse ting ud. medmindre at hun ser ham gå og du lukker døren efter ham. For at få hende til at komme ud, skal du ikke forstærke det at hun er under sengen for ellers vil hun associere at det er der hun skal være! Hun skal have ro at komme ud og gøre det i sit egne tempo. Jeg vil ignorere hende når du har lukket døren til ham og i to er alene kan du lave de ting, du ellers vil lave. Hun er ganske ung endnu og er hun blevetjaget af den anden kat, skal hun have tid til at falde ned og finde ud af hvordan tingene er. jeg vil sørge for at hun får mulighed for at være alene og på den måde selv gå på opdagelser. Om natten vil jeg separere dem indtil videre. og jeg vil sætte lækker mad og frisk vand plus bakken ved et meters afstand fra sengen når hun er alene, og altid på det samme sted så hun ikke bruger ressourcer på det. jeg håber at disse linier giver mening. Stort tillykke med hende. Mange gode hilsner Michelle

    • Christina Nielsen skriver:

      Hej Michelle
      Har set din side og søger din hjælp akut

    • Evy Bjørnholt skriver:

      Hej Michelle.

      Jeg er i den uheldige/heldige situation at min søn og jeg tog en kat til os, som skulle have været aflivet. Det kunne vi ikke holde ud at tænke på, så vi tog hende til os. Det skulle vi måske aldrig have gjort for vores 2 andre hunkatte,vil ikke fungere sammen med den nye Shila. Vi har prøvet siden midt i april, og har gjort alt hvad vi kunne med alle gode råd. Vi har haft dem fra hinanden længe, hvor de bare kunne dufte hinanden, og når sætter dem sammen og man leger eller giver godbider, går det rigtigt godt. Når de bliver overladt til sig selv er der hvæsen og kradsen – voldsommer reaktioner. Shila løber helst ind under sofaen og vil gerne bo der, hvis de andre er i nærheden og hun “knurrer” når Nuller og Bella kommer for tæt på. Min “gamle” kat Bella har også svært ved at holde mund når hun ser Shila. Jeg har sat Feliway i min stikkontakt og taler sødt og pænt med godbidder så de kan komme tættere på hinanden, og hver gang de skal have mad så vi kan lokke Shila frem, men er begyndt at lade hende spise for sig selv i vores udestue. Fra udestuen har vi et bur kattene kan gå ud i. Jeg bytter rundt på kattene og til tider lader jeg alle tre være for at se hvad der sker, og det ender med at Shila er under sofaen. Det er så synd og ingen vil have hende og vi er heller ikke interesseret i at komme af med hende i bund og grund. MEN HVAD SKAL VI GØRE? Vi skal på ferie i en uge i uge 30 og ved ikke hvordan vi bedst får kattene passet af min mor, så der ikke bliver for meget fnidder og slåssen. Nuller og Bella er til okt-nov 3 år gamle og Shila er godt 2 år nu. De er alle steriliseret. Shila startede ud med at hvæse som om hun ville angribe os, bed mig i knæet, men nu kan jeg komme mere og mere til hende, kan ae hende på hovedet og hun kommer selv og snor sig rundt om mine ben, så hun åbner sig mere og mere med lidt kærlighed…..men hvad med mine to andre dejlige misser som vi kan gøre alt ved. De er verdens bedste, og vi er bange for at ødelægge tre gode katteliv. Hjælp!!!

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Evy,

        Jeg vil sige til in mor at Shila og de andre ikke skal være sammen mens du er på ferie. Din mor kan sidde i rum med hende og tale med hende når hun kommer og så omvendt med de 2 andre.
        Når det er gjort synes jeg at du skal kontakte mig. Jeg har konsultationer via skype og er du tilmeldt mit nyhedsbrev er det billigere. Det er tydeligt at I og kattene skal have hjælpe. I øvrigt kunne det også være at du vil med fordele skulle give hende Bach rescue dråber. De købes hos Matas.
        Mange gode hilsner
        Michelle

    • Sabine skriver:

      Hej Michelle,
      jeg håber virkelig på hurtigt svar, da det er en hastesag.. Jeg har en kast. hankat på næsten 3 år, min kæreste og jeg har længe snakket om at få en kat eller hund for vi har på fornemmelsen at han føler sig ret ensom.. Skæbnen ville at en kammerat til min kæreste har taget en kat ind for en afdød onkel og det er desværre ikke en holdbar løsning for hverken ham eller den stakkels kat, denne kat er en 7 år gammel hankat som ikke er kast…. Her er det så jeg bliver i tvivl om de ville kunne fungere sammen.. Altså, har købt 2 nye kattebakker (så er der 3 i alt) og nye skåle, og har sørget for at ha et lækkert lager af godbidder.. Har læst på din side om sammenføring af 2 katte, men bliver bekymret over at der står det helst skal være killinger… Er det en go idé eller er jeg bare helt galt på den her?? Vi vil jo gerne ha den anden kat, vi har begge mødt den og den er stille og rolig – super godt match til vores egen – tror jeg… HJÆLP?!

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Sabine,

        Jeg håber at du får mit svar her! Det er “typisk” nemmere at sammenføre en killing til en voksen kat. Det som jeg ser som det vigtigste er: kan de 2 voksne matche hinanden? det vil sige ikke er alt for forskellige fra hinanden men helleikke alt for ens? er begge katte afbalanceret i sindet? og begge to sunde og raske. Ud fra det du skriver kan man skrive ja. Jeg vil sørge for at den nye allerede “lugter” af jer når han kommer, det vil hjælpe og at i sørger for at jeres kat er velstimuleret inden den nye kommer. og helst at den nye kan få sit eget værelse når han kommer.
        Jeg synes at det er dejligt at I gerne vil tage katten ind og at i også har kigget på om de 2 vil passe sammen. Jeg sender mange gode tanker 🙂
        M

        • Sabine skriver:

          Tusinde tak for dit svar 😀 Ok, er mere rolig nu så 😀 Men jeg tænker bare om det er et problem at den ene er kastreret og den anden ik er?

    • Kasper skriver:

      Kære Michelle. Vi har netop fået en lille hankilling på 12 uger (ikke kastreret endnu) og bragt ham hjem til vores 11 måneder gamle hankastrat (vi fik at vide at det var bedst at sætte to hanner sammen). Vi har fulgt alle råd om sammenføring, men føler os alligevel usikre. Vi sørger for de kan se hinanden igennem et net og belønner dem med mad når de er sammen – her er de bare optaget af at spise og virker ikke som om de har noget imod hinanden, den lille får endda lov at spise af den gamles tallerken. Dog lige så snart de er færdige starter en krig – vores gamle kat jagter den lille gennem huset og ligger sig ovenpå den lille, bider ham og knurrer og hvæser. Ørerne er dog aldrig lagt tilbage, men peger stadig hele tiden nysgerrigt frem. Den gamle kat virker rastløs over den nyes ankomst og miaver hele natten (hvilke selvfølgelig er hårdt for vores nattesøvn). Vi ved det tager tid og tålmodighed, men er der nogle klare tegn man skal være opmærksom på i forhold til om denne sammenføring overhovedet kan lykkes? Vi har læst diverse steder at en killing skulle blive accepteret hurtigere og derfor at man blot skulle sætte dem sammen med det samme og lade dem klare ærterne selv, er det forkert og gør det situation værre og hvor meget bør man gribe ind når de slås? Det skal siges vi behandler med Bachs blomsterdråber som du anbefaler og vi har lige købt en feliway. På forhånd kæmpe tak for din hjælp.

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Kasper,

        hvis ørene peger frem, og kroppen ikke er spændt er det mere lege og også en måde at sætte grænser over den lille killing. Hvrdan reagerer den lille?
        Det er vigtigt at den ældste får dækket sine behov uden den lille således at der ikke kommer alt for meget frustration i hans system. Moivation får fred er generelt stor når katte spiser, ideen er at kunne overføre positivt assocation fra mad til den nye. jeg vil vælge andre aktiviteter til den store og lade den lille gå rundt. Den miave i hører kan være kald på den lille for at lege og være med.
        mvh.

        Michelle

      • Michelle Garnier skriver:

        Bach er altid godt. Det er generelt bedst at lade katte styrer det. jo mere man blander sig i deres forhold, jo mere vil man forstærke adfærden, om den er positiv eller negativ. mvh. Michelle

    • Tobias skriver:

      Hej Michelle,

      Vores kat, Nora, fik for 4 mdr siden killinger. Vi besluttede at beholde en, da vi synes det kunne være hyggeligt både for os og for Nora (vel vidende, at det ikke altid går så godt).
      Indtil for ca 2 uger siden gik det super. Men pludselig er Nora blevet meget aggressiv over for den lille frække killing. Hun lader ham være i fred hvis han holder sig på afstand. Men når han kommer for tæt på (½ meter), så hvæser hun og/eller giver ham en gang klø.
      Men hvad værre er, så er hun nu ved at flytte ind hos naboen. Og det selvom hendes mor bor dér og trods de har chip-kattelem, som hun blot åbner op “baglæns”.

      Jeg snakkede med dyrelægen. Hun gav det ikke mange chancer, men sagde at vi kunne prøve om Feliway måske hjalp.

      Har du nogle gode råd? Eller er det bare med at få fundet et nyt hjem til vores killing i en fart (vil vi naturligvis være kede af, da vi er begyndt at holde af den lille fyr), – så vi kan få Nora tilbage igen (vi synes hun har førsteret til hjemmet, da hun kom først)?

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Tobias,

        I naturen skal killingerne flytte. Det er som sagt og som du skriver ikke altid at det virker at bibeholde en killing. Hvis hun stadig er fertil, er det meget normalt at hun siger fra. Til gengæld er det virkelig dårligt tegn at hun er ved at flytte! Det kan være at et nyt hjem til killingen vil være en ide før hun er flyttet for alvor. Jeres dyrlæge har desværre ret i sine bemærkninger.

        At få hende steriliseret giver ingen garanti for at sammenføring vil lykkedes. desværre.

        mvh. Michelle

    • Tina Schulin skriver:

      Hej Michelle .
      Den 31/7 fik jeg en 12 uger gammel han af racen brithis shorthair , Rumle . I forvejen har jeg en 5 årig kastereret han Ludvig af samme race .
      Jeg ved , at det ikke er længe jeg har haft Rumle , men føler mig usikker og har brug for lidt vejledning .
      Ludvig den ældste er en MEGET tolle og godmodig kat . ( inde kat ) . Jeg bor alene og han er meget knyttet til mig , og går rundt efter mig . Derfor tænkte jeg at det ville være godt med lidt selvskab .
      Han kan godt lide når der kommer fremmede , men vil kun nusses af mig , og når han selv vil .
      Den lille Rumle er der gang i , og han startede med at sætte Ludvig på plads , som bare trak sig . Rumle er meget dominerende , og møver sig ind foran når jeg prøver at snakke med Ludvig . Ludvig er dog begyndt at sige fra og det ser ud som om han er glad for Rumle ?. De leger også sammen .
      Min usikkerhed går på hvordan jeg får givet Ludvig opmærksomhed først ?
      Jeg har prøvet at lukke Rumle inde i et andet rum , mens jeg er sammen med Ludvig , men det vil Ludvig ikke . Det virker som om han ikke vil ha at Rumle bliver lukket ude .
      Ludvig og jeg har dog god kontakt , når Rumle sover . Skal jeg bare lade det være ved det ? Og lade dem selv finde ud af det ? Og gi dem tid ?
      Med venlig hilsen Tina

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Tina,

        Den kat som er den ældste og var den første skal altid have lat først. dvs.man hilsner den ældste først når man kommer hjem, den får mad først, nusses færst osv… Jeg synes at det er godt at Ludwig sætter Rumle på plads. Det er helt som der skal være og ønsker dig stor tillykke med de to BB er. 🙂

        mange gode hilsner

        Michelle

    • Cecilie skriver:

      Hej 🙂
      Mig og min kæreste havde overvejet at få en lille ny killing på 12 uger. Vi har i forvejen en på 7 mdr, vil det kunne gå? De er begge hunner 🙂

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Cecilie,

        Det er gernerlt ikke svært at sammenføre unge dyr og killinger. Det er naturligvis vigtigt at den ældste er vel stimuleret og i har tid i starten at være hjemme for at kunne knytte bånd med den nye. Stort tillykke med de to katte Hilsner Michelle

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Cecilie,

        Det er normalt nemt at sammenføre en ung kat og en killing, dog vil jeg kigge på deres personlighed for at se om de harmonerer.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Simon Pedersen skriver:

      Hej Michelle
      Vi har en exotic persian, Ronja, og den har været indekat det meste af sit liv (den er 7 år nu). Dvs. i den tid vi har boet i lejlighed. Vi er nu flyttet ud i et hus på landet. Ronja vil rigtig gerne ud heri vores nye hus – den står ofte og kigger ud af vinduet, miauver og gør sig til. Vi er meget i tvivl om vi tør. Der er andre katte i nabolaget, og de kommer af og til forbi – og Ronja er meget interesseret. Vi er i tvivl om Ronja kan klare at komme ud – både pga alle de farer der er i naturen, men også pga. de andre katte – måske ved Ronja ikke hvordan hun skal klare sig??

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Simon,

        Hvor lang tid har i boet i huset nu? Ronja skal ikke gå ud før det er gået 8 uger, hvis hun skal være udekat. Jeg tænker på at der vil være en god ide at gå ture med hende i selen. For en ting er at vise interesse for at være ude, noget andet er at være det. Derfor vil jeg starte med at gå ture og evt. bygge en voliere til hende. Det er altid risikoer ved udekatte bla. ved smitsomme sygdomme. desværre. mvh. Michelle

    • jenna skriver:

      hej jeg skriver fordi min lille tali som jeg fandt uden for da ret lille er begyndt og tisse OVERALT efter hun er blevet steliriseret nogen gange helt op til 2 gange dagligt jeg ved ikke hvad jeg skal gøre føler vi har prøvet alt! vi føler os magtesløs for ligegyldigt hvad bliver hun bare ved:/ nogen gange kan hun finde på at sætte sig lige ned foran en og begynde og tisse det er ret fustrerene da hun aldrig har gjort det før hun blev stelireseret og vacsineret jeg håber du kan hjælpe mig jenna.

      • jenna skriver:

        håber virkelig du kan hjælpe mig da min kæreste snart ikke kan holde det ud mere :/ og vil nødig skille mig af med hende hun er jo hvors lille baby

        ps hun kan feks finde på at tisse i hvors vasketøjs kurv og på hvor dyner og på køkken gulvet 🙁

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Jenna,

        Jeg ved nu at du skal til dyrlægen med hende i morgen og det er meget vigtigt. 80% af alle adfærdsproblmer skyldes smerter eller sygdomme og i dette tilfælde, hvor hendes adfærd ændrer sig er det meget vigtigt at sikre sig at hun er rask. Årsagen til det kan være mange heriblandt. urinvejsbetændelse, fylde analkirtler osv… Hvis dyrlægen umiddelbart ikke kan se årsagen, er det vigtigt at give hende en smertestillende i en kur på 10 age og se om det hjælper. Nu taler vi også sammen i morgen.

        Rigtig god bedring

        Michelle

    • Cecilie skriver:

      Kære Michelle,

      Nu har fulgt meget med i kommentarfeltet, og er selv endt i en lignende situation, hvor jeg håber du har et tip eller to.

      Vi har en hunkat, Molly, på lidt over 1 år, som er udekat og er meget ude og mest kælen, når den selv har lyst 🙂 Nu har vi så fundet en hjemløs hankilling, Basim, på omkring 4 måneder, der midlertidigt bor hos min kæreste, og som vi gerne vil føre sammen med Molly. Den er meget kælen og legesyg, men også ret forsigtig i modsætning til Molly, som er lidt mere dominerende og jagtsyg.

      Du skriver, at det er nemmere med unge katte og killinger. Tror du at det er muligt at føre dem sammen, og har du nogle tips, når det er en han og en hunkat? Han skal selvfølgelig kastreres. Men hvordan sørger vi for, at Molly ikke føler sig truet og løber væk?

      Jeg håber at høre fra dig.

      Mvh. Cecilie

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Cecilie,

        I mine øjne er det meget vigtigt for at sammenføringen lykkes at begge katte er velstimuleret, glade og tilfredse hver for sig inden sammenføring. En sund og rask kat, som er glad er mere tolerant overfor ændringer. Jeg vil sørge for at Molly er tilfreds og at Bamsin er kastreret inden i sammenfører dem sammen. Og man kan sørge for at de kender til hinandens dufter ved at bytte tæppe og kattebakker inden de mødes. jeg har skrevet om sammenføring på min side http://michellegarnier.dk/viden
        Desuden vil jeg anbefale at du tilmelder dig mit nyhedsbrev for du får rabat på konsultationer via telefon og skype.

        Mange gode hilsner 🙂

        Michelle

    • Alex Hansen skriver:

      Jeg har en efterladt kat som har holdet sig til hos mig de sidste 2 år, jeg vil prøve at føre sammen med mine 4 andre katte. Kan jeg bruge samme metode alle er voksne katte.

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Alex,

        ja det er den samme metode. Inden du gør det vil jeg anbefale at du får den nye teste for katteaids og leukemi, som er meget smitsomme sygdomme. Der ville være synd at dine bliver smittet. Selvom de er vaccineret er vaccinen ikke 100% dækkende da vira har det med at muttere.

        jeg synes at det er dejligt at du har taget dig af en efterladt kat, det er desværre mange.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Emily skriver:

      Hej. Vi har en kastreret han kat. Han er 6 år gammel og utrolig kælen. Han elsker at være midt punktet til en fødselsdag eller at ligge sig på keyboardet lige mens man sidder og skriver?. Han har ikke haft problemer med vores marsvin,kaniner eller fisk, men er det noget andet med en kat? Hvordan vil han reagere? Vil han måske miste sit dejlige rolige sind og blive mere bister?? Vi ville gerne have en killing til men er det en god idé. Altså han har altid været opmærksom vær gang der kom nye dyr, for jeg tror at han er lidt nervøs for at de ville få al vores opmærksomhed?.
      Hilsen Mig der godt kunne tænke mig kat nummer 2?.

    • Emily skriver:

      Hej. Vi har en kastreret han kat. Han er 6 år gammel og utrolig kælen. Han elsker at være midt punktet til en fødselsdag eller at ligge sig på keyboardet lige mens man sidder og skriver?. Han har ikke haft problemer med vores marsvin,kaniner eller fisk, men er det noget andet med en kat? Hvordan vil han reagere? Vil han måske miste sit dejlige rolige sind og blive mere bister?? Vi ville gerne have en killing til men er det en god idé. Altså han har altid været opmærksom vær gang der kom nye dyr, for jeg tror at han er lidt nervøs for at de ville få al vores opmærksomhed?.Han er en huskat.
      Hilsen Mig der godt kunne tænke mig kat nummer 2?.

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Emilie,

        Har han behov for en kat til? Det er ikke sikker på at behovet hos ham findes nemlig. De fleste katte har det nemmeste med andre arter end katten. Og hvis han virker tilfreds og glad med de andre dyr og med jer er det ikke givet at han bliver glad for en anden kat. Når han er 6 år kan det være at en killing ville være for meget. Mange voksne katte synes at killinger er anstrengende så en killing på 5 måneder kunne være en ide. Og Det er også vigtigt at det er en kat, der er socialiseret på andre dyr, for ellers kan det gå over de andre I har. For katten er kaniner, marsvin osv. naturlige byttedyr medmindre de har lært som killing at være venner med dem.

        Min klare anbefaling er at kigge på jeres kat først og stille jer spørgsmål om han viser behov for en anden kat.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Lene Christensen skriver:

      Hej Michelle
      Tak for et godt websted – og en meget informativ tråd her om at sammenbringe katte.

      Vi er i den kedelige situation, at den ene af vores to dejlige katte er forsvundet. Den er øremærket og selvfølgelig efterlyst i katteregistret, men han har været væk så længe nu, at vi har mistet håbet.
      Vores katte (en han og en hun) er søskende fra samme kuld, knap fem år, og vi har haft dem sammen, siden de var killinger. De er begge neutraliserede som unge.

      Vi elsker at se dynamikken mellem to katte i hjemmet, og vi tænker også på, om vores tilbageværende kat mon ikke savner selskab, når hun aldrig har været alene?

      Hvis vi skulle få en kat mere, kan jeg læse, det er bedst med en killing. Men kan det gå an med to killinger (søskende) sammen med den nu voksne, vi har?

      PS: Vi oplever den tilbageværende hunkat som en anelse mere kontaktsøgende i forhold til os, men ellers ser vi ikke en forandring i hendes adfærd i forhold til, at hun har mistet sin bror/sambo.

      På forhånd tak for dine indspark.
      Mvh,
      Lene Christensen

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære lene,

        Det er altid trist når en kat forsvinder. Det virker som om det er sket for noget tid siden og at hunkatten ikke er markeret af det. Jeg synes bestemt at 2 killinger ville være en fin ide.De behøver i øvrigt ikke at være søskende. Når hun er blevet mere kontaktsøgende i forhold til jer, synes jeg at der ville en rigtig god ide at tage 2 killinger ind sammen med hende.Jeg vil også gerne høre om jeres erfaringer når/hvis har gjort det, for sker en gang i mellem at aldersforskellen er for stor mellem den “gamle” og den “nye” katte, hvor 2 killinger kan være en rigtig god ide.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Christine skriver:

      Hej Michelle.

      Vores kære Felix, kastreret hankat 7 måneder er for få dage siden blevet forsonet med sin søster fra samme kuld. De har dog været adskildt i 4 måneder.
      Min moster reddede Felix da han som lille kom kravlende ud med lopper og var tynd og lille og trængte så meget til kærlighed. Felix kom så hjem til os og han har fået det godt og er en meget kærlig kat. Hans søster var den eneste efterladte og eftersom at familien som havde kattene, var ret ligeglade med dem, kunne vi ikke se, hvorfor vi ikke skulle tage hende til os.

      Hun er her nu på 3. dagen og jeg synes faktisk, at det går overraskende godt.
      Problemet for os opstår dog ved, at Felix “jagter” hende lidt. Han er meget interesseret i hende og ham følger hende næsten alle steder. Nogle gange bliver det lidt for voldsomt for hende og hun vælger, at gemme sig under sengen. Hun kommer dog frem, hver gang vi kalder på hende, så det er jo et positivt tegn.

      Hvad har du af råd til, at vi kan gøre, at Felix bliver lidt mere rolig overfor hende? De snakker sammen – hun hvæsser dog af ham, hvis han er for meget. Det er mere det, at hun flygter vi ikke er så trygge med.

      Vh. Christine

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Christine,

        Det i oplever er typisk mellem hanner og hunner. Hannerne kan være for voldsomme og kan godt ignorere de signaler, som betyder “gå væk” “du er for meget”. De kan også blive “tricket” af at hun løber og tror at de skal løbe efter. Jeg vil sørge for at Felix er mere træt på den måde at i kan arbejde med stimulering via fodring og ikke med jagtlege. Klikkertræning gør katte rolige og mere fokuseret, der ville være en fordel her. Pigen vil jeg give mulighed for at gå i højde, hvor Felix nok ikke kan nå hende. Borde, kradsetræer osv. giver nogle gode muligheder for at styrke hendes selvtillid og undgå at hun gå under sofaen, som ikke er så god en ting for hun er for sårba på gulvet. Og så nul skæld ud til Felix eller opmærksomhed på denne adfærd, til gengæld masse ros når han er stille og bare kigger på hende. jeg håber at det giver god mening eller må du skrive igen 🙂

        Mange gode hilsner og dejligt at høre at de to mislinger kunne redes og har det godt hos jer 🙂

        Michelle

    • Mette skriver:

      Hej

      Vi har 2 katte, hankat på ca 3 år som vi overtog fra en familie i sep. 2015 der ikke kunne have ham mere og en hunkat på 1 år som vi fik i dec. 2015 som heller ikke kunne have hende mere. Vi bor på landet og de går ind og ud af kattelem som det passer dem.
      Problemet er at hankatten overfalder hunkatten hele tiden hun skriger vildt og prøver bare at komme væk fra ham, det har stået på helt fra start af.
      Nu er det blevet sådan at hunkatten stort set er udenfor hele tiden og kommer kun ind for at spise og er meget nervøs og angst mens hun spiser, hun har været kælen og opholdt sig hos os en del, men nu er det faktisk kun mig der kan komme til hende.
      Hankatten er ikke så kælen og er meget selvstændig og passer for det meste sig selv men ikke agressiv på nogen måde overfor mennesker.
      Har prøvet feliway, colostrum og baldrian dråber uden resultat.
      Er virkelig frustreret og ked over at det er endt sådan og overvejer at finde nyt hjem til en af dem, men så er det 3. hjem for dem og det har jeg det virkeligt dårligt med?
      Det er begge neutraliseret og så har vi 2 hunde også som de begge kommer fint ud af det med. Har du er godt råd til os hvordan vi griber det an??

    • Emillie skriver:

      Jeg ved godt at det her ikke har noget at gøre med katte sammenføring, men jeg håber du adlligevel kan hjælpe –
      Jeg har en rolig kastreret hankat på godt 6-7 år.
      Jeg vil utrolig gerne sætte ham på udstilling Men han har aldrig prøvet det før:/
      Spørgsmålet er om du tror at det er forsent, og at han bliver bange/stresset af alle de mennesker og katte. Han har ikke været inde i et bur før, og er heller ikke glad for mange og fremmede mennesker.
      Han har det roligeste sind og finder sig alt hvad vi gør- Men er det en god Idé?
      Jeg brænder så inderligt for at få ham på udstilling:D

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Emillie,

        Alderen er ingen hindring, til gengæld er noget af et skift i miljøet at komme på en katteudstilling. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men der findes det man kalder “hobbyudstillinger” hor forholdene er lidt anderledes end på de “ægte” udstillinger. Og du kan tale med arrangøren at hvis han ikke er glad at tage hjem igen. En katteudstilling skal være en god oplevelse for en kat og der findes nogle som bare elsker det at være der, nyder stemningen. Vi han ikke er glad for mange mennesker, kan det være et problem for han får ikke mulighed for at trække sig tilbage.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Christine skriver:

      Hej 🙂

      Jeg har en hun kat som er halv Helligbirma/ragdoll hun virker til at være en ret dominerende kat, da hun vælger at jagte min kat hjemme hos min mor, (hun var på ferie ophold 😉 ) min mors kat er dog også en forsigtig kat, hvis det kan have noget at sige?
      Men sagen er den at jeg har sagt ja til en killing, men er nu bange for om min nuværende kat vil være for hård ved den?
      Håber du kan hjælpe 🙂

      • Michelle Garnier skriver:

        Hej Christine,

        Der kunne være at 2 killinger ville være bedre, når din hunkat ser ud til at have temperament. Og jeg ville sørge for at din hunkat er velstimuleret inden du får killingen/killingerne.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Marie Safina Kademann skriver:

      Kære Michelle
      Jeg har en hunkat på 13 år, og havde indtil sidste år også en hankat på 16 år. Fordi hunkatten er blevet alene (de var ikke noget for hinanden, men de sloges ikke) har jeg lovet min søn at vi fik en killing. Jeg læste om racer og valgte en British Shorthair. Den er nu flyttet ind, en han-killing på 11 uger. Han har efter et par dage fundet mod til at være i hele lejligheden og er nysgerrig ig legesyg. Han vil dog ikke kæles?!?! Men jeg SKAL være i nærheden ellers græder han.
      Min gamle hunkat er ikke vild ned ham. Hun vrisser og knurrer og er flyttet ind under sengen. Godt sur!
      Hvad skal jeg gøre… Hun plejer at være en hyggemis der ligger i solen og aldrig løber ud. Nu ligger hun bare der og er sur. Jeg har stillet hendes livret ind til hende og hun har spist af det. Men hun kommer ikke ud!! Hun svarer heller ikke når jeg kalder. Hun er virkelig ikke tilfreds…!
      Killing flyttede ind natten til tirsdag – i dag er det torsdag… Skal det bare ha tid? Og må killing og sur kat være alene hjemme imens jeg går på job. Kan stor kat finde på at skade killing?
      Glæder mig til at høre fra dig da jeg er meget ked af den store er så ked.

      Kærlig hilsen
      Marie

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Marie,

        For er god ordens skyld skal jeg nævne at killinger ikke må forlade deres mor før de er 12 uger. Det er faktisk lovbestemt og det burde opdrætteren viden. hvis det var mig, ville jeg sende den killing retur og få den tilbage når den er klar til det – dvs. 12- 14 uger. Din hunkat er 13 år og jeg vil sige at der måske ville være en ide at du skaffe dig 2 killinger i stedet for 1 killing, så de to killinger kan lege med hinanden for en killing kan være en stor mundfuld til en ældre kat. I øvrigt nogle katte har ikke tid til at blive kælet for.

        Se hvordan det går her og kontakt mig evt. mht. en lille konsultation.

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Micha skriver:

      Hej ?
      Vi har lige for en måneds tid siden fået en 3 år gammel hankat som er kastreret. I forvejen havde vi en kat fra sidste forår og vi har forsøgt at føre dem sammen men det går ikke så godt. Den nye kat er meget dominerende og jagter vores kat vi havde i forvejen. Den er meget bange og vi ser den kun om aftenen når den kommer hjem og er sulten. Nogle gode Ideer til hvad vi kan gøre? ??

    • Anna Spinola skriver:

      Hej. Jeg håber du ser det her.
      Jeg har en kat, Thilde på 1 år.
      Jeg har besluttet mig for at hun skal have en “søster/bror” da hun rigtig gerne vil i kontakt med andre katte.
      Hun er lidt dominerende, legesyg (mest om morgenen og aften) ikke så meget for at putte med mig, mest når jeg komme hjem.
      Ved bare ikke hvordan hendes kommende kammerat skal være i sind. Modsætning eller skal den minde meget om hende?
      Vil det passe bedst med en han eller en hun?
      Håber du kan hjælpe

      Anna

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Anna,

        Jeg synes at det er vigtigt at du vælger en kat, som kan være komplementær til Thilde. Det er godt at ligne hinanden, dog ikke så så meget at de kommer til at kede sig sammen eller konkurrere med hinanden. Det er godt med balance. Det kunne være at du skulle vælge en hankat, når hun er så aktiv og har temperament. med venlig

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Anna,
        Har nu svaret dig 🙂

        Mange gode hilsner Michelle

    • Nina ventrup skriver:

      Hej jeg har i november måned overtaget en 2 år gammel hunkat steriliseret,har i forvejen 2 hankatte steriliseret. Da vi fik hende var hun ikke vandt til hunde , og dem har hun haft det godt med et stykke tid. Har introduceret hende for hankattene og der gik også ok i starten, hun var lidt bange for dem og de ignorerede hende. Så jeg lukkede hende ud og til at starte med kom hun også hjem igen. Men så begyndte hun at blive væk og jeg skal finde hende i naboens granskov. Sidst var hun væk i 14 dage. Så nu kommer hun ikke ud og jeg prøver at have kattene sammen hver dag så lang tid så muligt . Hankattene er ude katte. Jeg har lige købt faliway og stress halsbånd og det har også givet noget ro til hende, men hun er begyndt at angribe den ene af kattene.jeg er super glad for hende og vil helst ikke af med hende. jrg ville jo gerne at hun kunne komme ud og være kat.
      Mvh Nina

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Nina,

        Jeg ville have haft hende først kort tid med hankatte og efterhånden mere og mere tid, hvis alt gik godt. Hun kan være vældig frustreret over at ikke komme ud, løsningen kan være at tage hende ud i selen så i får en fælles oplevelse. Det kunne også tyder på at i stadig er i gang med at knytte bånd, et arbejde, som skal gøres kontinuerligt. Brug af Bachs remedier kunne også være en løsning, for Bach hjælper gevældigt ved nye oplevelser og forandringer i livet (Walnut).

        Mange gode hilsner

        Michelle

    • Vivien Matzen skriver:

      Jeg skriver lige lidt info og omstændigheder først, og er tysker hvis mit ordsprog eller forklaringer virker lidt underlig 😀 og der var en lidt lignende sag meget længere oppe men der blev vist skrivet over mail videre…… Altså der er min mand og jeg , en meget stor lejlighed 5 rum 2 wc , altså ca omkring 120 m2 ….først var der 3 gamle hunkatte 21år, 17år og 16år og dem har min mand haft fra killing af ,der nu kun den 17 årige tilbage, mistede desværre de andre to lige efter hinanden indenfor 6 måneder og det er også kun få måneder siden… Den gamle hun som er tilbage er kommet over det nogenlunde nu – tror vi i hvert fald, og den var holdt sig også mere for sig selv i forhold til de andre to der var sammen hele tiden , måske fordi den 17årige her er en anden rase (perser). Hun er rimelig frisk endnu men lidt “dronningeagtigt” 😀 så sket det sidste sommer at en vild cat med tre killinger havde besluttet at den skulle bosætte sig i vores have/terrasse …. Desværre døde den en killing allerede 1 dag efter , men de andre besluttede vi ( min mand) at vi skulle beholde , men lod dem være udenfor endnu (sommer) der fulgt både adskillige dyrelæge hjemme besøg, og andre normale dyrlæge besøg, og det hele var i de par måneder som om alt her måske var meningen fordi vi mistede de 2 gamle , som vi også i længere tid var klar over fordi den ene havde fået nyresygdom også… Men ihvert fald begyndt vi så at lade dem uden for komme stille og roligt ind og halverede dengang lejligheden også fordi vi har 2 terrasse udgange og det passede helt perfekt og skulle kun værre i starten , dem udenfor fik lov til at bestemme selv og killingerne kom hurtigt ind og moren korn først senere , eller det var lidt frem og tilbage…killingerne en han og en hun hade en del skader og problemer i starten og den ene fik en større øjenoperation fordi den var født med en del indadvendte øjenvipper og derefter kom ting som kastration og sterilisation …så der gik længer og længer tid hvor vi ikke åbnede dørene og lod lejligheden være adskilt ,så de kunne hele sig og også fordi de to gamle blev syg og skulle ikke stresses mere end absolut nødvendigt ….vi prøvede et par gange at lukke alle sammen men de gamle blev meget bange og tissede flere steder og det gik ikke godt i hvert fald, vi var nu klar over atder var bedst at killingerne ikke skulle blive meget mere ældre også , nu døde så de to gamle og moren af killingerne valgte helt at komme ind ( det var blevet vinter også) …….men hun ville slet ikke have noget med killingerne at gøre mere , men heller til den anden gamle og de går fint sammen nu , selvom de ikke er bedstevenner eller noget…. Ok så nu er jeg endelig noget til den nuværende situation 😀 dørene har været åben overalt i ca 3-4 måneder nu , dog i ikke konstant og ofte adskiller min mand dem fordi han er meget overbeskyttende over for de ældre , men har fået forklaret ham at det ikke er godt og nu er det meget sjælent og kun når det bliver for voldsomt at han lige lukker de unge i den ene side og de gamle lige kan få en times tid ro ….for den unge hankat er lidt voldsomt overfor dem og slår ofte ud efter dem, men i leg kan man se- men de ældre hvæser meget og er temmelig irriteret, jeg forstår så ikke hvorfor moren også er sådan , ???? Den unge hunkat har mere respekt og bliver mest kun hvæset af hvis de lige passerer hinanden for tæt …dog leger hun meget voldsom med hankatten….men de holder også meget af hinanden, … Ved godt at hankatten kan blive “frustreret” med 3 hunkatte!!! Men føler ikke det bliver bedre eller at han stopper med at slå ud efter de andre eller at alle snart venner sig helt til hinanden… Han er et år nu, og opfører sig meget som killing endnu , han lytter godt nok lige når man skælder ud eller siger hold op ,og lægger sig også men han har glemt det 5 sek efter….der er et helt varehus af forskelligt legetøj her og huler og meget andet , der er 3 katte bakker fordelt i toiletterne og ved terrasse indgang og tror egentlig ikke at nogen af dem i hvert fald er understimulerede .. Det er ikke sådan at nogen er kommet til skade endnu , men hvor længe varer sådan en situation måske og hvornår bliver en hankat , mere roligt ? Og hvilke ting kunne man ellers gøre her eller skal man ikke gøre mere ….. Hvor er grænsen i forhold til at de gamle ikke skal stresses, og hvordan håndterer jeg min mand .??? 😀 😀 ej ….undskylder den halve roman , men håber jeg forklaret så meget som muligt og at man kan forstå det….
      Mange gange venlig hilsen Vivien

      PS, moren var hjemløs kat ikke vildkat ,kom jeg vist til at skrive , og de er alm. Huskat og kun den gamle er perser ….

    • Birgitte skriver:

      Jeg har en hankat og en hunkat. Hankatten er kastreret og omkring 11-12 år. Han har gennem tiden kendt en del katte som har boet hos os og er meget fredelig omkring andre katte; undtaget dem der kommer udefra og gerne vil overtage territoriet. Han har holdt andre hankatte væk i de sidste 10 år, men begynder at blive lidt træt og vælger sine kampe med omhu. Vores hunkat har vi fundet i en by og det lykkedes ikke at finde ejeren, da hun ikke var øremærket. Hun er meget omgængelig, har sine egne meninger men er ellers rolig. Hun går meget på jagt. Jeg vil tro hun er 4-5 år. De to enes rigtig fint. Sidste vinter kom der en hankat som begyndte at holde til i vores stald. Vores hankat kunne ikke holde ham væk. Vi besluttede at han så skulle kastreres og få lov til at bo hos os. Han var ret vild og vi kunne ikke komme til at røre ham og han smuttede hvis vi kom tættere på ham end et par meter. Efter en meget lang process er han nu kastreret og tam. Vi kan løfte ham, kæle ham og han kommer når jeg kalder på ham. Han har gået i et rum for sig hvor der er en glasdør så de kan se hinanden., men nu vil vi gerne sammenføre dem alle tre. Den nye kat har angrebet hunkatten udenfor, hvilket selvfølgelig ikke skulle være sket. Hun hvæser hvis hun ser ham og virker utryg, forståeligt nok. Vores gamle hankat har mødt den nye udenfor og har med kropssprog og øjenkontakt vist den nye hvem der bestemmer. Men jeg kender ham godt nok til at han kan være for flink og der bliver jeg nervøs for om den nye vil angribe. Den nye virker ikke bange og vil gerne ind til de to andre. Jeg er bange for at de angriber hinanden. Jeg vil virkelig gerne have sammenføringen til at lykkedes, så vores tre katte kan leve i fred og fordragelighed. Vi bor på landet og der er masser af plads at være på udenfor. Håber du har tid til at hjælpe os. Birgitte

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Birgitte,

        For at kunne fremme sammenføringen er det vigtigt at de alle tre hver for sig for mulighed for at være tilfreds, især den nye, som har levet vildt. Derfor er det vigtigt at du sørger for at han får tilstrækkelig mad og plads samt hvilepladser. De 2 andre kommer jo før ham og det er vigtigt at du ikke ændrer på det punkt. Desuden vil jeg give dem alle tre Bachs remedier for at hjælpe under processen.

        mange gode hilsner Michelle

    • Sabine Østergaard skriver:

      Hej Michelle
      Min kæreste og jeg har en kastreret hankat, Monti, på lidt under 7 måneder i vores 2 værelses lejlighed. I går fik vi hans bror, Tvebak, hjem, da Tvebaks ejer (min søster) flytter til Norge (Tvebak er ligeledes lidt under 7 måneder og kastreret).
      Monti bor pt i soveværelset, hvor han til dagligt sover med min kæreste og jeg. Tvebak bor i stuen med sin kattebakke og madskål.
      Vi har haft døren til stuen lidt på klem så de lige kunne fornemme hinanden.
      Monti er ikke tilfreds med at have fået selskab (der er jo også kun gået et døgn), og hvæser og sprutter. Han virker egentlig lidt skræmt, men kommer sig hurtigt på soveværelset.
      Tvebak virker ikke synderlig påvirket af situationen, han er enorm kælen når vi er i stuen og virker nysgerrig efter at se mere til Monti, og løber hen til døren når Monti kommer.
      Vi tænker at holde dem adskilt i en lille uges tid, og holde døren på klem et par gange om dagen, så Monti kan komme og hilse og dufte til ham hvis han vil det.
      Derudover kæler vi meget med dem på kryds og tværs og skiftes til at være i det forskellige rum- på den måde håber vi, at vi kan få fordelt duftene i hjemmet.
      Lyder det ok fornuftigt?
      Vi overvejer om vi skal købe noget rescue spray til Monti, da han som sagt virker skræmt og efter møder løber ind under sengen. Hvis vi gør det, er det så bare den normale fra matas, eller findes der noget særligt til dyr?

      Bedste hilsner
      Sabine

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Sabine,

        Det lyder som om de to søskende er meget forskellige og reageret forskelligt på situationen. Når Monty er påvirket og er i øvrigt katten, der var først hos jer, er det vigtigt at koncentrere sig om Monty og give ham mulighed for at forstå “ingenting” har forandret sig. Han er den første og forbliver den første. Dvs. den første du hilsner, den første at få kontakt, mad osv. og du skal bruge mere tid med Monty end med Tvebak. Rescue er en super god ide. Du kan købe den hos Matas og den sprøjter du i din håndflade før du stryger Monty med dråberne.

        mange gode hilsner Michelle

        • Sabine Østergaard skriver:

          Jeg læser mange forskellige ting om hvordan det bedst gøres. lige nu er der jo en lukket dør i mellem dem, er det bedre bare at åbne den og så lade dem vende sig til hinanden og acceptere den hvæsen der nu er? Nogle steder står der, at man bare trækker det ud ved at holde dem adskilt.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *