michellegarnier_tipsfirkant

Katteekspert på Instagram

My Latest photos

    Følg med i bloggen og få 3 tips

    Brevkassen: Min kat kan ikke li´ mig ….

    Hver uge vælger jeg at svare gratis på et spørgsmål eller en problemstilling. Denne uges spørgsmål er:

    Hej Michelle
    (…)

    Jeg skriver fordi jeg har en kat på knap halvandet år, som er bange for mig, og på sammetid heller ikke er særlig vild med mig.

    Jeg har haft hende siden hun var omkring 9- 10 uger gammel, da ejeren havde haft intentioner om at slå hele kuldet ihjel, og derfor ikke ville beholde dem til de var 12 uger.
    Et par uger efter vi havde fået hende flyttede jeg sammen med en kammerat, hvor vi også havde 3 andre katte.
    Det sted vi flyttede til, trivedes ingen af kattene og hun var også en lille smugle sky.
    Jeg flyttede så i december månede sidste år, sammen med min kæreste. De andre katte flyttede med min kammerat, og nu har jeg så min ene hunkat.
    Efter vi flyttede for os selv, blev hun hurtigt mere snaksalig, og fylder rigtig meget herhjemme nu, da hun konstant er på jagt efter opmærksomhed, kærlighed og selvskab til at lege i- og det får hun masser af.

    Mit problem er, at selvom vi snart har boet det samme sted eet år, så er det som om hun stadig ikke forstår sig på ‘reglerne’ herhjemme.
    Jeg er klar over at en kat kræver tålmodighed, og at de ikke altid er så inteligente.
    Vi har ganske få regler for hende, og det er ting som fx ikke at hoppe på bordet og hente ting, kradse i møblerne osv. Det skal også siges at trods hendes alder, har hun stadig enorm meget killingeadfærd.
    Når hun nu laver ‘ulykker’, løfter jeg hende stille (og gerne med en hånd under bagen), i nakken, hen til stedet hun har lavet ulykker, og siger meget bestemt ‘NEJ’!
    Min kæreste skælder hende ikke ud ligeså ofte som jeg, og jeg tror at det er det der er grunden til at hun ikke ‘kan lide’ mig ligeså godt som hende.
    Hun bliver tit bange for mig, hvis jeg rækker ud efter hende for at ae hende, eller løber sin vej hvis hun kan se jeg er på vej.
    Hun har som skrevet heller ikke den store interesse i at snakke med mig, medmindre jeg er den eneste mulighed der er.
    For det meste ligger hun hele dagen, hvor jeg går hjemme, og sover uforstyrret og lang fra mig, men idet min kæreste kommer ind af døren, skynder hun sig ned for at sige hej.
    Dette gentager sig ikke hvis JEG fx har været ude at handle, og kommer hjem.

    Jeg er begyndt at tænkte på om jeg håndtere hende forkert, da jeg har fornemmelse af at hun er en følsom kat, og søger derfor noget hjælp til at takle hende, så hende og jeg kan få et bedre forhold til hinanden.

    Jeg håber virkelig du kan hjælp mig,

    Mangle hilsner T.

    Her er mit svar:

    Kære T.,

    Din kat er bange for dine hænder, fordi du bruger dem til at straffe hende. Derfor bliver hun usikker, når du vil æ hende. Hun ved ikke om du vil straffe hende or nej. Derfor skal du for det første ikke bruge straf, og som du skriver det selv virker det ikke at gøre det. Hun gentager alligevel den upassende adfærd, ligemeget hvor mange gange du
    straffer hende.

    Du skal rose hende for at gøre de “rigtige” ting og sørge for at hun ikke laver ulykker. Hvis du ikke vil at hun går på bordet, skal du sørge for at hendes motivation positivt trækker på gulvet. Kan du se hvad jeg prøve at vise dig? Hun ved ikke hvad du vil og tror faktisk at hun gør alting forkert, når du ikke roser hende. Glem alt om straf, ros den positive adfærd og sørg for at hun ikke laver ulykker. Det er meget nemmere at undgå problemer end det er at få hende til at forstå noget, som hun ikke forstår. Desuden hver gang du reagerer på noget, om det er forkert eller rigtigt, forstærker du adfærd, fordi hun får en reaktion.

