• Når du løfter katten op, skal du først sørge for at katten sidder, dernæst fører du den ene hånd bag om forpoterne og lægger den på brystet. Den anden hånd fører du under kattens bagparti, således at katten støttes under numsen og bagpoterne. Derfra kan du løfte katten op og bærer den. Det er ikke alle katte, der bryder sig om at blive løftet op og det skal derfor trænes allerede når de er små. En del katte foretrækker at sidde på skulderen.
• Kattens meste sårbart kropdel er maven og den vil derfor gøre alt for at beskytte den. Når du ser to katte, der er ved at slås, oplever du at de bevæger sig konstant for at maven ikke bliver frigjort. Derfor er det også sådant at mange katte ikke vil røres ved maven og bruger bagpoterne for at skubbe din hånd væk fra deres mave. Der er sund fornuft fra kattens side. At vise maven betyder blot at katten har tillid til dig, den inviterer ikke til at blive kælet der (modsat hunden).
• Oplever du at din kat ændrer adfærd, er det altid en god ide at spørge sig selv om den eventuelt kunne være syg. 80% af alle adfærdændringer skyldes smerter eller sygdomme.
• Har du leget med dine fingre eller fødder da katten var killing, kan du ikke senere klandre den for at den ikke forstå at du ikke vil gøre det mere. Alt som bevæger sig er for katten som er et rovdyr et potentielt byttedyr.
• Kattens knurhår er yderst sensitive. De giver informationer og fortæller katten om det er plads nok for at den kan bevæge sig og om det er byttedyr i nærhed. Derfor skal du vælge en stor skål til den mad, stor nok for at knurhår kan være i den.
• Kattens lugtesans er ganske fin og har stor indflydelse på kattens appetit og også hvordan den har det med kattebakken. Derfor skal kattebakken være lang væk fra maden og vandet. Den foretrækker kattegrus uden duft i.
• Kattens hørelse er bedre end vores og bedre end hundens. Derfor kan du ikke høre mange af de lyd, som katten laver. Til gengæld kan den høre meget bedre end du gør.
• Katten regner tiden ud og ved hvornår du kommer hjem. Er du væk i mange timer, kan du tænde for radio eller tv. På den måde får den lidt underholdning. Katten sover ikke så mange timer, som mange tror.

I passet skal det stå:

• Ejeren af dyret 
• Beskrivelse af dyret 
• Identifikation af dyret enten ved mikrochip eller tatovering
• Vaccination mod rabies
• Undersøgelse for rabiesantistoffer 
• Flåtbehandling
• Behandling mod echinococcer – rævens bændelorm
• Andre vaccinationer, f.eks. hundesyge
• Klinisk undersøgelse, hvor dyrlægen kan attestere, at dyret at egnet til transport 
• Diverse

Passet skal medbringes under rejsen og fremvises på forlangende.  

Husk særlige bestemmelser Sverige, Norge, Storbritanien, Irland.

Fødevaredirektoratet indhenter hvert år oplysninger om, hvilke krav der stilles fra udlandets side.

Og ikke nok om det, skal du også have undersøgt det med flyselskabet, hvis du skal flyve.

Rigtig god rejse!

Info: den 14. februar kl.19 – 21 i Greve Borgerhus.

Pris er 125,-kr Tilmeldning hos DogWise på tlf. 60173717 eller hos Michelle Garnier på tlf. 28 73 14 36/kattefeen@michellegarnier.dk

Følgende emner på programmet er:
Hundens og kattens sprog
De fysiske rammer
Alfasyndromet
Vejen til den passende adfærd
Det bliver en spændende aften med video-optagelser samt gennemgang af træningen med både kat og hund.

I den forbindelse har vi skrevet en pressemeddelelse med de nødvendige oplysninger.

Vel mødt

Pack bonding handler om at knytte bånd ved at være i hinandens nærvær og uden at lave noget. Det svarer til at ligge på sofaen og at få besøg af katten. En simpel og behagelig måde at være i kontakt med sit dyr. Den kræver hverken klikker eller target… blot lyst til at være sammen.

Rigtig god læsning og god week-end

Katten er efterhånden danskernes foretrukket kæledyr. Desværre bliver katten ofte misforstået og hvert år bliver mange katte aflivet pga. adfærdsproblemer.

Med dette foredrag ønsker jeg at præsentere katten og dens fantastiske sanser.

Du får konkrete forslag om hvordan du kan dække din kats behov. Jeg viser hvordan katten kommunikerer med omverden og hvordan du kan forstå kattens sprog.

Du får svar på:

•  Er der konkrete måder at introducere en kat til sit nye hjem?

• Er der specifikke måder for hurtigt at aflæse en kat, ligesom man kan med en hund?

• Den bedste måde at håndtere en kat på?

Det bliver plads til spørgsmål undervejs.

Tilmeldninger:

Michelle Garnier

Tlf. 28 73 14 36 eller kattefeen@michellegarnier.dk

Køber du en billet, får du én billet gratis  dvs. 2 billetter for én pris: 125,-kr

Betales til: Banknordik  5226 0001007207

• Du knytter bånd med din kat

• Du undgår adfærdsproblemer ved at stimulere din kat

• Katten får brugt sig selv (det gør du også)

Aner du ikke hvor du skal starte er det hjælp at hente:

• Du kan bestille enetimer hos mig. Jeg hjælper dig at komme i gang og hjælper dig undervejs

• Du køber et sæt med en klikker og en target hos mig. Disse ting har jeg specielt valgt ud og jeg ved at de er gode og brugbare til katte

• Du låner på biblioteket eller køber hos mig bogen “Træn din kat” af Maiken Lysholm Sten (bogen er udsolgt fra forlaget)

• Læs ned under:

1. trin:

Du skal finde motivationen hos katten. Hvad kan den lide, som du kan bruge? lækker mad? et særligt legetøj? at blive kælet og få ros?

2. trin:

Kig på katten! Hvad laver han eller hun, som du synes er sjovt? eller kunne du tænke dig at katten kommer til dig når du kalder?

Når den laver noget, du synes er sjovt, siger du “dygtig” og giver godbid eller leger lidt eller roser den, men så skal du være hurtig! ellers kan du bruge klikkeren, således at du klikker ligeså snart katten gør du synes om!

Katten skal nemlig forstå, at når den laver noget “godt”, vil den blive belønnet. Og gør den noget, du ikke vil have, ignorer du bare det.

3. trin:

Katten skal være vågen og du skal have lyst! Tag de ting du skal bruge, mad, legetøj eller noget andet.

Sig kattens navn og ligeså snart den kigger på dig, siger du “dygtig” eller klikker med klikkeren og give mad, lege (lidt) eller kæle (lidt).

Katte bliver hurtigt trætte eller umotiveret og det vigtigt at man motiverer dem til at forsætte og i det hele taget at starte på træningen. Ligeså snart katten virker umotiveret – slikke sig eller vende ryggen- kan man ligeså godt stoppe, vente et par minutter og prøve igen! eller prøve en anden dag, katten har en god hukommelse, var oplevelsen god eller dårlig skal de nok huske den! Derfor arbejder du altid med positiv forstærkning – den gode oplevelse.

4. trin:

Du skal gentage hvert trin mindst 5-10 gange! således at katten begynder at forstå at når den laver det du vil, får den det, den kan lide! Vi er i en win-win situation her.

5. trin:

Du kan begynde at bevæge dig lidt i rummet, ikke meget, blot 25 cm ad gang i forskellige retninger og kalder på katten. Ligeså snart den bevæger sig, sig “dygtig” og giv den det den kan lide. Du kan også bruge targetsticks. Ligeså snart din kat bevæge sig mod target siger du “dygtig” eller klikker og giver en godbid.

6. trin:

Bliv ved! Og bliv ved!

Rigtig god træning

De dæmpende signaler hos katten er følgende: At slikke sig om munden, at gabe, at misse med øjene, at vende ryggen til og begynde at soignere sig, at slikke sig på poten. Nogle af de samme signaler bruges også som “pause”  - de såkaldte overspringshandlinger, når katten ikke ved hvad den skal gøre og har brug for at “reflektere” over situationen. Det er især hvad der sker, når du træner katten. Pludseligt sætter den sig ned umotiveret og begynder at slikke sig. Dér skal du være hurtigt hvis du vil træne videre, da katten kan finde ud at den faktisk ikke har lyst til at træne og går sin vej!

Bedre kendt hos katten er den situation hvor to katte sidder tæt på hinanden og stirrer hinanden i øjne uden at rokke sig. Situationen kan vare i timevis. Hvem vinder? Hvem går eller hvem går til angreb?  Udfaldet er ikke altid nemt at finde ud af. En ting er i hver fald sikkert, du skal blande dig udom og begynder én af kattene at “brume” er det ikke godt tegn!

Mange mennesker kender til den situation hvor de sidder med katten på skødet og nuser den og “pludseligt” bider den og går sin vej, sætter på gulvet og begynder at slikke sig. Katten har faktisk advaret men signalerne er ikke blevet opfattet og konsekventerne er ganske hurtige og overraskende for personen. Den diskrete bevægelse fra halen er ikke nok, pupillerne, knurår, ørenes position indikerer, at katten ikke er helt tryg ved situationen. Bedre i den forbindelse er at holde op og være ubevægelig. Det giver katten mulighed for at gå sin vej inden det er for sent, men tiden er knap. Du har måske et par sekunder for at finde ud at katten har et dilemma – den er ikke så sikker på at situationen er helt trygt mere. Forklaringen for den hurtige reaktion ligger i at det er en meget kort afstand mellem kattens krop og hjerne. Derfor er disse reaktioner meget hurtige i forhold til vores mennesker.

Lørdag formiddag kunne man som dyreelsker få krydderbollen galt i halsen ved at lytte til en kendt danskers udtalelser i et populært landsdækkende radioprogram. Majse Njor udtalte i “Mads og monopolet” at hun gerne gjorde sig til fortaler for, at alle dyr der hæmmede eller begrænsede ejerne i deres muligheder for at tage i byen,  på  lange ferier eller andet skulle aflives….

Med den bemærkning gjorde hun sig til ambassadør for en holdning, som desværre deles af mange mennesker, -oplysningstiden tid trods. Majse sidestiller derved dyr med sølvtøj, – som Jens Oluf Jersild, var så venlig at konstatere. Vi kan kun tilslutte os Jens Oluf’s kloge ord om, at man da ikke kan lave en sådan sammenligning. Vi har samtidig svært ved at se hvordan det syn på dyr kan forenes med en ellers stor social empati.

Det er endnu ikke lykkedes naturvidenskaben at bevise eksistensen af en sjæl hos dyr, men det samme gælder altså for mennesket. Vi er dog nogle som tror, at dyr såvel som mennesker har en sjæl til trods for de manglende beviser.

Et helt naturligt spørgsmål melder sig på banen i direkte forlængelse af Majses kontroversielle statement – Hvem har valgt hvem i det “tvangsægteskab”, som altid er starten i et dyr/ejer-forhold?

I langt de fleste tilfælde er det heldigvis et kærligt og ansvarligt individ eller familie, som har truffet valget på dyrets vegne, og som samtidig har truffet et aktivt tilvalg med tilhørende glæder og ansvar.

Netop dette valg er en vigtig forudsætning for, at det skal blive et lykkeligt “ægteskab” mellem dyr og ejer. Det er ikke foreneligt med at give et kæledyr væk i julegave til en kær ven, og heller ikke selv om det sker i den bedste mening. Det er ikke en grim lysestage, som man bare kan gemme væk bagest i et skab, hvis man ikke bryder sig om den, men et levende væsen med en sjæl. Hvis ikke den glade giver og modtageren ligefrem har valgt kæledyret sammen, er det ikke en brugbar start for nogen af parterne, og kan få alvorlige konsekvenser – typisk for dyret.

Det nytter ikke at giveren har forsøgt at lave det perfekte match for dyr og ny ejer, for det handler dybest set om meget personlige valg, – og tænk om dyret havnede hos…

Undgå derfor dyre-julegaver.

Når det så er sagt kan juleferien dog godt bruges til at anskaffe sig selv og/eller sin familie et ønsket kæledyr, men det skal være en beslutning som alle de ansvarlige parter er enige om.

Før et så vigtigt valg træffes har det fornuftige og ansvarlige menneske selvfølgelig lavet sin egen analyse af fordele (glæder) og ulemper (afsavn).  Det betyder ikke i alle tilfælde at analysen holder stik. Forudsætningerne for beslutningen kan pludselig ændres, og en beslutning må gøres om. Det bør dog aldrig betyde at ansvaret for dyret samtidig falder bort. Man har altid en naturlig forpligtelse til at forsøge at videreformidle et “tidligere familiemedlem” på bedst mulige måde (f. eks. på internat), før man vælger den “nemme” løsning med aflivning.

Dyr og mennesker har sjælen til fælles, men ansvaret er vores alene.

©betina sabinsky og michelle garnier 2011

Disse tre tips har jeg indtil videre givet til jer, der havde tilmeldt sig min blog og mit nyhedsbrev.

Som en lille gave til jer, der bla. læser mine artikler om katte hver fredag på www.eb.dk, er  de 3 tips her. Jeg har skrevet 3 nye tips til jer, der nu tilmelder sig min nye hjemmeside og blog. (Se til venstre under billederne) 

Kattens behov indebærer mad, vand og en ren bakke, daglig kontakt, fysisk og mental stimulering. Katten er et intelligent dyr og er den indekat, er der en god idé at stimulere den.

- 1. tips: “Søgeøvelsen” er en nem øvelse for at stimulere din kat mentalt og fysisk, da din kat bliver nødt til at bevæge sig for at udføre den.

- Du deler den ene daglige madration i flere skål. Dem fordeler du forskellige steder i dit hjem – gerne i forskellige højder, således at katten bevæger sig for at finde sin mad. Hvis situation er totalt ny for din kat og du ikke er sikker på, at den vil forstå idéen, kan du hjælpe den lidt første gang ved at vise den hvor den første skål står (du spiller “dum” ved at blot sikre dig at den ser at du “gemmer” mad).

- 2. tips: Du sørger for at madskål og vandskål ikke er i nærhed af hinanden. Det vil din kat være taknemlig for. I naturen spiser dyr aldrig deres mad ved vandet, da vandet forurenes på den måde. Rovdyret vil altid trække byttet væk fra vandet.

- 3. tips: Katten er et rovdyr og dens sanser skal stimuleres. Tag en gang om ugen sådan cirka en papkasse fra supermark og lad din kat undersøge og lege med den. Efter nogle dage kan du blot smide den ud og tage en ny hjemme til katten. På den måde stimulerer du din kat mentalt. Den vil bruge tid og energi med papkassen og det er en sund og nem måde at glæde katten.

Historien om Bazile fortæller hvor vigtigt det er at have knyttet bånd til sin kat og hvor vigtigt det er, at katten møder mange mennesker som killing og har et liv med variationer.

Det var ikke mening, at jeg skulle have en kat (i mine forældres øjne), men sådan blev det en sommerdag 1986. En lille killing blev lagt i mine hænder, en lusebefængt uldtot med grønne øjne. Et eventyr startede i en lille landsby i syd Frankrig for at ende 16 år senere i en mindre by på Sjælland, Danmark. Det var hellerikke mening, men det er en hel anden historie.

I mellemtiden nåede vi at flytte ca. 10 gange, og rejste med bus, fly, færge, tog og bil uden at det blev gjort til noget særligt. Nu havde jeg fået kat og vel at mærke én kat. Det var ikke almindeligt at have flere katte i 80´erne. Jeg blev også gjort klar over, at katten var mit ansvar. Det var min kat og mit ansvar!

Landsbyen i syd Frankrig er min mosters hjem og efter et par ugers ferie skulle killingen som havde fået navn Bazile og jeg rejse til Loire-dalen hvor jeg er født. Rejsen foregik med toget og den lille – nu lusfri – killing tog det pænt.

Mine forældres hjem har altid været meget populært og Bazile blev vist frem til de mange besøgende, mænd og kvinder, ældre som små børn. Ligesom jeg tog hende med, da jeg skulle til mine bedsteforældre. Jeg havde underholdt dem med mine trænede marsvin i en alder af 10 og de så ikke noget mærkeligt i at se mig med en kat.

Bazile gik i snor ligesom en hund, haven har mine forældre ikke. Efterhånden udviklede hun sig til en pragtfuld norsk skovkat med mange talenter. Hun kunne uden at tøve åbne døre, springe fra altan til altan, afbryde telefonsamtaler uden at blinke mv. Og nogle gange har det været heldigt som f.eks. den gang hvor én af mine veninder, som skulle passe Bazile ét par dage, havde glemt mine nøgler et umuligt sted. Jeg kom hjem til en kat, der havde fundet ud af at døren til køleskabet også kunne åbnes. Der lå en åben dåse med tun i vand, meget a propos for en kat.

Mange gange har jeg ønsket mig, at det var kamera i mit hjem for at finde ud hvordan hun kunne lære disse færdigheder. Nu ved jeg at katten lærer ved at se på mennesker og dyr. De efterligner og efterprøver, det de ser, mere kompliceret er det ikke.

Blev hun straffet for det? nej. Blev hun straffet for noget? nej. Hvorfor skulle hun det? Hun gjorde én masse sjove ting og fik mange til at grine med sine opfindelser.

Efter at have boet på kollegiet, i kollektivet osv. endte vi i at bo i en større lejlighed. Bazile var efterhånden snart 16 år. Hun ventede ved siden af mig, når gæster kom på besøg, kunne blid tage imod en godbid og havde generelt ingen problemer med fremmede mennesker. Bazile var begyndt at kede sig lidt og da jeg en dag kom hjem med en lille killing, tog hun bare det helt cool. Hunkatten, der aldrig havde fået killinger, passede på den lille som om hun aldrig gjort noget andet.

Eventyret endt ligeså brat som det var startet. Bazile fik et hjertestop og jeg stod med en hyllende killing, der sorgede højt og tydeligt. I løbet af ét kvart sekund havde jeg mistet én god ven og kunne intet gøre. Kort tid efter vil jeg begynde at opleve noget andet. Det er først mange år senere at jeg vil lære at der findes begreb “bevidst intelligence”. I mellemtiden er der gået 25 år.