Månedsarkiv: januar 2016

Katte og katte imellem: Sammenføringen er på dagsordenen

Nyhedsbrevet januar 2016: Katte og katte imellem: Sammenføringen er på dagsordenen

For knap 10 år siden var det ret ualmindeligt at have flere katte. Havde man flere end to kunne man nemt få betegnelsen “kattedame”. I dag er det mere almindeligt, selvom jeg for nyligt havde en lidt sjov oplevelse. Jeg var nødt til at bruge en taxa med mine fire katte og taxachaufføren var stille, inden der kom denne lidt tøvende bemærkning: “Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har kørt med fire katte.” Så ja det er stadig lidt specielt at have flere katte.

Men der er brug for, at katte-ejere får flere katte. Det er efterhånden rigtig mange katte og ikke nok enkelte hjem til dem! Alene i Danmark anslår man, at der er ca. 500.000 vildtlevende katte. Det betyder fyldte internater, med katte som mangler et hjem.

Men det er ikke en nem beslutning at træffe, for det er besværligt at flytte, når man ejer flere katte. Når man søger bolig vil man opdage, at der er mange steder, hvor man ikke accepterer mere end et enkelt kæledyr. Derfor er det en god ide at gore sig klart, at man kan ende med at skulle skille sig af med sine katte, fordi man ikke kan finde et nyt hjem, hvor de kan flytte med.

Hvad kræver det at sammenføre to katte og hvornår starter sammenføringen i det hele taget? Sammenføring starter ved at finde ud af om katten har behov for en ven, hvis man har en enekat eller om den godt kan klare at endnu en kat flytter ind.

At have flere katte sammen er en lille smule som et arrangeret ægteskab. Ejerne vælger for kattene. Men hvordan ville man selv reagere hvis, man selv var tvunget ind i situationen? Jeg er bestemt ikke sikker på, at jeg ville være velvillig. Så velvilje er det katten skal motiveres til og der skal nok også lidt mere til, før den accepterer en ny kat i hjemmet og mere skal det nok til.

Har du tænkt dig at få en kat mere? eller har du fået en kat mere og har nogle udfordringer? Eller vil du gerne høre og lære mere om hvordan sammenføring i det hele taget foregår?

Jeg holder i januar og februar foredrag om sammenføring af katte:

Den 21. februar kl.11. i Egtved

Tilmelding og yderligere information finder du her: http://birma.dk/Medlemsinfo-2/Medlemsmoeder/index.html

Vil du vide mere om sammenføring? Så læs min artikel i Ekstrabladet:

http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr/article4237108.ece

http://michellegarnier.dk/sammenforing-af-to-katte-omtanke-og-talmodighed/

Og har du ligefrem behov for hjælp eller overvejer du at få kvalificeret hjælp:

http://michellegarnier.dk/nyt-sammenfoering-af-katte/