    Når du starter med at ignorere hendes ulykker, vil du opleve at hun gør det endnu mere! Det er livsnødvendigt for et dyr eller et menneske at få respons. Små børn dør af at blive ignoreret.

    Hvis hun laver noget virkeligt slem at du vil tage hende ud af rummet f.eks. , tager du en håndklæde, tager hende op uden at sige noget eller kigge på hende, bærer hende ud og lukker døren. Det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde vil hun ikke forbinde dine hænder med noget negativt.

    Du skal få hende til associere dig med gode oplevelser. Det vil tage sin tid og nogle gange vil du opleve at hun trækker sig væk, da hukommelsen får adfærd til at foregå spontant. Tålmodighed, ro og tid hjælper,

    Jeg håber at denne mail, vil hjælpe dig.

    T. skrev et par dage senere …

    Hej Michelle
    Mange tak for dit gode svar.
    Jeg har allerede på få dage uden ’straf’ fået en gladere kat.
    Hun kommer for at snakke med mig, næsten hele tiden.
    Jeg straffer hende ikke længere, men fjerner hende stille og roligt fra de ting hun ikke må, uden at sige noget til hende eller se på hende.
    Jeg vil fortsat prøve dette på hende, og håber både at hun får det bedre, men også at hende og jeg får et bedre bånd.

    Mange taknemmelige hilsner, T

     

    Har du også brug for hjælp til din kat?

     

    2 kommentarer til Brevkassen: Min kat kan ikke li´ mig ….

    • Katherin Ramirez skriver:

      Dear Michelle:
      I have a Norwegian Forest Cat since she was 12 weeks old and now she is 15 months. I live together with my boyfriend whom has always been extremely attracted to cats and cats to him.
      Shiva’s personality has always been string, independent, territorial, and shows love on her own way, not a lap type of cat. Since the begging she picked Kenneth as her favourite person and we’ll my relationship with her developed at a level where if she comes and sleep at my feet or show closure to me that’s her affection.
      But it has not been easy, I struggled seeing her coming up to Kenneth all the time, purring, around his neck, wanting to sleep with him to a point where I feel I have no significance in her life.
      Since she was little she has always saw me like a platemaker, and every time I have gone to bed, she hunts me and waits a until I fall asleep and jumps on me and run away. Of course it’sshocking when you relax, but actually it developed more and now not only she hunts both ways around the bed but uses her paws not violently bit to hit me in my arm and she doesn’tget afraid but waits for me to react.
      Now, even my arm when she ses it she has a need to graphics it and bit like it’s a prey.
      At this point, I am not sure exactly what is broken between us, and yes I have been getting upset when she attacks and clap louder to maker go away, but ignoring her and takingher away for a while without saying anything hasn’tworked neither.

      Therefore, I would like to get some answers about why she is distantto me and ignores my presence while with Kenneth, its all what matters?

      I know that Shiva and I are having similarities in our character and independent characteristics, so I am aware that she is reflecting somehow sides of me, but I really would like to have a loving cat and even though that she doesn’t jump onto ke like Kenneth is fine, but at list I wish to feel a loving bound and understand why Shiva is not softtowards me, shows some kind of affection?

      Love & Light,

      Katherin Ramirez

      • Michelle Garnier skriver:

        Dear Katherin,

        I see that kind of behavior, when the owners have strict roles. For example if your boyfriend is the one with all “the nice” – and you are the one with the duties – food, water, liter and so one. One of the solutions is following, you have to switch. Your boy friend has to do the duties and you are the one with something nice. And you do not make contact with her, she has to come to you and ask for it. Norwegian cats are very strong in the mind, that is a very good thing but can give problems with some owners. You have to be patient and ignore the bad behavior … best regards M

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *