michellegarnier_tipsfirkant

Katteekspert på Instagram

My Latest photos

    Følg med i bloggen og få 3 tips

    Gode råd: Skal vi have en kat, når vi har et kolonihavehus?

    For nyligt fik jeg en mail, der starter sådan:

    Kære Michelle,

    Mig og min familie er et godt stykke tid af året i vores kolonihavehus og resten af året i vores lejlighed. Vil det på nogen måder kunne lade sig gøre, at have en kat med rundt? Syntes at have hørt, at katte ikke kan lide at flytte? Er ideen om købet af en kat dumt, med de forhold?

    Mvh. 

    R

    ….

    Og her er mit svar:

    Kære R.

    Jeg synes bestemt, at det er en god ide, at få sig en kat når I har et kolonihavehus. Mine har de sidste mange år været glade for at kunne pendle mellem lejligheden og haven. Desuden synes jeg, at det er en rigtig god ide at træne sin kat til at være fleksibel ved at opleve forskellige miljøer, vel at mærke ved at man sikrer sig, at katten får gode oplevelser. Det er desuden en god måde at få knyttet bånd med sin kat. Dengang, hvor jeg kun havde 1 kat og ikke 4, tog jeg hende med på ferie, weekendophold, i toget, bussen, færgen og flyet mv.. Hun blev en fantastisk kat, til hvem jeg havde et meget tæt forhold. Det er lidt sværere med 4 katte, som til sammen vejer 30 kilo.

    Her er følgende, du skal overveje og tænke over hvis:

    1- Katten skal i en løbegård, når den er i haven, er det ikke meget at tænke over – kun at løbegården skal være sikret mod udbryderkonger og -dronninger. Katten skal vaccineres, være neutraliseret og chippet/øretatooveret.

    2- Katten skal “bare” være fritgående, skal der tænkes og gøres som følgende:

    – Killinger har ingen stedsans før de er ca. 9 måneder og må ikke gå alene ude, men må gerne gå i sele, det er en super god øvelse og nej, det er ikke synd for katten at gå i sele – tværimod. Katten skal være vacc. og neutraliseret og chippet/øretatoveret inden den begynder at gå ud i sele (killinger neutraliseres, når de er 3 måneder). Killingen kan smutte fra en, og det er vigtigt, at den kan identificeres som din kat. Få det gjort eller endnu bedre køb en killing, som er det i forvejen, det er en god investering og I slipper for besværet. Er øretatoveringen ikke tydeligt, anbefaler jeg chip – det gør jeg i det hele taget. ( se artiklen. http://michellegarnier.dk/wp-content/uploads/2016/03/Dyrefondet-1-2015-Kan-du-finde-din-kat-hvis-den-stikker-af.pdf

    – er det en voksen kat I skaffer jer og katten er vacc., neutraliseret og chippet/øretatoveret, skal den holdes inden i huset minimum 2 måneder for at kunne danne et kort inde i hovedet, så den kan finde hjem igen. Her kan man bruge tid ved at gå i sele med katten, det er god læring. Jeg anbefaler ikke, at racekatte gå frit rundt, da de ikke er bevidste om fare.

    Mange oplever, at deres kat ikke er glad for at blive proppet i transportkassen, da den typisk kun bruges til at tage til dyrlægen med. Jeg anbefaler, at transportkassen altid står fremme og bliver brugt til at ligge i, med liggeunderlag og evt. godbid eller andet legetøj, således at kassen er positivt betinget. Transportkassen skal være et trygt sted. 

    Kattetransporten og selen kan trænes, når I er hjemme i lejligheden, så katten lærer begge dele at kende, og I kan også køre små ture,  så katten lærer, at køre i bilen, bussen mv. Igen, er det en rigtig god træning for katten, at lære forskellige miljøer at kende. Dette gøres stille og roligt, for katte spejler deres adfærd i ejernes adfærd. Er du stresset, angst eller usikker, vil katten vise den samme adfærd, er du til gengæld rolig, vil katten være rolig. 

    Pøj pøj med projektet 🙂

    Mange gode hilsner

    Michelle

    Eftertanke:

    Hvorfor synes jeg, at det er en god ide, at katten oplever forskellige miljøer?

    For det første, hvorfor skal katten blive hjemme, mens man selv oplever mange ting? For det andet, hvad lærer katten af kun at tage til dyrlægen, typisk når den er syg eller dårlig?

    Katten lærer af sine erfaringer og er det kun oplevelser, som er forbundet med ubehag og smerter, vil katten blive mere og mere stresset ved at komme i transportkassen og kørt. Den vil associere, at transportkassen og bilen kun er forbundet med dyrlægen. Til gengæld bydes katten med en palet af oplevelser hvor de fleste er positive, sjove og interessante uden ubehag eller smerter, vil den opfatte at komme til dyrlægen som en opleve, som måske ej dårligere end de andre oplevelser er. Og det er også en god ide, at finde sig en dyrlæge, som er god til katte.

    Katten er intelligent og næres af oplevelser, ligesom vi gør. Derfor kan det være en god ide, at tage katten på ferie, familiebesøg osv. Dog er jeg godt klar over, at dette kan være svært. Der var en gang, hvor jeg kun havde en kat, og der var nemmere med den slags projekt end nu hvor jeg har 4 og den ene ikke er glad for at tage hjemfra. Desværre.

    Derfor opfordrer jeg katteejere til, at tage katten med, når de skal noget, hvor katten er velkommen.

     


    2 kommentarer til Gode råd: Skal vi have en kat, når vi har et kolonihavehus?

    • ulla larsen skriver:

      Hej Michelle
      Tak for dine gode råd. Vi har en internatskat på 3 1/2 år. Da vi fik ham (to år siden) var ham meget stresset af et fortumlet udeliv. Han er stadig en meget nervøs kat, har vi gæster går der typisk et par dage med at falde til ro igen. Han har en dejlig indhegnet have at gå i , da mange lyde udefra stadig skræmmer ham, så han farer inden døre. Så han har en rolig hverdag , med nus og kæl, og er en meget kærlig kat. Er det synd at han ikke kommer med ud og får oplevelser ? Kan katte have mareridt, sommetider farer han op som efter et elektrisk stød, når han ellers ligger i dyb søvn, det ser meget skræmmende ud, og er så synd for ham. Håber du vil svare på dette. Mvh Ulla

      • Michelle Garnier skriver:

        Kære Ulla,

        Som han reagere på lyd er det bedre at han er i voliere, det er slet ikke synd for ham tværimod. jeg tænker på at han har noget, fra fortiden som bliver ved med at komme tilbage og jeg ville give ham Bachs Rescue for at hjælpe ham til at sortere disse oplevelser fra fortiden. se på http://michellegarnier.dk/bachs-blomster-terapi/ Dosering er 4 dråber x 4 dgl når du kan på lidt mad. Det købes i Matas. mht. løbegården er det vigtigt at han kan komme i højde således at han er sikkerhed når han er der. katte kan bestemt have mareridt – desværre – der er bachs igen en rigtig god løsning … jeg håber at det hjælper. mange gode hilsner Michelle

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *