michellegarnier_tipsfirkant

Katteekspert på Instagram

My Latest photos

    Følg med i bloggen og få 3 tips

    Månedsarkiv: november 2011

    Skal katten trænes? Her er lidt hjælp … (også til julegaverne…)

     

    Jeg hører det tit “Katten kan ikke trænes” og kan kun sige “Det passer ikke”!

    Mange katteejere vil pure benægte at det er muligt at træne en kat og vil referere til deres egne katte derhjemme, som måske ikke én gang svarer eller reagerer når man kalder … undtaget hvis man står med kattens ynglings mad i hånden eller er lige ved at åbne køleskabet! De sidste to kan faktisk også bruges, hvis det er motivationen for katten og muligheden for dig at få noget i gang!

    Ved at træne din kat, kan du på en sjov måde knytte bånd til den, samtidig at katten får afløb for en masse god energi. Det gør da hellerikke noget at katten brænder nogle kalorier – det er en hel del katte som er overvægtige og det er ikke for godt.

    Så her har jeg samlet forskellige ting til dig, der gerne vil i gang.

    Først kan du købe et sæt  med target og klikker af den helt rigtige slags for blot 100,-kr (hos mig)

    Target og klikke

    1. trin:

    Du skal finde motivationen hos katten. Hvad kan den lide, som du kan bruge? lækker mad? et særligt legetøj? at blive kælet og få ros?

    2. trin:

    Kig på katten! Hvad laver han eller hun, som du synes er sjovt? eller kunne du tænke dig at katten kommer til dig når du kalder? Når den laver noget, du synes er sjovt, kan du benytte lejlighed til at sige “dygtig” og rose den, måske komme med noget lækkert, men så skal du være hurtig! ellers kan du bruge klikkeren, således at du klikker ligeså snart katten gør du synes om!

    Katten skal nemlig forstå, at når den laver noget “godt”, vil den blive belønnet. Og gør den noget, du ikke vil have, ignorer du bare det.

    3. trin:

    Katten skal være vågen og du skal have lyst! Tag de ting du skal bruge, mad, legetøj eller noget andet.

    Sig kattens navn og ligeså snart den kigger på dig, siger du “dygtig” eller klikker med klikkeren og give mad, lege (lidt) eller kæle (lidt).

    Katte bliver hurtigt trætte eller umotiveret og det vigtigt at man motiverer dem til at forsætte og i det hele taget at starte på træningen. Ligeså snart katten virker umotiveret – slikke sig eller vende ryggen- kan man ligeså godt stoppe, vente et par minutter og prøve igen! eller prøve en anden dag, katten har en god hukommelse, var oplevelsen god eller dårlig skal de nok huske den! Derfor arbejder du altid med positiv forstærkning – den gode oplevelse.

    4. trin:

    Du skal gentage hvert trin mindst 5-10 gange! således at katten begynder at forstå at når den laver det du vil, får den det, den kan lide! Vi er i en win-win situation her.

    5. trin:

    Du kan begynde at bevæge dig lidt i rummet, ikke meget, blot 25 cm ad gang i forskellige retninger og kalder på katten. Ligeså snart den bevæger sig, sig “dygtig” og giv den det den kan lide. Du kan også bruge targetsticks. Ligeså snart din kat bevæge sig mod target siger du “dygtig” eller klikker og giver en godbid.

    6. trin:

    Bliv ved! Og bliv ved!

    7. trin:

    Få hjælp!

    Synes du at det er sjovt og har brug for hjælp kan du bestille én enetimer med mig. En enetime koster 350,-kr og køber du to enetimer får du den 3. gratis.

    Willy giver pote! en lille video.

    8. trin:

    Du kan købe bogen “Træn din kat” af Maiken Lysholm Sten hos mig (den er udsolgt hos forlag), bogen koster 250,-kr

    Træn din kat!

     

    Rigtig god fornøjelse med træningen, du vil sikkert bliver glædeligt overrasket hvor sjovt det er!

    SAMSPIL MELLEM KAT OG EJER: Den harmoniske relation!

    Sprog mellem kat og mennesker?

    Mennesker og dyr har ikke noget fælles verbalt sprog. Katten har ca. 100 vokallyde. Mennesker har i forhold til katten en begrænset hørelse, og vi mennesker kan derfor ikke være sikre på, at vi fanger mange af disse lyde. Tværtimod.

    I min daglige praksis som katterådgiver tjekker jeg altid om katten kender sit navn og kender betydning af ord såsom “kom” og “sit”. I ca. 80% af tilfælde uanset race og alder reagerer kattene ved at aflæse kropsprog og håndbevægelser, men ikke ved ordene alene og mange katte reagerer ikke ved deres kattenavn. Ikke overraskende, da katte bruger en masse energi på at aflæse menneskenes kropsprog og bevægelser, og katte agerer i forhold til hvilke humører vi mennesker er i. Katten bruger sine sanser som redskaber til at aflæse os mennesker, og når den kan aflæse byttedyrets måde at være på, kan den gøre det samme med os, bl.a. fordi mennesker efterhånden betyder meget for katte og fordi mennesker er mindre problematiske for katte end andre katte er.

    Jeg har erfaring med at dyr og især katte er meget dygtige til at aflæse os mennesker, omvendt er mennesker ikke ret dygtige til at aflæse kattens kropsprog og lyde. Heldigvis kan der gøres noget ved det.

    Kattens adfærd

    Man kan observere 4 typer katteadfærd, som kan kombineres. Kattespecialister, som Bruce Fogle og Claire Bessant gør opmærksom på, at nogle katte har et mere udpræget jagtinstinkt og andre har en mere undersøgende adfærd. Det er de første to typer, man kan observere.
    Desuden kan man undersøge om killinger er mere sociale anlagt eller om de holder sig mere for sig selv, når det er flere killinger sammen. Det er de sidste to typer af de fire.

    Disse ting er vigtige at observere i forhold til, hvor mange katte man ønsker sig. En killing, som holder sig mere for sig selv i en gruppe, vil med stor sandsynlighed have det bedre som enekat. Til gengæld vil en killing med en undersøgende adfærd, have det bedre med en killing, som har et udpræget jagtinstinkt. Deres adfærd betegnes som komplementær.
    Desuden er de 4 typer også vigtige i forhold til, hvor stort et behov katte har for stimulering, især når det drejer sig om indekatte. Stimuleringen bidrager til, at ejeren og katten får en tættere kontakt og en bedre forståelse for hinanden. Ejeren slipper ikke for at stimulere kattene selvom det er flere katte sammen. Stimulering gælder på den fysiske, følelsesmæssige og mentale plan.

    Så langt så godt! Det næste afsnit kunne ligeså vel handle om racer og individer, da racer er et og individer noget helt andet, men det er adfærd, som er vigtig her og nu, og jeg vælger derfor at behandle temaet om racer ganske kort. Der kommer mere om racer længere ned.
    De fleste mennesker vil sikkert  betegne en perser, som flegmatisk, men enkelte individer kan også være meget aktiv fysisk og meget kontaktsøgende! Ejeren kunne lige så godt have valgt en siameser i stedet for, da disse er normalt meget aktive og har behov for kontakt. Med hensyn til huskatte er de ligeså forskellige af sind, som de er af udseende. Blandinger er spændende at opleve og undersøge og man kan iagttage, hvor meget udseende betyder i forhold til sindet og omvendt.

    Desuden er der andre ting, der spiller ind mht. adfærd. Det er f. eks. vigtigt at vide, hvor meget killingen eller katten er socialiseret med andre katte, andre dyr og med mennesker. Den såkaldte ”sensitive periode”, dvs. tilknyttingsfasen, udspiller sig når killingen er mellem 2 til 7 uger eller 3 til 8 uger. I den periode er der vigtigt i forhold til killingens fremtid tilknytning, at killingen har oplevet en positiv kontakt med katte, dyr og mennesker.

    Hvordan har kattemor haft det generelt og hvordan har hun har haft det under graviditet, og hvordan er faren i det hele taget, er allesammen vigtige faktorer. Faren har en væsentlig betydning for, hvordan killingernes væsen og temperament bliver. Det er påvist, at venlige og imødekommende fædre avler venlige og imødekommende killinger. Bruce Fogle har lavet undersøgelser omkring netop dette og har fundet ud af, at selvom de fleste killinger ikke har nogen tilknytting til faren, så får faren betydning for killingernes sind og temperament alligevel.
    Diskussionen om arv og miljø gælder ikke blot mennesket, det gælder også katten.

    Stimulering af katten

    De 3 kategorier er: Fysisk, følelsesmæssig og mental. Er katten udekat klarer den selv den fysiske del af stimulering. Til gengæld kan det være en god idé at knytte bånd med katten ved at den kender sit navn og at den regelmæssigt bliver kælet for. Nogle udekatte kan også godt lide at lave tricks, så som at give pote og lave high five. Disse tricks hører under mental stimulering.

    Med hensyn til indekatten er der vigtigt, at den bliver stimuleret ved, at den reagerer til sit navn, og at ejeren sørger for at katten har mulighed for fysiske aktiviteter som at springe, hope og balancere i højde. En agilitybane er absolut en god ide. Katten og ejeren skal også have øjeblikke, hvor der kæles og leges.
    Desuden finder jeg vigtigt som katterådgiver, at katten reagerer til sit navn. Det kan blive nødvendigt at kalde katten til sig og hvis katten ikke kender sit navn, vil den ikke reagere og dermed ikke komme tilbage.
    Mental stimulering er tricks og i den forbindelse kan man “shape” dvs. forme adfærden. Katten kan lære at give pote, sætte sig eller mange andre ting. De fleste katte har talenter for tricks, det gælder som ejer at få øjne på dem, og forstærke adfærden positivt ved at benytte forstærkere som mad, lege elller kæl.

    Eftertanker

    Mennesker har efterhånden fået katte ved deres side i ca. 4000 år måske endda flere år, da det er for 9000 år siden, at en mand på Kreta blev begravet med en kat.
    Katten og dyr generelt har lidet den skæbne, at de fleste menesker ikke ser dyr som tankende og bevidste væsner. Naturvidenskabet har dog fundet ud af, at dyr har følelser, at de har humoristisk sans og at de føler sympati. Hvem har f.eks. ikke den erfaring i at ens kat kommer og trøster én når man er ked af det eller syg? Den erfaring har jeg i hvert fald.

    Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at dyr er rigtige gode til mennesker, blodtryk sænker sig og man får gang i endorfiner, som friggør og dermed skaber det gode humør. Har man dyr, må man sørge for at de får mad og bliver passet på. Til sidst hjælper dyr mennesker til at skabe mellemmenneskabelige relationer, interessen for dyr gør det nemmere for mennesker at møde andre mennesker.

    Katten er og bliver et rovdyr, et intelligent og social fleksibelt individ, som lever tæt ved mennesker af lyst og af praktiske grunde. Ved at forstå kommunikationens veje knyttes nemmere  bånd til dyret.

    De siger hund og kat

    Nu er det officielt, Ekstra Bladets nye ekspertpanel om hund og kat består af Betina Sabinsky fra DogWise og undertegnet Michelle Garnier.

     

    Her er artiklen af Sanne Rosbøg med interviews af os begge. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr/article1649487.ece

    Hver torsdag skriver Betina en artikel om hunden og jeg skriver om fredagen om katten.

    Hund og kat

    Foredrag: Hund og kat under samme tag – 4 trin til bedre balance

    I Greve Borgerhus, den 22. november 2011 kl.19.

    Et unikt foredrag for dig som har hund og kat, eller som påtænker at føre de 2 forskellige dyrearter sammen i dit hushold.

    Jeg har slået mig sammen med Betina Sabinsky fra DogWise og ser nærmere på problematikken hund og kat sammen – forskelle og ligheder. Vi bruger begge vores viden og erfaring fra vores daglige arbejde som adfærdsbehandlere.

    I en periode har vi fulgt en familie med hund og kat som har haft nogle problemstillinger i hverdagen. Familien har fulgt et nøje tilrettelagt 4-trins program udviklet af Betina og Michelle som løsningsforslag.

    Foredraget tager udgangspunkt i familiens problemstilling og byder på flere specifikke tiltag i det daglige som giver resultater. Derfor er dette foredrag en enestående mulighed for dig som ønsker brugbare løsninger i hverdagen.

    Foredrag handler  om følgende emner:

      • hundens og kattens sprog
      • de fysiske rammer
      • alfasyndromet
      • vejen til den passende adfærd

    I forbindelse med foredraget tilbydes derfor er særpris på 1.149,- for hund og kat konsultation, som inkluderer 3 Skype sessions på 40 min., analysering af videoer samt behandlingsprogram med trin for trin fremgangsmåde. Normalpris er 1.549,- du sparer 400,- ved booking på dagen.

    Der er muligt at købe specielt fremstillede target til katte samt Karen Pryors klikkere. Tilbud pr. sæt 100,-. Der vil også være muligt at købe rigtig katte/hunde mad samt guffer og legetøj.

    Praktisk info.

    Pris: 125,- kr. pr. prs. –  der gives 1 ekstra gratis billet til de 10 hurtige!

    Sted: Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve

    Tid: 19-21 inkl. pause

     

    Booking: Michelle Garnier, holistisk katterådgiver, 28 73 14 36, micga@mail.dk eller Betina Sabinsky, prof. hundeadfærdsbehandler & dyreinstruktør, 60 17 37 17, dogwise@dogwise.dk

    Efter booking er din tilmelding først endelig ved indbetaling af beløbet på nordea reg. nr. 2343 kontor nr. 8977 689 326

    Betina Sabinsky og Michelle Garnier

    Rescue fra Bach: Et fantastisk remedie til katten

    Rescue fra Bach blomster-remedier er især kendt til mennesker, den kan med stor succes bruges til katten, hver gang katten er udsat for situationer, der genererer stress og traumaer. Rescue bruges, når katten skal til dyrlægen, kattepensionen, der kommer håndværkere, ved fyrværkerier osv.

    Englænderen Edward Bach (1886-1936) lavede denne unikke blanding til netop dette formål og det er noget, du må have hjemme hos dig selv. Den købes hos Matas i 10 eller 20 ml.

    Doseringen er ganske enkelt 4 dråber minimum 4 gange om dagen. Har katten det meget dårligt gives Rescue flere gange om dagen. Den bedste måde at gøre det på, synes jeg, er at hælde 4 dråber i et glas, vente ca. 10 minutter således at alkohol er fordampet, dernæst tager du lidt ad gangen på fingeren og stryge katten ved mundvigen. Ganske hurtigt vil du opleve at katten falder til ro og det er netop det, som er mening: At falde til ro.

    Rescue indeholder 5 blomster: Soløje, balsamin, klematis, fuglemælk, og kirsebærblomst. Rescue giver ingen bivirkninger og kan bruges med konventionel medicin.